Bryllupskage

Posted on Updated on

Bryllupper er der også mange af her om sommeren, og her er nogle kager, som skulle være enkle, med hortensiapynt og ikke helt traditionelle. Jeg valgte at lave dem med lyse lagkagebunde med hindbærmousse og hvid Crunch-mousse med lakridspulver efter aftale med bruden. Opskrifter på lagkagebundene samt hindbærmousse er tidligere lagt ud, så jeg beskriver kun opskriften på den hvide Crunch mousse.

Hvid Crunch-mousse til en form (33 cm)

2½ plader Nestlé Hvid Crunch-Chokolade
½ l. piskefløde
6 stk. husblas
3-6 dråber vanilleessens

Start med at tage halvdelen af piskefløden og varm den op mens du udbløder husblas i koldt vand. Hak chokoladen i mindre stykker. Når fløden er godt varm tager du den af varmen og lidt efter tilsætter du den hakkede chokolade og rører det sammen til alt chokoladen er smeltet. Når det er godt rørt sammen tilsætter du den afdryppede husblas i massen, mens du rører det sammen. Når det hele er kølet lidt af, vender du det nu sammen med den sidste halvdel af piskefløden, som har pisket til flødeskum. Når det er vendt sammen sætter du det på køl sammen med den hindbærmousse du også har på køl. Lagkagebunden flækkes to gange vandret og på det første lag valgte jeg at væde med min egen hyldeblomstessens. Så lagde jeg et tykt lag hindbærmousse, så næste lag, som jeg dryppede med jordbærsirup og derefter lagde et tykt lag Crunch-mousse over. Der efter dryssede jeg Bülow Lakridspulver henover moussen og lagde det sidste lag på kagen og pressede det meget blødt sammen. Jeg samler altid kagen i formen med en stor pose i bunden, så er det super nemt at tage op igen. Sæt kagen på køl og lad den gerne hvile et par timer eller gerne til dagen efter.

På begge kager brugte jeg en stjernetylle til at sprøjte det øverste lag med. På den ene kage lavede jeg en creame chesse frosting og den anden var ren piskefløde, så der var to smagsvarianter. De ligner hinanden, men synes det er rart at der er lidt at vælge mellem.

Cream cheese frosting:

500 g flødeost
300 g blødt smør, stuetemperatur
ca. 1200-1500 g flormelis
ca. 6-8 dråber vanilleessens
eller kornene fra 1½ vanillestang

Pisk flødeost sammen med smør på en køkkenmaskine og tilsæt langsomt flormelis og vanilleessens. Lad maskinen køre på middel hastighed i ca. 5 min. Nu kan du bruge frostingen i en sprøjtepose med tylle i og lave lige det mønster du vil have på din kage. Til slut pyntede jeg begge kager på skift med blomster, blade, kugler og glimmer. Da det var meget varmt den dag, tog det ekstra tid hele tiden at skulle sætte den ene kage på køl efter den anden. Men har fået god respons på kagerne, at de smagte rigtigt godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s