Mangochessecake i små mundbidder

Posted on Updated on

IMG_4255

Disse små, lækre desserter er så syndige og smagfulde og nemme at lave. Man kan også lave dem dagen før. Det bliver de bestemt ikke ringere af. Og de har altså bare en wow-faktor, når de bliver serveret. Jeg har købt de små patentglas i Søstrene Grene, men man kan også blot lave mango-cheesecaken i en almindelig springform fx. Kan du ikke lige få fat i modne mangoer, så kan du altså erstatte det af anden frugt eller bær. Den er super nem og skal ikke bages!

Mangocheesecake

(1 stor springform eller 8 små patentglas)

Kiksebund:

200 g smuldret Digestivekiks

100 g smeltet smør

2 tsk. varmt vand

Fyld til cheesecake:

10 blade husblas

3 spsk. varmt, kogt vand (til opløsning af husblas)

350 g Philidelphia ost

100 g sukker

2 tsk. vanilleessens (eller vanillepulver kan bruges)

saft af 1 citron

1 1/2 hel skrællet, blendet mango

4 spsk. sukker

1/2 dl. vand

2 dl. fløde

Mangogele:

1/2 skrællet, blendet mango

3 blade husblas

4 spsk. vand

1 spsk. sukker

1/2 mango, skrællet, blendet mango til

Knus Digestivekiks i en frostpose til det er en sandet masse, men ikke fintmalet. Bland det godt med smeltet smør og det varme vand. Pres kiksedejen godt ned i formen og stil på køl en halv times tid.

Kog 1/2 skrællet og blendet mango op med 4 spsk. sukker og 1/2 dl. vand og lad det køle af. Læg husblas i koldt vand, som anvist på pakningen. Pisk fløden luftig på en køkkenmaskine eller med en håndmikser. Kom sukker, vanille, citronsaft i flødeosten. Vend nu den afkølede 1/2 mango i blandingen.

Pisk fløden stiv og knus nu vandet fra husblas, mens du opbløder det over vandbad i de 3 spsk. vand. Når al husblas er opløst pisker du husblas i flødeostefyldet. Pisk det godt. Vend nu fløden forsigtigt i, så du ikke slår luften ud af fyldet. Vend til sidst 1 skrællet og blendet mango i og fordel i formen/formene. Sættes på køl i ca.3-4 timer inden du fordeler mangogele på.

Læg de 3 blade husblas i koldt vand, som anvist på pakningen. Kog 1/2 skrællet og blendet mango med 4 spsk. vand og 1 spsk. sukker. Tag det af varmen og lad det køle lidt af inden du rører husblas i. Hæld nu den afkølede (må gerne være lidt lunken, men ikke for varm) mangosauce over cheesecaken og sæt på køl igen i min. 1 time. Gerne mere og også gerne til dagen efter.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s