En ganske helt almindelig hverdag

Posted on Updated on

Kender du det? Man begynder næsten allerede fra man står op, at spekulerer på, hvad man skal lave til aftensmad i aften? Det er det evindelige problem i min hjerne. Vil gerne lave lidt nyt. Ikke de sædvanlige 30 retter jeg nok bare kører på rutinen, men stadig noget der er billigt og nemt at lave. I hverdagen har man jo ikke flere timer til at stå over gryderne. Så her er lidt forslag til, hvad du måske kan kaste dig over en af de nærmeste dage.

IMG_1860
Græsk-inspireret nachos

En anden måde at spise en af børnenes favoritmåltid “Nachos” på er at hælde en god hjemmelavet tzaziki over små halve cherrytomater, rødløg i små tern og agurk i tern. Havde det  ikke lige været for børnene havde jeg også tilsat oliven på, men det er et no go fra dem. Alt blev spist! Til denne græske nachosret serverede jeg så også græske kødboller med feta smuldret i farsen, som består af hakket kalv og flæsk, æg, rask, salt og peber tilsat mælk til dejen er lind. I farsen tilsatte jeg også godt med presset hvidløg, hakket persille, rødpeberfrugt i små tern. Kødbollerne steges i olivenolie til de er gyldne og gennemstegte. Dagen efter laver jeg hjemmelavede pizzaer med rester på. Så dejlige græske pizzaer med salat, tomatsauce, tzaziki og kødboller. Lækkert ikke?

IMG_1861
Græske kødboller

Som ekstra tllbehør lavede jeg også krydderurtepandekager, som jeg kaldte dem, men det er nok mere squashpandekager. Men nogle ord skal lige glemmes, for så spises de meget bedre af børnene. Har taget en hel squash og revet den fint, blandet med 1 æg, 1 spsk. hvedemel, 1 1/2 dl grofthakket, bredbladet persille samt en halv pakke grofthakket basilikum. Krydret med salt og peber. Som dyppelse til pandekager og kødboller har jeg lavet ekstra tzaziki, som jeg nemt har lavet med en hel skrællet, revet agurk, lagt i en si i ca. 1/2 times tid med et drys salt over. Pres vandet godt fra agurken og bland det i 250 g. græsk youghurt tilsat (efter smag) 3-4 fed presset hvidløg. Tilsmag med salt, peber og et lille drys sukker.

IMG_1813
Æggekage a la Stinassmag

En anden dejlig ret jeg også lige har lavet er æggekage.

Æggekage a la Stinassmag

(6 pers.)

8 æg

2 tsk. kartoffelmel

2 dl mælk

salt, peber, purløg

Stegeflæsk

Bacon i tern

Cocktailpølser

Cherrytomater

Steg flæsk i ovnen på et stykke bagepapir til det er gyldent og læg det på køkkenrulle. Steg bacon og cocktailpølser på en pande og læg det på køkkenrulle. Tør panden let af med køkkenrulle. Pisk alle ingredienserne sammen til æggekagen (ikke purløg) og hæld det på panden. Varmen skal kun være medium varme, så den ikke brænder på i bunden. Stik i æggekagen i starten så du får fordelt den flydende æggemasse. Når den begynder at stivne lægger du et stort låg over din panden, så løfter æggekagen sig og bliver dejlig luftig. Når den er stivnet tager du den af varmen og drysser klippet purløg over, lægger, bacon, flæsk og tomater over æggekagen. Serveres med dejligt rugbrød og sennep. Alle i vores familie elsker denne ret.

Sidste nemme ret jeg også lige har lavet er fyldte peberfrugter med stegte grøntsagsris til.

IMG_1757
Farserede peberfrugter

Farserede peberfrugter

(4 pers.)

4 flotte, røde peberfrugter

300 g hakket svine- og oksekød

1 finthakket løg

1 1/2 spsk. rasp

1 æg

1 bdt. hakket persille

salt og peber

Tomatsauce:

2 ds. økologiske, hakkede, flåede tomater på dåse

rasp til at drysse oven på

1 stort løg skåret i mindre stykker

1 lille dåse tomatpuré

2 dl piskefløde

1 1/2 dl. kyllingefond

1 tsk. oregano

1 tsk. paprika

1 fed persset hvidløg

salt, peber og sukker

Olivenolie til at stege løg i

Parmesan og hakket persille til pynt

Vask og skær peberfrugterne over i halve. Tag kernene ud. Lav farsen ved at blande alle ingredienserne sammen. Jeg lader farsen køre på min røremaskine i 5 minutters tid. Steg en lille klump fars på en pande, så du kan smage farsen til. Stil farsen lidt på køl og samle sig. Tænd ovnen på 220 grader.

Lav imens tomatsaucen ved først at stege løget let i olien. Bland ingredienserne i en gryde. Kog saucen op og smag til. Måske skal der lidt mere krydderi i end beskrevet, men smag til. Når den er helt perfekt og kogt sammen i 10 min. kan du lade den hvile.

Læg nu de halverede peberfrugter i et smurt, ovnfast fad. Form nu kugler af farsen og læg en i hver peberfrugt og pres den godt ud til siderne. Drys med lidt rasp på hver peberfrugt med fars.

IMG_1755IMG_1756

Hæld nu sauce over peberfrugterne med en ske og hæld resten af saucen i fadet i siderne rundt om peberfrugterne. Sæt fadet i den forvarmede ovn på midterste rille.

Steges i ovnen i ca. 30 min. Det kan variere lidt, men det vigtigste er, at farsen er gennemstegt. Når de er kommet ud af ovnen drysser jeg friskrevet parmesan og persille over.

IMG_1758

 

 

 

 

 

Imens peberfrugterne er i ovnen laver jeg en god portion ris.

IMG_1759
Ristet ris med grøntsager og ost

Når risene koger steger jeg rester af grøntsager fra køleskabet, på en pande i olivenolie. Denne gang brugte jeg asparges, courgetter, persille samt forårsløg. Når risene er kogt og vandet hæld fra vender jeg de stegte grøntsager sammen med risene samt 2 dl. friskrevet parmesan. Steg nu ris/grøntsager til det er blandet godt sammen.

Håber dette indlæg måske har givet dig lidt inspiration til lidt nem hverdagsmad. Det håber jeg og i hvert fald til at du måske bare får lyst til at prøve dig frem med lidt nyt.

 

 

2 thoughts on “En ganske helt almindelig hverdag

    Susanne saugmann said:
    marts 25, 2015 kl. 11:10

    Det lyder da skønt!! Så har vi menuen til de næste par dage.. Du er bare dygtig.. Kh sus

    Like

      Stina's Smag responded:
      marts 25, 2015 kl. 11:12

      Tusidne tak. Står jo også altid selv i situationen, hvor man skal finde på. Så søger også selv inspiration, så dejligt jeg kan inspirere andre. Knuzzz fra Stinassmag

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s