I dag var vi inviteret til en dejlig søndagsfrokost. Det er en tradition vi har med et vennepar et par gange om året. Denne gang var det deres tur til at give, så dermed også at bestemme, hvor vi skal hen. Vi var super heldige, for vejret var med os og vi kunne sidde ude og spise, med udsigt ud over vandet. Vi vidste som sagt ikke, hvor vi skulle hen. Turen var smuk gennem det solbeskinnede landskab, og til slut kom vi til det smukkeste sted med strand og skov. Det hedder Traktørstedet i Bøgeskoven og ligger i Store Heddinge. Fantastisk hyggeligt sted som er bevaret i den gamle ånd. Hver søndag t.o.m. oktober er der frokostbuffet fra 12-15, og det var denne buffet som vi skulle igennem. Dejlig traditionel dansk frokostbord, hvor alt var hjemmelavet. Skønt! Efter mange timer med frokost sluttede vi af med en dejlig tur i Bøgeskoven og til slut en smut ved vandet. Et sted der varmt kan anbefales.
Traktørstedet v/Bøgeskoven
Udgivet af Stina's Smag
Jeg er en energisk dame på 49 år med mange jern i ilden. Mor til 3 og gift på 24. år. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, maler, bager og elsker alt med mad. Denne blog startede i det helt små for 4 år siden og er nu blevet en endnu en af mine hobbyer, som heldigvis mange synes godt om. Håber du kan finde inspiration i nogle af mine indlæg til selv at kaste dig ud i noget kreativt. Om det så er med blomster, mad eller kage, og skriv gerne til mig, så jeg kan gøre denne side bedre eller du bare vil have nogle råd omkring det jeg laver. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, som du altid kan følge på Facebook eller Instagram. Der bliver lagt nye blomsteridéer ud flere gange om ugen. Vis alle indlæg af Stina's Smag