Mini cupcakes, 4 forskellige mundgodter

Posted on Updated on

Til fødselsdag i Greve Centeret hos Catalina’s Konad Denmark bagte jeg forskellige typer cupcakes. Den ene var en almindelig basisdej med vanille, som jeg lavede med en vanillecreme som jeg havde dyppet i Candy Pop Rocks på toppen. Det var super god og sjov. Der bliver ca. 35-40 stk. mini af denne opskrift).

Basisopskrift på cupcakes

100 g smør
3/4 dl. mælk
1 ½ dl. rørsukker
2 æg
1 tsk. bagepulver
1½ spsk. kartoffelmel
1 tsk. vanillesukker
2½ dl. hvedemel

Lun mælk og smør sammen. Pisk æg og sukker let samme og bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt skiftevis ægge- og mælkeblandingen i de tørre ingredienser. Røres gerne samme i min. 5. min. Hældes halv op i papirsforme, da de hæver meget. Bages midt i ovnen v/225 C i ca. 10.12 min.
Kan også hvile i køleskabet natten over, så får du ekstra store muffins.

Dette er min basisopskrift, som jeg tilsætter, lakrids, blåblær, bana, rosiner, æbler, 2 spsk. kakao, chokolade og alt muligt andet. Det er en rigtig nem opskrift at arbejde med, og synes de bliver super gode hver gang.

Smørcreme
250 g smør
400 g flormelis
½ tsk. vanilleekstrakt
ca. 1 spsk. mælk

Pisk nu smør blødt og tilsæt flormelis, ekstrakt og lidt mælk ad gangen. Pisk det gerne igennem i ca. 5-10 min.

Anden mufin/cupcake var samme opskrift blot med lakridspulver tilsat. Jeg havde tilsat ca. 1½ tsk. lakridspulver i dejen, hvilket gav en okay lakridssmag og ikke for overdøvende. Som topping hertil valgte jeg at lave en smørcreme med 2 tsk. frysetørrede, pulveriserede solbær. Uhmm, det var en skøn og frisk kombination.

Tredje mufin var en chokolademuffin med chokoladeganche på toppen med havsalt og sidste og fjerde muffin var en fersken-/gulerodsmufin med flødeostecreme. Ialt lidt over 200 stk., som vist bragte stor lykke.

Chokolademuffin: (ca. 35-40 stk. mini)
100 g hakket, mørk chokolade
175 g smør i tern
225 g sukker
4 æg
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2½ spsk. kakaopulver
1 knivspids salt

Varm smør og chokolade over vandbad til blandingen er blank og jævn. Tag nu blandingen af varmen og rør sukker i. Lad det nu køle af. Når det er afkølet efter ca. 10 minutter rører du det igennem i ca. 3 min. med en håndmikser og tilsæt nu et æg ad gangen. Bland i en skål bagepulver, mel, kakao og sigt det i og tilsæt til slut salt. Fordel nu dejen i formene og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 12-14 min. Husk de skal være afkølet helt inden du pynter dem med flg.:

Chokoladeganache
2½ dl piskefløde
175 g god, hakket, mørk chokolade (min. 70%)
1 tsk. vanilleekstrakt
1 knivspids salt
havsalt i flager til pynt

Opvarm piskefløden i en gryde for middel varme, indtil det lige når kogepunktet. Tag gryden fra varmen og rør nu chokoladen i og du skal nu røre til alt chokoladen er smeltet og ganachen er jævn og blank. Lad den køle helt af og blive fast inden du pynter dine cupcakes. Når du har sprøjtet ganachen på dine cupcakes pynter du med flagesalt.

Sidste og fjerde version af cupcakes blev så denne:

Fersken-/gulerodsmuffins (ca.60 stk.)
2 æg
250 g sukker
150 g margarine
½ ds blendet ferskner
175 g fintrevet gulerødder
1/4 dl saft fra fersknerne
100 g kokosmel
175 g mel
1½ tsk. natron
2 tsk. vanillesukker

Æggene røres godt sammen med sukker og margarine. Bland gulerødder, ferskner og kokosmel og rør det i æggemassen. Melet blandes med natron og vanillesukker og vendes i blandingen til sidst. Hæld dejen i muffinformene og bag dem ved 175 g i ca. 12-14 min. Lad dem køle helt af inden du pynter dem med:

Marengs til toppen
3 æggehvider
180 g melis
1/4 tsk. vinsten
½ tsk. vanilleekstrakt

Pisk æggehvider, sukker og vinsten i en varmfast skål. Pisk blandingen godt over vandbad indtil sukeret er smeltet. Tag nu skålen fra varmen og pisk videre ved lav hastighed med en håndmikser. Pisk efter 2 min. ved høj hastighed til der dannes små, faste og blanke toppe. Pisk nu vanille i og sæt marengsmassen i køleskabet i ca. 10 min. Nu kan du så sprøjte massen på dine cupcakes og slut af med at brænde marengsen med en gasbrænder. Afstanden skal være ca. 10 cm fra kagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s