Forskellige bruschettabrød

Posted on Updated on

Kender du ikke bare det at vågne op med ondt i ryg og hals, så dejlig start på dagen. Men jeg måtte i gang for en  af vores meget gode venner fra Fyn kommer på besøg i aften og skal overnatte her. Har tænkt mig vi skal have lidt dejlig mad for han kommer altid med den skønneste vin. I løbet af dagen fik jeg forberedt toppings til nogle bruschettabrød jeg vil lave til han kommer. Så kan vi bare sidde og tale sammen og ikke stresse rundt. Det er en nem ting lige at bikse sammen. Jeg havde ikke overskud til selv at bage brødet, så købte færdigt italiensk brød. Brødet skærer jeg lidt på skrå i meget tynde skiver, sætter dem på bagepapir på en bageplade. Drysser lidt olivenolie over alle brødene og sætter dem øverst på grill i ovnen. Hold godt øje med de ikke bliver sorte. De skal være let gyldne og sprøde. Brødene rister jeg først lige inden servering.
Jeg lavede lidt forskelligt fyld, og her er blot nogle af dem man kan fylde på. der er jo masser af muligheder og tit har man noget i køleskabet man lige kan benytte. Husk blot ikke at putte fyldet på brødet lige før servering, da det ellers bliver blødt. Det første jeg lavede var en tomat/hvidløgs-topping, som altid smager super frisk.
Tomat-/Hvidløgstopping til brød
 500 g Små cherrytomater el. lign. med god smag
4 fed finthakket hvidløg
ca. 2½ spsk. god olivenolie
basilikum og persille
lidt sukker, salt og peber
Først skæres tomaterne i små både og kernerne skrabes ud. I den hurtige version bliver de bare siddende. Alle ingredienserne røres sammen i en skål og står og trækker på køl i en skål i min. 2 timer. Den nemme version, hvor kernerne ikke er fjernet, tager du inden servering tomatfyldet i en sigte og lader væden dryppe fra. Inden du sætter fyldet på brødet vender du olivenolien i tomatblandingen og smager til med salt og peber. Så er det klar til at toppe på brødet.
Oliventapanade med feta
 1 glas spanske, sorte oliven (ikke græske, de kan smage bittert)
2-3 fed hvidløg
½ bdt frisk persille
ca. 3 spsk. olivenolie
Peber og lidt salt, da oliven godt kan være salte
Oliven, hvidløg og olivenolie kommes i en blender og blendes til en ensartet masse og smages til. Til sidst hælder du persille i blenderen og kører en hurtig omgang. Så er dette fyld klart til at komme på brødet. Når det er lagt på brødet kommer du lidt friskrevet (med en gaffel) feta ovenpå.
Tuntopping
 1 ds. tun i vand
1½ spsk. cremefraiche 38%
1 bdt. purløg
½ spsk. sød chilisauce
salt og peber
Hæld vandet fra tunen og hæld tunen i en skål. Fordel tunkødet med en gaffel og rør cremefraiche, purløg, chilisauce og salt og peber i. Så er denne topping klar til brug. det er blandt en af mine ungers favoritter.
Parmaskinke med ost og pesto
 et stort bdt. frisk basilikum
1 stort bdt. persille
1 pk. pinjekerner
½ pk. parmesanost skåret i små stykker
2 fed hvidløg
olivenolie og evt. rapsolie
salt og peber og måske en anelse sukker
Start med at blende parmesanosten og hvidløget i din blender og tilføj krydderurterne og olivenolien. Mængden af olivenolie og olie varierer lidt, hvor meget du skal bruge, men det skal binde alle tingene sammen og ikke være noget tungt klumpet noget. Det skal ikke blive til en mos, men kun lige blendes til det stadig har lidt struktur. Tilsæt pinjekerne og kør et par omgange, så kernerne stadig har struktur. Smag til med salt og peber og evt. nogle gange lidt sukker. Jeg bruger altid både raps- og olivenolie, da jeg synes det kan blive lidt bittert med kun at benytte olivenolie. Kan holde længe i et skoldet patentglas. bare sørg for der altid er olie på toppen og sørg for altid at bruge rent bestik.
Det sprøde brød gnider jeg med et frisk hvidløgsfed og en halv tomat. Tilføjer en blok god ost. Nu havde jeg lige en lækker camembert liggende, så det var det der kom på denne dag.Til slut lægger jeg parmaskinken over og med løs hånd, hælder jeg noget af den dejlige pesto henover.
Det smagte super dejligt og vi fik noget dejlig rødvin til. Imens havde jeg sat kartofler, som blot var skyllede og skåret i tynde skiver i ovnen. De var lagt på bagepapir på en bageplade og havde lige inden fået et ordenligt skvæt olivenolie, rosmarinkviste og havsalt hen over sig. De skal have ca. ½ time ved 200 grader. Ligeledes var der en bageplade med rødbeder, gulerødder og pastinakker, som alle var skåret lidt groft, et par klumper smør, salt og ca. 2 spsk. honing på. De får samme tid. Alle tingene i ovnen havde jeg klargjort forinden og havde blot haft dem i fryseposer i køleskabet, så det var nemt ikke at skulle stå med en masse, når vi nu har gæster. 5 min. før det hele var færdigt stegte jeg Saltimbocca, som er kalvefilet med et stykke parmaskinke og to stykker salvie lagt oven på og sat fast med et træ grillspyd. De skal blot vendes et minuts tid på en pande med olivenolie og lidt smør. Når man har stegt kødet tilføjer jeg Marsalavin, som er en italiensk hedevin. det koger hurtigt op, smages til med lidt salt og evt. meget lidt sukker. Panden tages af blusset og så tilføjer du koldt smør mens du pisker. det smager fantastisk og er en super nem ret.
Et andet nemt tilbehør som vi også fik til retten var langtids bagte cherrytomater, som igen er en ret der er nem at lave. Du skyller blot en masse tomater, dupper dem tørre, vender dem i olivenolie, tilsætter rosmarinkviste, salt og lidt sukker, sætter dem i ovnen i mellem 6-8 timer ved 90 grader. Voila, det er lækkert, velsmagende og nemt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s