Halloween kan da bare komme an

Posted on

I år har jeg for en gang skyld ikke skulle bage kage til halloween, så jeg laver her en opsummering af tidligere indlæg til inspiration. Der er forskellige sværhedsgrader, men fælles for dem alle er at de er velsmagende og sjove. På lørdag skal vi ud og tigge om slik, så det er først her vi skal klædes ud. Aner ikke endnu, hvor det tager os hen, men vi skal nok finde på noget gyseligt. Håber du her kan finde din inspiration til mad, kage, udklædning og pynt.

Den første kage jeg har valgt at vise er super nem at lave og nok den der er klammest af dem alle jeg har lavet. Den er så ulækker at se på, men smager altså godt, men den er godt nok svær at få ned, da det jo ofte er synet man spiser med. Mine børn nægtede simpelt hen at tage den med i skole, da de var flove over at den var så ulækker!

Kattebakkekage

Sandkage til sandkageform

250 g smør, stuetemperatur
200 g sukker
4 æg
250 g mel

Det tempererede smør og sukker røres godt sammen og tilsættes et æg ad gangen under piskning. Rør dejen til den er let og luftig. Vend melet i og hæld dejen i en form som er smurt godt, helt op til kanterne. Bages ca. 1½ time v/170 grader.
Imens du bager tager du en pakke vanillepulver og tilbereder cremen, som det står på pakken og stil den på køl. 1 pakke Mariekiks knuses nu også til det er helt fint. Lad dog gerne lidt større stykker være tilbage. Vend et par dråber grøn frugtfarve i kikseblandingen, dog uden at det bliver for grønt. Læg nu Malaco chokostænger på et varmeapparat i ca. ti minutter.

Vend kagekrummerne og vanillecremen sammen og hæld det i kattebakken og strø nu kiksestrøelsen over hist og pist. Tag nu dine chokostænger og form til små katte-pøller og vend dem lidt i kikseblandingen. Du bestemmer selv, hvor mange pøller du ønsker i bakken. Jeg havde kun tre. Det er en meget klam kage, som man skal tage mod til at smage. Det er ikke den største kageoplevelse, den er lidt som en romkugledej, men den smager fint… Husk jeg sidste år også lavede halloweenkage og klamme fingre af småkagedej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bloddryppende cupcakes (Red velvet cupcake) 12 stk.

Tænd ovnen på 175 grader.

150 g sukker

60 g stuetempereret smør

1 æg

1 tsk. vanillesukker

150 g hvedemel

1/2 tsk. natron

10 g kakao

1/2 tsk. salt

1 1/4 dl kærnemælk

2 tsk. hvidvinseddike

Rød pastafarve

Pisk smør, sukker og vanillesukker til en cremet blanding og tilsæt nu ægget. Bland kakaopulver og rød frugtfarve i. Der skal nok farve i til de er godt mørkerøde, når du rører dejen sammen. Har brugt knap en halv tsk.. De tørre ingredienser hældes i en skål og kærnemælken hældes op i dit decilitermål. Tilsæt nu under omrøring skiftevis lidt kærnemælk og mel. Tilsæt til sidst eddike og rør dejene et par minutter. Hæld dejen i cupcakeforme og bag dem midterst i ovnen ved 175 gader i ca. 15 min. Køl dem helt af. Mens de køler af laver jeg så geleen, jeg har brugt inden i hjernen. (Du behøver den ikke, den giver bare et mere ulækkert look til kagen). Lav Jello som på pakken (ved man kan købe Jello i SuperBest).

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Glasskår har jeg lavet ved at smelte Isolmalt i en gryde (du må ikke røre) ved jævn varme. Når det er smeltet helt tager jeg med en ske og laver nogle glasskår på et stykke bagepapir. Det resterende smeltede Isomalt tilsætter jeg rød pastafarve og pensler den røde Isomalt rundt på de klare stykker Isomalt.

Blodet har jeg lavet ved at tage ca. 1 dl. lys sirup i en lille gryde, tilsat rød pastafarve og rørt det godt rundt. Opløs 1/2 tsk. Maizenamel i lidt koldt vand til det er opløst og tilsæt det i siruppen i gryden. Lad det koge ved svag varme i ca. 5 minutter inden du køler det af.

Toppingen er en smørcreme, som godt kan virke vammel nogen gange, men jeg synes ved at piske den godt med vanilleessens kan den godt gå an.

Smørcreme til topping

500 g flormelis

200 g smør

ca. 1 1/2 tsk. vanilleessens

Lidt frugtfarve til hjernen

lidt mælk til at samle blandingen, som skal piskes i ca. 5 min. ved fuld hastighed. Tilsæt lidt frugtfarve, så det ligner en hjerne”farve”. Jeg fik lidt for meget rødt i, men du bestemmer selv.

Læg nu en tsk. Jello på din afkølede muffin og sprøjt et fint hjernemøsnter ovenpå med smørcremen. Når alle har fået smørcreme på lægger du stukker af glasskår på hver cupcake og tilsidst med en lille ske/kniv, drypper du det afkølede sirupblod rundt. De smager bedre end de ser ud!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Halloweenspøgelser (12 stk.)

2 æg

225 g sukker

1 tsk. vaniljeessens

1 1/4 dl. Kærnemælk

25 g. smør

110 g. mel

1 tsk. bagepulver

Knivspids salt

Smeltet smør til at pensle formen

Hvid candymelt eller hvid glasur

Start med at piske æggene luftige. Efter 3-4 minutter tilsættes sukkeret og vaniljeessensen, mens der stadig piskes. Pisk det yderligere i 4-5 minutter, til en luftig og skummende masse. De tørre ingredienser blandes i en anden skål. Sigt de tørre ingredienser op i æggemassen og pisk stille og roligt til det er blandet. Smør varmes i en gryde. Når smøret er smeltet, hældes det i dejen og blandes stille og roligt skiftevist med kærnemælken. Pensl formen med smeltet smør og hæld dej i ca. 1/2 fyldt.

Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min. Imens kagerne køler helt af smeltes Candymelt og kagerne vendes i. Jeg har også lavet nogle, hvor jeg kun har lagt Candymelt på toppen, så de ikke bliver alt for søde, da kagen i sig selv er sød og karamelagtig. Med resten af Candymelt eller glasur tilsættes sort pastafarve og øjne og mund laves.

Næste kage jeg tidligere har bagt var min datter og det skulle være en mumiekage med blod og klamme hænder/fingre og selvfølgelig med hendes ynglings-chokoladekage.

Kagen bagte jeg dagen før og lavede den i en stor form på 35cm i dia. Jeg lavede 1½ gang af opskriften, så passede opskriften perfekt.

Idas Chokoladekage

300 g. blødt smør og 500 g. sukker piskes hvidt sammen. 4 æg piskes i, ét ad gangen. 7 dl. kærnemælk piskes i blandingen. Tilsæt: 500 g. hvedemel, 2 tsk. natron, ½ tsk. salt, 80 g. mørk kakao, 4 tsk. vanillesukker og 1½ tsk. bagepulver. Dejen røres sammen til en blød masse og hældes i en klargjort form eller en bradepande der er smurt eller med bagepapir. I runde form har jeg sat en klat fedtstof i bunden og klippet en cirkel bagepapir som jeg har sat i bunden.

Skal den bruges som bradepandekage, kan jeg anbefale denne gode glassur, som børnene også kan lide, selvom man ikke bryder sig om kaffe.

Glasur:

500 g. flormelis
2 tsk. vanillesukker
3 spsk. mørk kakaopulver
50 g blødt smør
1 dl. stærk kakaopulver

Det hele piskes sammen og hældes over kagen, når den er godt afkølet.

Mummiekagen er så derefter smurt med chokoladecreme, så jeg derefter kunne montere en masse strimler, som jeg har skaret i fondant. Når hele kagen er dækket af fondant, former du nogle store øjne, som gerne må være lidt høje i det og sætter dem på toppen af kagen, samt laver en forhøjning i fondant, som skal markere en næse indenunder bandagen. Så tager du nogle flere bandagestrimler i fondant og lægger på kagen. Jeg har taget en brun pastafarve og blandet med ren alkohol og penslet bandagen, så den så lidt gammel ud. Rød pastafarve har jeg også fortyndet meget og sprøjtet med pensel, til det lignede blod. I bunden af kagen har jeg lavet græs i glasur, så fingrene kunne sættes ordenligt fast.

Fingrene er bagt af småkagedej, som jeg har formet og malet, så de fik et gammelt, blodigt ydre. Derefter har jeg sat fingrene ned i glasuren rundt om kaggen, så det blev til klamme fingre.

Den blev vældig godt modtaget og min datter var, som det vigtigste, meget stolt.

Døde fingre

Småkagedej(ca. 25 stk)

200 g blødt smør
200 g sukker eller flormelis (anvendes flormelis fåes en finere, men mere skør dej)
1 stort æg (pisket let sammen)
400 g hvedemel (plus ekstra til æltning & udrulning)

Sukker (eller flormelis) og smør røres sammen. Tilsæt æg og smagsstof. Sigt melet i lidt ad gangen. Ælt tilsidst dejen let sammen. Pak dejen ind i film og lad den hvile i køleskabet i 1 1/2 time. 

Kan nu rulles ud i ensartet tykkelse eller formes til fingre, som jeg har gjort det her. jeg har penslet hver fingerende med fortyndet marmelade og på sat en halv smuttet mandel. 

Bages på bagepapir midt i ovnen ved 175-200 C i ca. 10-15 min. Pas på, at de ikke bliver for mørke. Hvis dejen bliver for blød, sættes den på køl igen. Kagerne afkøles helt inden de pyntes.
Jeg har derefter malet hver finger med fortyndet, rød pastafarve rundet om hver negl (mandel) og brugt lidt kakaopuler til at få dem til at se lidt klamme og beskidte ud.
Her er også et par ideer til udklædning og bordpynt evt.


Her er min datter klædt ud og sminket som en dødsengel. gerne være en dødsengel! En fin, hvid brudejole, som vi fik svinet godt til med masser af teaterblod. Dertil havde hun så et sæt flotte englevinger i blodrød farve. Hendes hår fik en omgang sort spray, som hun ønskede det samt en økse i hovedet på en hårbøjle. Ville nu gerne have haft blod der løb fra øksen ned over ansigtet, men det ønskede frøkenen ikke, og så kom vi til den store udfordring med makeup. Jeg brugte en lynlås, som jeg målte til og klippede, så den ikke var for lang. Derefter tegnede jeg der, hvor lynlåsen skulle sidde op med en kohlblyant. Med en pensel og teaterlim tog jeg en pensel og strøg lim på kohlstregen og på lynlåsen. Satte lynlåsen på ansigtet og holdt den godt fast i ca. 3-5 min. Der var nogle steder der lige var behov for at gå det igennem med lim igen og eftertørre. Jeg brugte både flydende teaterblod samt blod som gele, og lavede også blod ned på halsen. I resten af ansigtet brugte jeg hvid teatermakeup og lavede med sort, detaljer rundt om øjnene og til sidst fik hun mariehøneprikkede, falske øjenvipper på. Alt købt i en kostumebutik i Roskilde. Det blev bare så ulækkert, og da jeg var færdig synes jeg selv, at det næsten var for uhyggeligt at kigge på.

IMG_8944 IMG_8945 IMG_8946 IMG_8947

IMG_0842

I min datters klasse er der tradition for at vi afholder en halloweenfest ,og i år var jeg med i festudvalget og derfor skulle jeg også være klædt ud. Det blev til denne meget blodige udklædning  og meget høje hår.Min datter var en skøn lille djævleunge med latexhorn i panden, og ikke mindst bordpynten til bordene var ulækker! Sylteglas med nøgleben, iturevne Barbiedukker, havregryn blandet med kakao og vand (opkast) og til slut lidt lækker kalvelever med farvet vand. Børnene synes det var vildt sejt! Til buffeen havde jeg skåret et græskar, som kastede nachos op.IMG_0218IMG_0219             OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

4 thoughts on “Halloween kan da bare komme an

    Mette said:
    oktober 30, 2015 kl. 7:06

    Altså, Christina, det er så imponerende, hvad du kan skabe. Tror jeg må prøve den klammeste kattebakke i weekenden😂
    Tak for alt den gode inspiration og god weekend til dig og familien.
    Knus Mette

    Like

      Stina's Smag responded:
      oktober 31, 2015 kl. 21:57

      Tusinde tak Mette. Kan oplyse at kagen virkelig er så klam, at den er svær at få ned, især når man selv har en kat. Godt vi ikke har kattebakke…. Glæder mig til at høre, om den faldt i god jord. Er kun glad for at dele mine ideer og opskrifter, så I alle kan få inspiration. God weekend også til dig. Knuzzzzz

      Like

    Ditte said:
    oktober 25, 2016 kl. 16:53

    Fantastisk side, jeg er glad for, at jeg faldt over den. Du er jo fremragende til både kager, pynt & udklædning!!
    Jeg lavede selv de døde fingre med stor succes sidste år. I år kaster jeg mig nok ud i mumie-kagen. Skal den helst laves på dagen / dagen før eller kan jeg være i rigtig god tid? Og bruger du en specifik chokoladecreme eller kan jeg bare kaste mig ud i en vilkårlig opskrift?

    Like

      Stina's Smag responded:
      november 15, 2016 kl. 22:59

      Hej Ditte, og undskyld ekstremt mange gange jeg ikke har svaret. Håber du fik løst dine spørgsmål ellers skriv gerne igen, så får du selvfølgelig svar. Håber det blev godt. Efter jeg har åbnet egen blomsterbutik, har jeg haft susende travlt og derfor nok forsømt min blog lidt. Men jeg skal nok vende stærkt retur. Hilsen Stinassmag

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s