Minecraft Survival Kage

Posted on Updated on

IMG_1391  IMG_1386

Denne kage er en Minecraft kage med skildepadde- og hindbærmousse samt vanille- og chokoladebunde, og det er nok en af de mest tidskrævende kager jeg har udført, da der var mange detaljer på den. Der var meget pynt der skulle laves,ligesom der var en masse bagning og mousser der skulle røres. Skønt. Jeg starter med at lave begge mousser, da de skal køle godt af inden jeg kan bruge dem.

Skildpaddemousse

20 store, Toms Skildpadder

250 g mælkechokoladechokolade

6 past. æggeblommer

1 l piskefløde

4 blade husblas

Tag husblas og udblød dem i koldt vand. Tag 0,5 dl piskefløde og varm i en gryde. Tag den af varmen inden den koger og pisk husblas i. Stilles til sidde. Smelt over et vandbad skildpadderne samt mælkechokoladen. Når skildpadder og chokolade er helt smeltet blandes det sammen med piskefløden. Slut af med at røre den lukne piskefløde med husblas i. Bland det godt og stil på køl. Gerne en dag før du skal bruge den. Jeg pisker cremen op inden brug.

Hindbærmousse

4 dl piskefløde
140 gram sukker
300 gram hindbær eller jordbær
1 tsk citronsaft
6 blade husblas

Kom husblassen i kold vand. Purer hindbær og sukker. Pres vandet fra husblassen og smelt husblassen i citronsaften. Brug et varm vandbad. Rør den smeltede husblas i hindbærpuréen. Kom først en tredjedel af flødeskummen i og vend det i. Når det hele er vendt, i så vend resten af flødeskummen i. Det skal gerne gå hurtigt fra man hælder husblasen over indtil alt flødeskummen er vendt i. For den begynder at stivne med det samme. Men man skal samtidig være forsigtig ikke at piske luften ud af flødeskummet.

Chokoladekage (Idas Chokoladekage)

300 g. blødt smør og 500 g. sukker piskes hvidt sammen.

4 æg piskes i, ét ad gangen.

7 dl. kærnemælk piskes i blandingen.

Tilsæt: 500 g. hvedemel, 2 tsk. natron, ½ tsk. salt, 80 g. mørk kakao, 4 tsk. vanillesukker og 1½ tsk. bagepulver.

Dejen røres sammen til en blød masse og hældes i en klargjort form eller en bradepande der er smurt eller med bagepapir.

I runde form har jeg sat en klat fedtstof i bunden og klippet en cirkel bagepapir som jeg har sat i bunden.

Vanillebunde/Spongekage

4 æg

450 g sukker

2 tsk. vaniljeessens

2 ½ dl. mælk (helst sødmælk)

55 g. smør

220 g. mel

2 tsk. bagepulver

1/4 tsk salt

Start med at piske æggene luftige. Efter 3-4 minutter tilsættes sukkeret og vaniljeessensen, mens der stadig piskes. Pisk det yderligere i 4-5 minutter, til en luftig og skummende masse. de tørre ingredienser blandes i en anden skål. Sigt de tørre ingredienser op i æggemassen o g pisk stille og roligt til det er blandet. Mælk og smør varmes i en gryde, så smøret smelter. Når smøret er smeltet, hældes det i dejen og blandes stille og roligt.

Bages ved 175 grader i ca. 30-45 min. Kagen er færdig når den giver efter ved et lille tryk. eller hvis der ikke kommer dej med op, når du stikker i den med en nål el.lign.

Denne kage havde jeg ikke lige en form som passede i, da jeg skulle samle den, så den blev samlet uden, hvilket ikke er helt optimalt. Jeg hælder lidt dejlig hindbærsirup på alle bundene inden den samles, da jeg godt kan lide de er lidt svampede.

IMG_1376

Chokoladesmørcreme med vanille

800 g flormelis og 250 g kakaopulver røres i en røreskål i ca. 5-10 min. med 450 g blødt smør, 2 tsk. vanilleekstrakt samt lidt mælk. Piskes i godt og vel 5 min.

IMG_1379 også begyndte jeg at pynte….IMG_1381 og pynte…. og pynte…. IMG_1383     IMG_1384

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s