Elsker simpelt hen en god, hjemmelavet burger med godt med ost, advocado, hjemmelavede ristede løg og evt. rester af steg eller kylllingebryst i. Mums!
Burgerboller (12 store)
40 g gær
1,5 dl sødmælk
4,5 dl vand
1 1/2 tsk salt
1 1/2tsk sukker
2 spsk. olie
750 g hvedemel (du kan også bruge andre meltyper af grovere karakterer eller erstatte lidt mel med havregryn og kerner)
Sesam til pynt og æg til pensling
Varm mælk og vand i en gryde til det er lunkent og hæld det op i en skål. Smuldr gær i mælkeblandingen, tilsæt salt, sukker og olie og bland tilsidst mel i lidt efter lidt til det er en blød, samlet dej. Æltes i ca. 10 min. Måske du skal bruge lidt mindre eller mere mel. Læg dejen i en ren skål dækket over med et klæde og stil skålen et lunt sted til hævning min. en times tid. Gerne lidt længere.
Ælt dejen på et meldrysset bord og form boller i den størrelse du ønsker dine burgerboller skal være i. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og gør dem lidt flade. Husk at have godt med mellemrum mellem dem, da de nu skal hæve igen med klde på i ca. 1/2 times tid. Tænd ovnen på 185 grader, pensl burgerbollerne med sammenpisket æg tilsat lidt vand og drys tilsidst med sesam. Bages i ca. 10-12 min., men igen vareierer det fra ovn til ovn og størelsen af bollerne. Men de er færdige, når der er gyldne og lyder hule når du banker bagpå en af de bagte boller. Køles af på en bagerist.
Du kan også tilsætte revet gulerødder eller lidt spinat til dine boller. De bliver altid gode.