Æblesæsonen er skudt i gang

Posted on Updated on

Nu er det blevet september og vi har haft en perfekt sommer for æblerne. Der har været en del regn og ikke alt for varmt. Så mange æbler har undgået sygdom og har optimale vækstbetingelser. Jeg elsker retter med æbler. Så her får du 2 super enkle retter med æbler. Den først er en ret, som jeg ofte laver i efteråret og vinteren. Vi bruger den til en frokostret.

img_1991

Æbleflæsk

4 store, skrællede æbler

4 spsk. vand

1 tsk. sukker

Stegeflæsk

Skær de skrællede æbler i tern uden æblehus og læg dem i en gryde med vand og sukker. Tænd for blusset på komfuret og kog til æblerne er godt møre. De må dg godt lige have lidt bid, uden at være kogt helt til mos. Smag til med sukker. Du skal ikke salte det, da flæsk er røget og salt.

Tænd ovnen på 225 grader og gør en bageplade klar med bagepapir. Bank flæsket med en kødhammer og læg dem på den klargjorte bageplade. Steg dem i ovnen til de er gyldne og vend dem gerne undervejs. Tag dem ud, når de færdigstegte og lad dem hvile et øjeblik på  køkkenrulle. Anret det sammen et lækkert stykke rugbrød. Det bliver nemt en favorit. Rester opbevares hver for sig i køleskabet.

Karameliseret æbletærte

IMG_3814

Det er så syndig en kage og den smager bare så fantastisk. Jeg har bagt den i en rund bageform på en dia. på 25 cm. Normalt benytter man en tærtedej, men jeg kan godt lide der er lidt mere svampet konsistens, så jeg har bagt den med en dej jeg selv har kreeret.

185 g hvedemel

95 g sukker

1 tsk. bagepulver

2 æg

0,8 dl smagsneutral olie

0,8 dl mælk

1 1/2 tsk. vanillesukker

Rør alle ingredienserne sammen med en spatel til en glat, blød dej.

Karamel:

2 spsk. smør smeltes med 5 dl flydende karamelsauce (se opskrift jeg har i arkiv). Her har jeg dog brugt en købe-karamelsauce, som også er udmærket at bruge. Lad det koge op sammen til er det er blevet lidt tykkere, Det tager ca. 7-10 minutter. Jeg kan godt lide det søde med det salte, så jeg har tilsat 3/4 tsk. groft salt efter det er taget af blusset. Hæld nu karamel ned i en klargjort form. Jeg har klippet et stykke bagepapir til i formen i bunden.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

4-6 skrællede æbler, skåret i tynde Både (skiver).

Æblerne lægges i et cirkelmønster på karamellen fra kanten og ind mod midten. Hæld nu dejen hen over. Glat dejen ud på hele fladen, så den dækker æblerne.

IMG_3807

Bages i midten af ovnen i ca. 20-25 min. Køles af i ca. 10 min. Tag et fad eller en stor tallerken og læg ovenpå, Vend nu formen så fad/tallerken er nederst. Tag formen af, og voila, her er der en dejlig æbletærte. Smager skønt med tyk cremefraiche eller vanilleis til.

Til slut får du her lidt efterårsinspiration til kranse du selv kan binde, og skønne blomster.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s