Nu er det snart advent

Posted on Updated on

Der er jo ikke så længe til det er første søndag i advent og det kan jo være du kan bruge nogle af mine ideer til selv at kreere din adventsdekoration eller gerne vil lave noget lignende. Det er ikke altid jeg laver de helt traditionelle grankranse til at fejre advent med, så det er også muligt at bruge nogle flotte skåle, fade eller, hvad du lige ligger inde med.

Den første adventsdekoration i dag er en købt krans med flet i midten, så det danner et hul, hvor jeg så har valgt at lave dekorationen. Kransen er bundet med tykke grene, hvori der er bundet kogler i. Den er malet helt hvid og jeg har så valgt at spraye perlemorsglimmer (spraylim+glimmer) på hele kransen inden jeg dekorerer den. I bunden har jeg lagt en stor lerklump og sat oasis lysholdere ned i leret. Det gør at det er nemt at kunne udskifte lyset, når det evt. er brændt ned. Så har jeg sat alm. grønt mos fast med grønt ståltråds-kramper. Det er alm. grønt blomsterståltråd, som jeg har klippet i mindre stykker, ca. 6 cm., som jeg bøjer på midten. Dem bruger jeg faktisk i alle dekorationer til a fæstne materialerne. Jeg har i midten fæstnet et stor bunke tallandsiamos, i siden et husløg, som også kan udskiftes i løbet af december. Her og der har jeg så limet kogler og kugler i forskellige størrelser og i mat og blank sølv. Jeg har valgt et smalt mat sølvbånd, som jeg har sat på også med ståltråd i leret. Til slut har jeg sprayet to lærkegrene med lim og sølvglitter og sat den fast i siden med ståltråd. Lysene er høje, hvidlakerede Erik og Esther-lys, som er smukke, danske hånddryppede lys, der er kendt for at brænde flot, ikke sode og faktisk være allergivenlige.

De næste dekorationer er lavet på nogle rå zinkfade. Jeg har monteret ler i store klumper, men først har jeg sat det der hedder elefantsnot, som er grønt tape, som klistrer rigtigt meget og kan formes, fast i bunden og sat oasis “firben” fast på tappen. Det gør at når leret tørrer op, så skrider leret ikke rundt og vælter dekorationen.
 
Leret har jeg sat så det nogle steder er meget højt og ujævnt for jeg synes det er flottest på dette fad at der er forskellige højder på lysene. Jeg har igen brugt de flotte laklys fra Erik og Esther til den bordeaux dekoration og til den i natur og sølv har jeg brugt nogle matsølvlys, men ikke fra E&E. Jeg har derefter pyntet fadet med det jeg nu synes passede godt til lysene og stilen. Så det kan være grene, kogler, mos i forskelige varianter, hvis du har nogle flotte kugler, figurer eller andet kan det også sagtens benyttes. Det er bare vigtigt, at det ikke bare bliver en stor klump af dekoration rundt om lyset, men at du prøver at lave nogle linier ud. Man kan også lave en helt naturlig skovbund kun med mos og kogler og grene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s