Nu det er påske har jeg lavet de skønneste påskeæg med marcipan, lakrids og hindbær med hvid chokolade samt marcipanæg med nougatfyld og mørk chokoladeovertræk. De er meget nemme at gå til og skønne at give som værtindegave.

Til æggene brugte jeg en marcipan fra Summerbird, hvor jeg i den ene variant æltede marcipanen og lagde et stykke nougat indeni. Disse æg vendte jeg i mørk chokolade og pyntede med hvid chokolade og en lille blomst i fondant på toppen. Til de hvide æg og tog jeg resten af marcipanen og æltede med lakridspulver og frysetørrede hindbær. Tilsæt lakridspulver efter din egen smag. Husk dog at den lige skal stå og trække lidt, så kommer lakridssmagen bedre frem. Disse æg vendte jeg i hvid chokolade og lagde hindbær på til pynt. Brugte også en del af dem som værtindegaver, hvor jeg lagde dem i små kageforme fra GreenGate og pakkede det hele ind i cellofan, og sluttede af med en sød tekst på et manillamærke.


Synes godt om dette:
Like Henter...
Udgivet af Stina's Smag
Jeg er en energisk dame på 49 år med mange jern i ilden. Mor til 3 og gift på 24. år. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, maler, bager og elsker alt med mad. Denne blog startede i det helt små for 4 år siden og er nu blevet en endnu en af mine hobbyer, som heldigvis mange synes godt om. Håber du kan finde inspiration i nogle af mine indlæg til selv at kaste dig ud i noget kreativt. Om det så er med blomster, mad eller kage, og skriv gerne til mig, så jeg kan gøre denne side bedre eller du bare vil have nogle råd omkring det jeg laver. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, som du altid kan følge på Facebook eller Instagram. Der bliver lagt nye blomsteridéer ud flere gange om ugen.
Vis alle indlæg af Stina's Smag