
Lige nu kan du få masser af billige, lækre tomater og derfor er det så oplagt at lave en ordentligt omgang ketchup. Det smager fantastisk, og er velegnet til næsten alt mad. Jeg bruger det også som krydderi til dressinger og lækkert til fx. guacamole. Jeg har tidligere lagt en opskrift ud, som var mere krydret. Denne er mere basis, så hvis du synes den er for basis, er den skøn med fx. revet appelsinskræl i, moset banan, og en kanelstang, men smag dig frem. Husk blot når ketchupen køler af smager den anerledes og bliver også tykkere. Jeg har tilsat majsmej (maizenamel) til min blanding denne gang for at tykne den, men det afhænger også lidt af størrelsen på tomaterne.
Hjemmelavet ketchup
1 kg solmodne tomater, store som små
1 1/2 æble, skrællet og skåret i tern uden kernehus
2 løg grove stykker
2 fed hvidløg, hakket groft
120 g rørsukker
3 spsk. brun farin
1 dl æbleeddike
1 knivspids stødte nelliker
2 tsk salt
friskkværnet peber
evt. lidt maizena udrørt i koldt vand
atamon til at skylle glas
Rens tomaterne og fjern “stilken” indeni. Hak tomaterne i kvarte og hæld alle ingredienser i en stor gryde. Lad det småkoge i en time under låg.
Lad det køle lidt af og blend det med en
STAVBLENDER
til det er helt fint, eller i en blender for tyndere konsistens. det har jeg gjort denne gang, så det gør at mine børn hellere vil soise det. Du kan også lave halvt af hver konsistens.
Kom ketchupen tilbage i en ren gryde og kog op til det er blevet en tykkere konsistens. Tag evt. lidt fra og lad køle af, så du kan se konsistens og smage om den er lige i skabet.
Imens klargør du glas og flasker, som er skoldet og skyllet i atamon evt. Ketchupen kan holde sig på køl uåbnet i ca. 2 måneder og åbnet omkring 2 uger.
Synes godt om dette:
Like Henter...
Udgivet af Stina's Smag
Jeg er en energisk dame på 49 år med mange jern i ilden. Mor til 3 og gift på 24. år. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, maler, bager og elsker alt med mad. Denne blog startede i det helt små for 4 år siden og er nu blevet en endnu en af mine hobbyer, som heldigvis mange synes godt om. Håber du kan finde inspiration i nogle af mine indlæg til selv at kaste dig ud i noget kreativt. Om det så er med blomster, mad eller kage, og skriv gerne til mig, så jeg kan gøre denne side bedre eller du bare vil have nogle råd omkring det jeg laver. Jeg er indehaver af Christinas Blomster, som du altid kan følge på Facebook eller Instagram. Der bliver lagt nye blomsteridéer ud flere gange om ugen.
Vis alle indlæg af Stina's Smag