Sidste dag på arbejdet…

Posted on Updated on

Her er nogle dejlige, nemme, koldhævede boller, som laves aftenen før. Jeg lavede dejen på min KitchenAid køkkenmaskine Dejen skal stå o køleskabet natten over.  Det er super nemt at bage næste morgen. Det er altid dejlig nemt med langtidshævet dej.

Opskriften kan varieres alt efter, hvad du har i dit skab og, hvor groft brød/boller du ønsker. Jeg valgte, at de ikke skulle være for grove, så jeg tilsatte kun havregryn, grahamsmel og økologisk hvedemel, men lidt ekstra A38. De er også super gode, hvis du har lidt musli tilovers. I stedet lagde jeg en masse solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø på bagepladen inden jeg toppede bollerne op med to skeer derpå. Jeg bagte også et brød, hvor jeg smurte siderne af bageformen med smør og tog de samme frø/kerner og vente rundt på siderne og i bunden inden jeg hældte dejen i formen. Bollerne bagte jeg i ca. 20 min. og brødet ca. 35 min. Du skal dog være opmærksom på, at groft mel ikke hæver lige så effektivt som fint mel, så benyt lidt ekstra gær.

600 gram mel

1/4 pakke gær

1/2 liter lunket vand
1 spsk groft salt
(1-2 dl A38 eller et andet surmælksprodukt)

Hæld vand, gær, surmælksprodukt og evt. en lille teskefuld sukker eller honning (for at sparke gæren igang) i en skål og rør gæren ud. Bland halvdelen af melet i og rør rundt. Denne dej er meget klistret. Kom derefter salten i, rør lidt og kom resten af melet i. “Ælt” gerne dejen igennem i ca. 5 min., så får du sat bedre gang i dejen og får en flottere dejstruktur.

Afhængigt af hvilken mel du bruger, kan det variere lidt om alt melet skal i eller ej. Men dejen skal være klistret og blød. Skal du lave boller er det en fordel at have en lidt mere fast dej, end hvis du skal bage brød. Film skålen helt lufttæt og stil skålen i køleskabet i ca. 8 timer, men meget gerne op til 22 timer. Har du ikke plads i køleskabet, så bare stil den et køligt sted. Jeg plejer at lave den inden jeg går i seng eller ved aftensmadstid, når jeg alligevel er i køkkenet.

Skrab den forsigtigt ud med en dejskraber i din bageform eller tag forsigtigt to skeer og form til boller. Du skal ikke masse dejen for meget, for så kan du hurtigt få ødelagt glutenstrukturen.. Bag ved 225 grader i 30-45 min. i almindelig, IKKE-forvarmet ovn. Slut evt. af med 5 min. på varmluft, så bliver skorpen dejligt brun og sprød.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s