Kalenderen siger Marts – er det så forår?

fullsizeoutput_812e

Nej, nok ikke helt vel? Hos os har det været den koldeste uge i over 30 år, men jeg er så småt gået i gang med forberedelserne til at fejre forårets kommen. En nem ting alle kan bringe ind i hjemmet nu er de skønneste blomster, planter og grene.  Tag en vase, et glas eller en lækker skål og sæt forårsplanter eller løgplanter i. Du kan evt. dække af med sten, flisbark eller mos. Klip nogle grene og stik ned i, så de stikker op og din dekoration fungerer nu, som du har taget et lille stykke af naturen med indenfor.

Jeg er også gået i gang med at binde kranse, som kan hænges på din dør eller benyttes til borddekoration. På bordet er de smukke med et lys i midten eller en lysestage. Du kan evt. også stille en høj vase i midten med et lys i. Eller lægge din kranse på et rundt fad, som er en del større end kransen, så det bliver en dekoration i sig selv. En anden idé kan være at lægge kransen på kanten af en glasvase, hvor der evt. er pynt i eller planter i. Også flot med grønne æbler i vasen. Selvfølgelig kan du også blot hænge kransen på din dør for at give alle en forårshilsen. En idé er også at du kan variere det bånd du sætter på, og du vil opleve at kransen skifter udseende.

Kransene er bundet på halmkranse med grøn blomsterståltråd. Benyt dig af ting du måske har som, mos, tørrede blomster, bær, grene, osv. Det er kun din fantasi der sætter sin begrænsning herfor. Jeg viser her to forskellige kranse.

2X973+W5QoyGrIOmcflNAw

Jeg har også lavet en forårsdekoration i en glaskasse. Jeg har sat stedmoderplanter i en rustikpotte indeni med mos og et lille fjer, en lille vase med grene og forårets blomster som anemoner, syrener, valmue og en enkelt rose. Ved siden af har jeg et træ-æg med oasis og mos, hvor jeg har stukket en valmue, voksblomster, fjer og en rose i.

Processed with Rookie Cam

Håber jeg har smittet dig lidt med mit forårshumør i den kolde tid. Der er mange muligheder. God fornøjelse!

Lidt blomster fra min lille blomsterforretning i Solrød Strand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s