



Har kastet mig ud i en ny opgave og skal for en veninde lave en kage til hendes søns fødselsdag, som en overraskelse. Han spiller amerikansk fodbold og hans ynglings hold er New York Giants, så det er oplagt jeg laver en fodbold hjelm i deres farver og med deres logo. Ønsket er chokolade, chokolade og chokolade… Jeg har bagt tre gange chokoladebunde til lagkage. De to af gangene i en springform og den sidste af gangene i en ildfast form, for at jeg kan få lidt form på. Jeg vælger at fylde mellem lagene med en chokoladeganache/-creme, som er lavet i forholdene 1:1. Jeg brugte til denne kage 500 ml piskefløde og 500 g chokolade (du kan bruge, hvad du vil, fx. Toblerone, After Eight eller anden chokolade med smag. De 400 gram en god 55% chokolade og de sidste 100 g var After Eight. Du koger bare fløden op og hælder den over den hakkede chokolade. Rør rundt til det er godt blandet og en helt lind masse. Jeg valgte at tilsætte 2 blade husblas, så den blev lidt ekstra stiv. Det gjorde jeg ved at tilsætte husblas i fløden da den var lun og taget af blusset. Stillede skålen med fyldet på køl til det blev mere fast.
Så gik jeg i gang med at bage alle lagkagebundene. Som skrevet bagte jeg denne opskrift to gange i springform og en gang i en ovnfast form. Husk dog lige at fore bunden med bagepapir skåret runde og ikke smøre siderne på formen, for så hæver kagen flottere.
Lagkagebunde: (rund form ca 26 cm, 3 bunde)
6 æg (delt i blomme og hvide)
250 g sukker
180 g mel (sigtet)
1 ½ tsk bagepulver
2 tsk vanille
3 spsk. kakaopulver
Æggehvider piskes stive og sukker piskes i lidt efter lidt, og herefter tilsættes æggeblommer. Mel, bagepulver, kakao og vanille blandes og sigtes i, hele blandingen vendes derefter med en dejskraber.
Bages ved 175 grader i ca 20-25 min. Bager du i mindre eller større form skal bagetiden selvfølgelig justeres. Lad kagen hvile og køle helt af og del den i 3 bunde. Du kan med fordel fryse bundene med et lag bagepapir imellem.
Da både kagen var kølet af og cremen var i den rette konsistens, altså ikke for flydende og heller ikke for fast samlede jeg så kagen. Husk at piske cremen igennem for en blødere creme. Jeg delte den første formkage i to og smurte creme mellem lagene. Delte den næste form og smurte creme i og lagde dem samme med den første form. Lagene lagde jeg lidt forskudt hver gang, da jeg gerne skulle have formen på hjelmen.
Til slut lagde jeg den høje form på og smurte creme på inden, så de sad godt sammen. Denne del satte jeg helt ud mod bagkanten. For at det ikke skulle skride fra hinanden satte jeg 3 stk. grill-træspyd gennem kagen, da den blev ret høj. Nu satte jeg den i fryseren i et stykke tid, for det næste jeg så gjorde var at skære selve formen til. Tag hellere lidt ad gangen end for meget.
Havde i fondant lavet bogstaverne, striberne, logoet, osv, så nu var det så tid til at rulle fondant ud til at overtrække hjelmen. Det drillede lidt selvom jeg havde valgt at dele den i to stykker, men det bliver nok helt perfekt en anden gang. Til indersiden, valgte jeg at lave en sort plade og lavede en skabelon i bagepapir, som jeg så skar i fondant og det gjorde det lidt nemmere. Til selve nettet havde jeg lavet et stativ i blomstertråd og elefanttråd og overtrukket det med fondant. Havde læst mig frem til at det var en fordel at blande fondanten lidt med tylose, for at det holdt bedre, men vil dog en anden gang ikke vælge at blande det op med tylose, da jeg synes det var lidt sværere at arbejde med. Alle delene monterede jeg på kagen og det blev faktisk bedre end jeg havde forventet. Til slut dampede jeg den, så den blev mere autentisk, som en rigtig hjelm. Størrelsen passede i hvert tilfælde.
Synes godt om dette:
Like Henter...
Udgivet af Stina's Smag
Jeg er en energisk dame på 49 år med mange jern i ilden. Mor til 3 og gift på 24. år. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, maler, bager og elsker alt med mad. Denne blog startede i det helt små for 4 år siden og er nu blevet en endnu en af mine hobbyer, som heldigvis mange synes godt om. Håber du kan finde inspiration i nogle af mine indlæg til selv at kaste dig ud i noget kreativt. Om det så er med blomster, mad eller kage, og skriv gerne til mig, så jeg kan gøre denne side bedre eller du bare vil have nogle råd omkring det jeg laver. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, som du altid kan følge på Facebook eller Instagram. Der bliver lagt nye blomsteridéer ud flere gange om ugen.
Vis alle indlæg af Stina's Smag
I just LOVE that football cake!!!
LikeLike
Hej Hvor ser den bare fantastisk ud.. Er det noget man kan bestille?
LikeLike
det kan vi sagtens finde ud af…
LikeLike
kan du lave en med baltimore ravens ? og hvad koster det egentlig, hvor er du i landet ss
LikeLike
Ja, jeg kan da nok også lave det med Baltimore Ravens. Kan du ikke skrive mail til mig på cssaugmann@gmail.com, så kan vi skrive om priser herinde. Hvornår var det kagen var til?Hilsen Christina
LikeLike