Januar begynder da med forkælelse ikke?

Posted on Updated on

image

Jeg elsker selv når jeg er i bad, at benytte diverse bodyscrubs, men synes de er lidt pebret. Men det er så lækkert at få fjernet døde hudceller og bagefter ikke skulle smøre med bodylotion. Børn kan også være med til at lave det, og synes faktisk det er rigtigt sjovt. Der skal jo både laves manilamærker, tapes, bindes bånd, røres rundt, hældes op, osv. Denne opskrift er til mange glas, så du kan halvere den eller lave så der er til mange. Jeg har benyttet patentglas i forskellige størrelser fra Søstrene Grene, som jo er billige og kun koster mellem 12 og 15 kroner. I opskriften er der til 4 store og 3 små glas. Manilamærkerne er også herfra og koster 6 kr., tape koster 6 kr. og bånd fra 6 kr. for en rulle. Jeg har også brugt overføringsmærker til 12 kr. samt stempler. Men du jo selv vælge, hvor meget du gør ud af emballagen. Jeg har tidligere lagt dennr opskrift på bodyscrub op, men synes at nu er det januar og tid til selvforkælelse.
Opskrift på bodyscrub:
1 kg rørsukker
500 g havsalt
1/2 liter mandelolie (MATAS)
1 dl olivenolie
2 tsk. cedertræsolie (MATAS)
1 tsk. lavendelolie (MATAS)
1 tsk. citronolie (MATAS)

Det hele røres i en skål. Det kan godt være du skal variere med mere duftolier. Det skal ikke være for flydende i konsistensen. Bodyscrub hældes med en ske på patentglas. Jeg har pyntet mine med små sommerfuglealfer fra et overføringsark. Luk glassene til og sæt en omgang tape rundt om, og slut af i bunden. Sæt nu et fint bånd på og bind en knude oppe på låget, sæt manilamærker eller andet du har lyst til fast i båndet og slut af med at lave en sløjfe. Jeg har lige givet et ekstra stykke tape i bunden, på båndet, så det ikke skrider. Man behøver ikke lige bruge de olier jeg har benyttet her, men duft dig frem. Jeg gjorde det undervejs, at jeg gned scrub på hænderne og vaskede dem af i lunkent vand, og duftede til hænderne. Så kan du jo selv dufte dig frem til, hvor kraftig du ønsker duften.

image
Måske du så lige har lidt overskud til også at bage lidt til børnene kom hjem fra skole? Jeg ved jeg aldrig går galt i byen med kanelsnegle. Valgte dog igen at lave min egen version med at iblande chokolade i dejen, og det blev de bestemt ikke ringere af. Denne opskrift er super lækker og ikke kun den dag man har bagt dem, men også dagen efter, hvilket jeg ikke altid synes kanelssnegle er.

image
Choko-kanelsnegle

( ca. 12 stk. store)
50 g gær
3 dl mælk
3 æg
100 g smør, blødt
100 g sukker
1 tsk. vanillesukker eller korn fra en 1/2 stang vanile
1 1/2 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
100 g mørk chokolade
Ca. 650-750 g hvedemel
1 æg til pensling
“Snask til sneglene”
350 g blødt smør
200 g farin
4 spsk. kanel

Glasur til sneglene
275 g flormelis
ca. 3 spsk. vand

Lun mælk og smør i en gryde. Hæld det i en skål og smuldr gær heri under omrøring. Tilsæt sammenpiskede æg, sukker, vanille, kardemomme, salt og drys melet i lidt efter lidt sammen med hakket chokolade. Chokoladen vil smelte lidt, men det skal den. Saml dejen til en kugle og lad den hvile med klæde over et lunt sted i min. 1 times tid. Imens kan du lave “snask” til sneglene, som du laver ved at blande alle ingredienserne sammen.
Når dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse deler du den i to og ruller hver del ca. 30 cm på længden og bredden ca. 25 til 30 cm. på et meldrysset bord. Smør et godt lag snask på dejen og rulle den fra toppen og ned. Skær stykker ud i ca. 3 cm tykkelse og læg dem på en bageplade beklædt med imagebagepapir på.

Læg klæde over og lad efterhæve ca. 30-45 min. Tænd ovnen på 180 grader. Inden de skal bages pensler du med sammenpiske æg og sætter pladen i midterste rille og bager i ca. 15-18 min. Lad dem køle af og dekorer med glasur.
Opbevares i en lufttæt beholder.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s