Skønne gulerodsbrud og malede påskeæg

Posted on Updated on

IMG_1526

Jeg kan altså snart ikke vente mere med at foråret kommer i gang. Solen skinner og humøret stiger. Så har taget meget forskud og malet mine første påskeæg. Der skal nok komme mange flere til er jeg sikker på. Det plejer der hvert år. Disse gulerodsbrud har jeg bagt for mange år siden første gang og fik lige lyst til at bage dem igen. De er super bløde og fugtige, så nu må jeg bage en ny portion, da de alle er blevet spist med det samme. Tror jeg hælder til at bage en dobbeltportion, så jeg ikke skal bage dem hver dag.

Gulerodsbrud

(12 stk.)

50 g gær

2 1/2 dl lunkent vand

1 dl olie (jeg har brugt solsikke)

2 tsk. salt

3 spsk. sukker

175 g revet gulerod

100 g solsikkekerner

ca. 850-1 kg hvedemel

1 æg til pensling samt ekstra solsikkekerner til toppen.

Udblød gæren i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker og olie og rør det godt rundt. Tilsæt mel lidt ad gangen. Jeg bruger min Kitchen Aid og tilføjer mel til dejen slipper skålens sider. Tilsæt nu gulerødder og solsikkekerner og lad dejen køre på maskinen i min. 5 min. Ellers ælter du den rigtigt godt og længe med hænderne på et meldrysset bord. Dejen skal være lidt klæg. Stilles nu til hævning et lunt sted i min. 1 times tid. Tag nu dejen op i store stykker med en spiseske og læg dejen, så de danner boller på en bageplade (2 stk.) med bagepapir. Læg et viskestykke over hver plade og stil dem igen lunt sted til hævning i yderligere 30-45 min. Gør ovnen klar ved at tænde den på 200 grader varmluft. Pensl bollerne med sammenpisket æg og give et godt drys med solsikkekernerne. Bages i ca. 15 min. og køler af på en bagerist.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s