Fastelavnsboller

7C6C8267-6475-4369-AFC9-B44D52AAB974Nu nærmer tiden sig for nogle af mine favoritkager på hele året. Jeg elsker simpelt hen fastelavnsboller, og især med vandbakkelse. Alt med vandbakkelse er så lækkert.

Jeg har valgt at lave min version af fastelavnsbollen med vandbakkelsedej, da jeg godt kan lide en luftig kage, og elsker som sagt al kage med vandbakkelse. Jeg har også valgt ikke at lave dem så store, da jeg ofte får alt for store fastelavnsboller. Så hellere have plads til to :0)

Opskriften er til 10 små fastelavnsboller. Størrelsen er ca. 10-13 cm i diameter.

11E4FDE8-89A8-4A72-B54E-88F10F169DBDVandbakkelsedej

2 dl vand

100 g smør

2,5 tsk. sukker (kan udelades)

10 spsk. hvedemel

4 sammenpiskede æg

Kog smør og vand op. Skru lidt ned for varmen. Bland mel og sukker i en skål og kom det lidt efter lidt op i blandingen i gryden mens du pisker det godt sammen. Når det er godt rørt sammen tager du det af varmen og lader det stå i 10 minutters tid og køle lidt af. Tænd ovnen på 200 grader. Nogle anbefaler ikke varmluftsovn, men jeg bruger det og har fin succes med fine vandbakkelser.

Pisk nu de 4 æg godt sammen i en skål og pisk nu lidt ad gangen i dejen. Det kan godt være der lige er en spiseske tilbage af æggene. Dejen skal være blød, men ikke for blød. Du skal kunne lave toppe med en ske, som ikke falder sammen. Du kan sætte små boller med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir eller som jeg gør. Hælde dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle og sprøjt små boller ud på bagepladen. Sættes straks i ovnen og bages i 15 min. på midterste rille.Husk du må aldrig åbne ovnen mens de bager, da dejen så kan falde sammen. Skru ned på 150 grader og bag yderligere 10 min. Tag bollerne ud ad ovnen og prik et hul i hver af dem og giv dem 6 min igen i ovnen, så de kan tørre ud. Så falder de ikke sammen når du tager dem ud og køler af. Når de er færdigbagte sættes de på en bagerist og køler helt af inden de skæres over på midten.

Imens kan du så lave fyldet til fastelavnsbollerne. Jeg har valgt at lave en kagecreme med købe-vanillecreme, hvor jeg blot har tilsat kornene fra en ekstra vanillestang. Blåsbærskum har jeg lavet ved at piske en halv liter fløde til flødeskum og blande det med 125 g. blendede blåbær og 2 tsk. flormelis.

Først har jeg lagt en god klat syltetøj i bunden, Et god klat vanillecreme, blåbærskum og almindeligt flødeskum. Lagt toppen på, drysset med flormelis, glasur, glimmer og ellers pynt det lige som du selv synes.

3EAB05FB-174A-47E5-856F-7C13E4CB4F95

Selvfølgelig lige en buket fra min blomsterbutik.

Syndige cookies med Oreos, chokolade, havsalt og karamel

Bare ingredienserne siger det hele ikke? Det er alle de syndige, forbandede, velsmagende ingredienser der får englene til at synge. Så dem har jeg kombineret i en cookie, som tager 10 min, at forberede og 10 min., at bage. Så alt i alt en win/win!

IMG_7479

Cookies

(12 store)

100 g blødt smør

100 g rørsukker

100 g alm. sukker

2 tsk. vanillesukker

2 æggehvider

200 g hvedemel

100 g hakket mørk chokolade

100 g hvid, hakket chokolade

6 knuste Oreos

1 tsk. havsalt

Karamel (enten flydende eller karamelstykker)

Jeg benytter min KitchenAid med flad spartel, men du kan sagtens lave dem med elpisker eller med håndkraft. Pisk smør, rørsukker og sukker sammen i ca. 2 min. Tilsæt vanillesukker og æggehviderne og piske det rigtigt godt sammen til sukkeret et opløst. Tilsæt ved lav hastighed hvedemel og vend til sidst chokoladen, Oreo og havsalt i dejen.

IMG_7470

Forvarm ovnen til 185 g. Form dejen til små kugler med en teske i håndfladen og læg den på en bageplade, beklædt med bagepapir.

IMG_7472

Der skal være god plads mellem småkagerne, da de flyder ud. Jeg har 9 stykker på en plade. Lav en lille fordybning i hver kugle og læg en lille klat flydende karamel i. Eller læg et lille stykke karamel i midten af dejen. Bages nu ca. 8-10 min.

Køles af 5 min. på bagepladen inden de køler af på en bagerist.

 

Til slut i dette indlæg skal du ikke snydes for lidt af det jeg også sysler med i min blomsterverden. Det er jo blevet forår i blomsterbranchen.

IMG_7290
Buket med hyacinter
IMG_7351
En rigtig forårs-/påskekrans med vagtelæg
IMG_7353
Skøn forårs-/påskekrans med løgvækster.
IMG_7367
En kasse med forår.
IMG_7368
En kasse med forår.

 

Lidt inspiration til maden kan vi alle trænge til.

IMG_2156

Og hvorfor ikke begynde med denne super lækre Mexi-burger?

Nu vil jeg igen prøve at samle lidt af de måltider jeg har husket at få taget fotos af i en travl hverdag. Det skal jo være nemt, lækkert og gerne også lidt sundt. Måske det hele ikke ligger til den ultra sunde side, men jeg tror på, at hvis man spiser varieret kost, behøver det ikke være “grønt” hver dag.

Her er så et kompromis som vi har indgået, for vores tre børn elsker mexikansk og det er ikke altid vi som voksne herhjemme synes det er så lækkert at få så ofte. Så vores hjemmelavet burger fik et mexikansk tvist. Jeg blandede oksekødet med revet cheddarost, chili, salt, peber og løg og et lille skvær olie i. Form til bøffer. Ristede champignon i kvarte. Guacemolen laver jeg ved at tage 3 spsk. advocado, 1 1/2 spsk. sur/sød chili, 1 spsk. ketchup, 2-3 fed presset hvidløg, 1/2 tsk. sukker, 1 spsk. creme fraiche, salt og peber og blande/blende/mose det hele sammen. Salsaen jeg har i burgeren har jeg købt.

På underbollen er der smurt en gang hvidløgsmayo, lidt salsa, advocado, salatblad, tomater, agurker, bøf, revet cheddarost, champignon, løgringe, lune nachos, salt og hvidløgsmayo. En ordentlig mundfuld!!! Men fantastisk mundfuld!!! Og nem mundfuld!!!

IMG_2296_2

Herhjemme spiser vi alt for lidt fisk, og når vi spiser fisk bliver det ofte det jeg lige kender og ikke skal tage så meget stilling til. Torsk, pigvar, havtaske, laks, sej og rødspætter. Det er nok det jeg kaster mig ud i, men som sagt ikke ofte nok. Så jeg besluttede mig en dag at køre forbi vores fiskehandler i Køge og spørge ham om, hvad jeg skulle lave til aftensmad. Måtte advare ham om der ikke måtte være for mange ben i og det skulle være nemt og hurtigt. Han synes bestemt jeg skulle prøve Sandart. De så jo lækre ud, men jeg havde ikke prøvet det før. På Køge torv er der Torvedage hver onsdag og lørdag, hvor man kan købe det hele til det halve (sådan ca. da), så jeg faldt over hvide asparges til 10 kr. bdt, nye udenlandske kartofler, bredbladet persille, broccoli og citroner. Mums, jeg var sulten på vej hjem. Fik det tip af Fiskemanden, at jeg skulle ridse skindet lidt og gnide det med salt samt vende fisken i mel. Jeg brugte rugmel i stedet for hvedemel, hvilket også var rigtigt godt. Vaskede kartoflerne og satte dem til at koge, skrællede de hvide asparges, som jeg gav 8 minutter i en gryde med letsaltet vand og en kvart citron i. Delte broccoli i små bIMG_2294_2uketter, hakkede rødløg og knuste stegt bacon i, som jeg vendte med 2 1/2 dl creme fraiche, 1 spsk. mayo, 2 tsk. rødvinseddike, salt og peber. Det har godt af at trække nogle timer inden serveringen. Kan også sagtens laves dagen før. Da aspargesne var kogt færdige tilsatte jeg 25 g smør 1 dl olivenolie, 1 tsk. sukker, 1/2 tsk. salt samt en stor håndfuld hakket, bredbladet persille i gryden og lagde låg på. Lad det bare stå og trække til du skal spise. Fisken snittede jeg så, vendte i rugmel og stegte to ad gangen på en pande i godt med smør. Gav først på filletsiden (hvis man kalder den det?) et par minutter og til sidst 4-5 minutter på skindsiden, som blev lækker sprød. Lavede 5 stk. store fisk. De 2 af dem påstod min mand og ældste søn var fyldt med ben og vi andre fik max. 5 ben tilsammen. Det smagte vildt godt og er absolut ikke sidste gang jeg laver denne ret.

IMG_2338_2

Nu er det også ved at være vores grillsæson herhjemme, så jeg har lavet forskelligt nemt tilbehør, som nemlig også går fint til madpakken dagen efter til børnene. Det elsker de altså bare. Så en ordentlig gang pastasalat med hjemmelavet hvidløgsmayo vendt med lidt creme fraiche. En masse hakket, bredbladet persille samt mozarellakugler og cherrytomater. Til slut et ordentligt skud friskkværnet peber og lidt citronsaft på. Nemt og hurtigt!IMG_2339_2

En anden variant (som er børnenes ynglings) er denne pestovariant. Enten kan du lave din pesto selv, eller blot købe en rigtig god en i supermarkedet. Synes det er så hurtigt selv at lave det og meget billigere. Man har også til mange flere dage. Jeg koger pastaen, rister bacon i ovnen og rister nogle pinjekerner. Pasta, pesto, bacon (knust), pinjekerner og revet parmasanost vendes sammen og vupti, så har du en lækker pastasalat.

Hjemmelavet pesto i et snuptag

2 bt Basilikum, store bundter (du kan også bruge bredbladetpersille)

50 g Pinjekerner (evt. ristede solsikkekerner)

1-1 ½ dl Jomfru olivenolie

1 1/2 dl rapsolie

1-2 fed Hvidløg

50g friskrevet parmesanost

Salt og lidt sukker

Pestoen laver jeg i min blender. Jeg starter med at blende parmesanosten og hvidløg sammen med salt og lidt sukker. Tilsæt nu olie samt basilikum og kør til det blot lige er blendetsammen. Tilsæt nu pinjekernerne og kør pesto sammen et kort øjeblik, da det stadig skal have konsistens og ikke en grød uden struktur.

Hvis den er for tyk kan der tilsættes lidt mere olie. For at beholde den flotte grønne farve kan man blande lidt bredbladet persille i.

IMG_2340

Ingen grill herhjemme uden noget dyppe, dyppe, for som min mand siger det, så kan man jo ikke synke noget mad uden dyppe, dyppe. Ofte spiser vi en creme Fraiche eller græsk yougurt dressing til eller som her noget smør blandet med, hvad jeg lige har. Laver altid en ordentlig omgang, og skærer kun de skiver vi skal bruge. resten ligger i vores fryser, så vi altid har lidt i reserve. Sørg for smørret er i stuetemperatur, så er det lettere at arbejde med. Til 500 g bruger jeg 3 fed hvidløg, 1/2 bdt. finthakket persille samt 1 1/2 spsk. finthakket, bredbladet persille. Bland det godt sammen. Gøres nemmeste med bagsiden af en ske eller med en blød bagespartel. Læg smørklumpen på husholdningsfilm og dæk den til. Jeg plejer at tage et stort stykke, så jeg fladmasse klumpen lidt og derefter rulle til en pølse.

IMG_2358

Nu er det jo maj og en nem, meget hurtig ret, som jeg simpelt hen elsker. Kunne spise det hver dag i sæsonen er hvide asparges med rejer og hollandaisesauce. Rejerne har jeg købt hos min fiskemand, asparges er skrællet, så de ikke trevler og kogt i 8 min. i letsaltet vand tilsat en kvart citron i vandet.

Hollandaise med fløde

(4 pers.)

125 g smør

1⁄4 liter piskefløde 38%

4 stykker æggeblommer

1⁄2 tsk groft salt

2 spsk friskpresset citronsaft

 Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde og bring dem til kogepunktet ved jævn varme og under kraftig piskning. Smag hollandaisesaucen til. (Skal saucen holdes varm, er det bedst at sætte den i vandbad).

Kan anbefale at du erstatter citronsaften med bearnaiseessens og frisk, hakket estragon, får man en lige så lækker bearnaisesauce.

IMG_2353

Hvad har jeg i køleskabet-brød? Nogle gange bugner mit køleskab af alt muligt, som ikke rigtigt er noget og alligevel smider man jo ikke noget ud. Havde taget noget hakket kyllingekød ud af fryseren, som jeg så lavede som en lille delle der kom på små brød med hvidløgsmayo under og et stort basilikumblad. En variant med olivenolie med chorizo, brie og en lille oliven. Ruccola vendt med olierede, soltørrede, hakkede tomater, ristede pinjekerner lagt på brød sammen med Motadella-pølse og et lille stykke tomat på toppen. Sidst men ikke mindst. Ristede champignon med pinjekerner og løg med fløde og trøffelolie. Til slut en ordetligt skvæt citronsaft samt peber. Op på brødet og Bon Appetit!

Kyllingedeller

ca. 15 stk.

1 pakke hakket kyllingekød

1 æg

1 spsk. mel

salt og peber

1 spsk. sød chilisauce

1/2 tsk. frisk, knust ingefær

1 lille, finthakket løg

fedtstof til stegning

Bland alle ingredienserne sammen og hvil på køl i ca. 15 min. Steges ved middel varme.

IMG_2361

Slutter dette efterhånden lange blogindlæg af med en skøn dessert, som er meget, meget nem at lave. Smelt chokolade over vandbad, dyp enden af bananen i chokoladen, drys med evt. krymmel, frysetørret bær eller lakridspulver, sæt bananer på pind eller en dessertgaffel  og lad dem køle lidt af inden du sætter dem i fryseren. Lette og lettere sunde bananis.

P.S. for en god ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg pt. lige prøver at lave en kostomlægning for mig selv med LCHF, så der indgår en del fløde og smør i min madlavning. Men det er lækkert. Kast dig ud i det og smid gerne en kommentar her på min blog. Modtager gerne ris og ros.

Slutter lige af med denne skønne buket jeg lige har lavet. Den emmer af forår synes jeg og jeg bliver så glad i låget af den. Jeg viser også her nogle fotos af ideer til dekorationer af den ene og den anden slags.

IMG_2314

IMG_2285_2

IMG_2287

IMG_2318_2

 

Vores dejlige konfirmation…

…Er nu overstået og vi kan se tilbage til en super skøn dag. Vi var heldige med vejret, da solen skinnede over os fra vi slog øjnene op lørdag morgen til vi gik i seng søndag aften. Vores fest var med overnatning og jo, vi sov også natten mellem lørdag og søndag, måske dog ikke så meget. Festen blev holdt på Bed and Breakfast Havgaarden i Vejby, som er et super hyggeligt og idyllisk sted. En gammel gård med skøn gildestue og tilhørende lokaler.

http://www.havgaarden.dk

Bordpynt lavede jeg i bakker købt i Bilka, som har dem i mange forskellige farver. Min søn ville ikke have en masse blomster, og det er jo svært for mig at styre mig, når jeg nu elsker blomster. Men vi fandt på et kompromis, så det blev en masse forskellige potteplanter, sm jeg plantede i bakkerne med puddemos mellem. Nu efter festen har vi så også et minde, da alle bakkerne er plantet om i en stor krukke med alle potteplanterne i.

IMG_2241På bordene stod også små Cola-flasker, som jeg havde malet indvendigt med træ- og metalmaling. Heri stod grene fra blomstrene, hvide kirsebærtræer. På hver stol var en heliumballon bundet fast, da velkomstsangen skulle synges med et ordentligt skud hellium. Ikke den store kunstneriske sang, men den satte en god stemning fra starten af.

På buffeen havde jeg lavet en stor buket med grene fra naturen samt et bundt hvid løvemund og et bundt limegrønne hortensia. Det så rigtigt fint ud og min søn fik det som han ville.

Da gæsterne begyndte at ankomme og havde fået deres værelser havde jeg selv lavet en velkomstbuffet, som bestod af oste, pølser og dyppe, dyppe. Det var nemt for mig at lave i forvejen og noget der var nemt at spise for gæsterne.

Verdens bedste pølsehorn med et tvist og lidt sødt til ganen også.

IMG_2231

Tror efterhånden alle kender min opskrift på pølsehorn, som simpelt hen er så bløde og lækre. Også dagen efter, og som også er fryseegnede.

Nu prøvede jeg at bage dem med et tvist i, så jeg tilføjede hakket persille, hakket, stegt bacon samt en masse revet cheddarost, og det blev de bestemt ikke dårligere af.

De tager lidt længere tid at lave, men det er absolut tiden værd. Dejen egner sig også til at lave med andet fyld. Har også lavet dem med lidt cheddarost, pesto og chorizopølse i og en anden version med karameliseret æble og hvid chokolade med hindbærglasur. De blev altså ligeså gode.

Alle ingredienser skal altid have stuetemperatur og ovnen skal forvarmes til 37-40 grader til forhævning for det bedste resultat. Jeg ved godt det tager lidt tid, men jeg synes dejen opnår en luftighed, som jeg ikke opnår ved at lade den hæve et lunt sted. Jeg laver dejen på min KitchenAid, men du kan selvfølgelig lave den i hånden eller med en mixer til at begynde med.

Pølsehorn med bacon, persille og cheddar

(Ca. 35 stk.)

4 3/4 dl lunken mælk

50 g gær

125 g sukker

900 g mel

3 æg

25 g smeltet smør

1 tsk. salt

2 æg til pensling

Pølser til fyld (Brugte denne gang brunchpølser)

8 skiver stegt bacon hakket i små stykker

1 lille bundt hakket persille

150 g revet cheddarost

Opløs gæren i lunkent mælk. Lad det lige hvile i ca. 5 min. inden du tilføjer 225 g mel og 60 g sukker. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt skålen i ovnen i ca. 20 min. Du kan selvfølgelig også stille skålen et lunt sted i ca. 45 min.

Pisk de 3 æg sammen med resten af sukkeret, det smeltede smør og salt og bland det i dejen. Sæt nu dejkrogen på og tilsæt melet lidt ad gangen. Jeg tilsætter ca. 200 g ad gangen og ladet det arbejde sig ind i dejen før jeg tilsætter nyt mel. Måske du skal bruge lidt mere eller mindre mel end jeg lige har skrevet. Dejen har fået nok mel, når dejen slipper siderne på røremaskinen.  Eller den er til at ælte uden den klistrer for meget ved æltning. Lad dejen ælte i ca. 15 min. ved lav hastighed. Dæk skålen med film igen og sæt skålen i ovnen i ca. 1 times tid. 2 timer ved stuetemperatur. Det er som tidligere skrevet det hele værd.

Når dejen er færdighævet dele du dejen i ca. 5 boller. Rul en bolle ud til en cirkel og skær med en pizzaskærer eller kniv 8 lige store trekanter. Læg en pølse og evt. et stykke ost oppe i den bredde ende og fold siderne lidt op over ost og pølse og rul nu ned mod spidsen. Læg hver rulle i en bageplade (form) meget tæt og med spidsen vendt nedad. Lad dem nu hæve igen i ovnen i ca. 20 min., før du tager dem ud og hæver temperaturen i ovnen til 185 grader. Pensl hornene med sammenpisket æg. Giv dem et godt lag. Du kan evt. drysse med sesam, hvis du ønsker det. Bag dem nu i ovnen i præcist 20 min Det passer hver gang vil jeg sige. Nu kan du så nyde de skønneste pølsehorn. Håber du synes de er umagen værd?

Et tip, hvis du laver søde horn med æbler, eller chokolade. Opløs 2 spsk. sukker i 1 spsk. varmt vand og pensl hornen lige når de kommer ud af ovnen med sukkervandet.

IMG_2230

Bollerne har jeg lavet af samme dej som ovenstående, og blot givet et ordenligt drys revet cheddar på toppen også. Børnene synes de er dejlige til frokost og eftermiddagsmad med salat og parmaskinke i.

IMG_2206

Var så heldig eller uheldig at falde over nogle bakker danske jordbær. Heldig var jeg, da jeg elsker danske jordbær, men uheldig, da de stadig ikke er på det højeste smagsmæssigt, men så kunne jeg jo gemme dem lidt væk i andre smagsgivere.

Denne opskrift har jeg lavet mange gange snart. Jeg har lavet den både som stor tærte og som små portionstærter med en lakridsvariant. Du kan jo selv bestemme. Denne gang har jeg lavet formen på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor jeg kun har lagt dejen på den ene halvdel og støttet dejen fra at flyde ud med staniol.

Jeg starter altid med at lave cremen og jeg må sige at jeg da en gang i mellem laver den hjemmelavede creme, men ofte bliver det “købe”-creme, som jeg laver lækker i min egen version. Har lagt kagecreme ud i indekset, men her bliver det så med den nemme creme, som er lige så lækker synes jeg.

Jordbærtærte

(1 stor tærte)IMG_2201

Kagecreme, den hurtige
1½ brev vanillecreme
1 vanillestang
1½ dl. piskefløde

Lav kagecremen, som anvist på pakken, og lad den stivne på køl som beskrevet, blot skift mælken ud med fløde. Tag cremen og pisk den igennem. Tilsæt vanillekorn fra vanillestangen og vend flødeskum i. Sæt det på køl igen, mens du bager bunden/bundene.

Kagebund/-bunde
250 g marcipan
250 sukker
250 smør, stuetemperatur
3 æg
65 g mel
1 plade god mørk chokolade (70%) til pensling
evt. et ½ glas ribsgelé

1 bakke jordbær samt en bakke hindbær (Man behøver ikke hindbær)

Tænd ovnen på 175 grader.
Begynd med at ælte sukker og marcipan godt sammen, og når det er godt blandet, plejer jeg at tage resten på min køkkenmaskine. Jeg tilsætter nu smør og lader det blive til en ensartet masse. Tilsæt et æg ad gangen på lav hastighed. Til sidst kommer du så mel i på lav hastighed. I mens det vendes sammen, kan du jo gøre din form klar.

Læg dejen på bagepladen og bag bunden i ca. 20 min og måske lidt mere i den store form. Dejen skal være fast og lysebrun, før du tager den ud. Lad bunden køle af.
Når bunden er taget ud af ovnen og afkølet smelter du hakket chokolade i et vandbad og pensler bunden/bundene med et tykt lag chokolade. Jeg sætter den nu på køl og når chokoladen er stivnet sprøjter jeg cremen på bunden og tilsætter de dejligste, danske jordbær. Hvis du ønsker gelé på toppen, smelter du langsomt ribsgeléen i en gryde mens du rører det rundt og pensler jordbærene ad flere omgange med den flydende gelé. Du bestemmer jo selv, hvor tykt et lag gelé du ønsker. Men kagen smager dejligt. Du kan jo også bruge guldpynt, tørrede blomster, frysetørrede bær, o.a. til at pynte med.

Når geléen er stivnet sprøjter du flødeskum rundt i kanten lavet af 1/2 liter piskefløde tilsat 2 spsk. flormelis samt 2 tsk. hindbæressens.

IMG_2173

Kender du ikke det at man simpelt hen har for mange ingredienser i køleskabet og i frugtskålen som ikke lige bliver brugt mere eller er ved at være for kedelige? Havde en del sorte bananer liggende samt en halv ananas, som ingen gad røre mere. Ligesom jeg efter vores fødselsdag for min datter havde lakridsmarengs tilbage. Så nu kunne jeg ligeså godt lave en kage med alle de ting der skal ryddes op i.

Stinassmag RYD-OP-Kage

(1 kageform/rugbrødsform))

125 g sukker

75 g smør eller margarine
1/2 blendet ananas (Fjern stokken i midten)
3 mosede bananer
2 spsk. blomsterhonning eller anden honning (samt 2 spsk. til at hælde på toppen)
korn fra 1 vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
2 tsk. kanel (kan udelades)
3 æg (sammenpisket)
50 g grofthakkede valnødder eller pecannødder
350 g mel

Knuste marengs samt 6 marshmellows skåret i små tern

10 g hvid chokolade hakket i tern

lidt smør til pensling af formen

Start med at tænde ovnen på 180 grader og smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsætter du sukker lader det simre ved lavt blus i ca. 5 min.

Mos bananerne og tilsæt ananas, honning, vanille, bagepulver, natron, nødder og de sammenpiskede æg. Under omrøring hældes mel i lidt efter lidt og til slut røres smørblandingen i. Pisk det nu godt sammen i ca. 3-5 min. Jeg laver det hele på min køkkenmaskine, så tager det ikke så lang tid. Imens dejen røres sammen smører du formen. Vend nu hakket chokolade, marshmellows samt marengs i dejen. Hæld kagedej i formen og strø et godt lag knust marshmellows over. Bages i midterste rille i ovnen ca. 1 time. Husk det er ikke skal hænge dej ved fra midten af, når du tester om den er færdigbagt.IMG_2177

Jeg havde en bøtte Neutral Creamcheese i køleskabet og lavede en lækker creme til, hvor jeg piskede brun farin i. En bøtte piskes sammen i 10 min. med 100 g flormelis og 2 spsk. blødt smør samt 2 spsk. brun farin. Hæld det ikke på kagen før den er godt afkølet.

Nedenstående kompot er super lækker til kød og speciel fantastisk til ost. Var så heldig på Køge Torv i lørdags at kunne få danske rabarber, og det var jo skønt nu vi skulle have ostebord til aften.

IMG_2202Rabarberkompot

1 bundt rabarber

skal fra 1/2 økologisk citron

1 vanillestang

100 g sukker

1 tsk. sukker blandet med 1/2 tsk. RØD Melatin

Rens og skær rabarberne i 2 cm stykker og kog det op med sukker, kornene fra vanillestangen, skallen fra vanillestangen samt citronskal. Kog det lige til det er mørt og rør nu sukker/Melatin-blandingen i rabarberne. Lad det køle af inden du hælder det op i kogte sylteglas. Her er der til 2 små sylteglas. Der er konserveringsmiddel i Melatinen.

Forkælelse til og fra min mand samt den skønneste forårskrans

IMG_1790

Her forleden blev jeg mildt sagt meget overrasket, da min mand kom hjem fra arbejde. Han bad mig om at sætte mig i sofaen for han havde noget at fortælle mig. Tusinde tanker gik gennem mit hovede. Hvad nu? Han så glad ud og spændt ud. Jeg slukkede for madlavningen og fik bare besked på at vente et øjeblik. Han gik  og et øjeblik efter kom han glad retur med en kæmpe buket smukke blomster samt en pakke ,og sagde: “Tillykke min skat”. What???? Hvad var nu det? Hvad havde jeg glemt? Bryllupsdag? Nope, det er først i august. Hvad kunne det være. Jeg var helt mundlam og tænkte. Han grinte ad mig, for normalt er det mig herhjemme der har styr på alle de ting. Han måtte simpelt hen sige det til mig til sidst. Vi havde mødedag!!! Den dag vi havde kysset for første gang for 21 år siden. Okay. Det gav så lige ekstremt mange point på hans pointtavle. Wow jeg var rørt. Og lykkelig for at have den dejligste, mest opmærksomme mand i verden. Og ja, selv efter 21 år. Resten af aftenen var jeg lykkelig, men det nagede mig, at jeg ikke havde husket det. Så nu er det så min tur til at forkæle ham, og hvorfor så ikke gøre det gennem mad? Især en af hans favoritdesserter. Vejen til mandens hjerte er jo ofte gennem maven, siges der. Fik lavet 5 store glas/portioner af denne portion, som jeg efter vores smag nok lige fik tilsat lidt for lidt æblemos, så i opskriften har jeg så justeret det, så der er mere mos end knas.

Stinas forkælelse-Æblekage

(5 store portioner eller en stor skål)

10 skrællede æbler

1 dl vand

1 flækket vanillestang

1 dl sukker

(måske lidt ekstra vanillesukker)

Ristede luksusgryn

5 dl havregryn

1 1/2 dl honing

50 g smør

3 1/2 spsk. sukker

en god håndfuld grofthakkede hasselnødder

Ristede makroner

85 g smør

3/4 pose knuste makroner

1 dl rasp

1 dl sukker

Flødeskum pisket af 1/2 liter piskefløde

Skær de skrællede æbler i grove stykker og læg dem i gryden med vand, kornene og vanillestangen samt sukker. Lad det koge til æblerne er helt møre. Hvis du synes det, kan du tilsætte ekstra vanillesukker til. Det gjorde jeg. Det varierer lidt mht. vanillesmagen og sukkeret, da der er forskel på syrlighed og sødme i æblerne. Smag det til. Husk det smager mere kraftigt, når det er kølet af. Sæt det til side og lad det køle helt af.

Tag smør, sukker og honning på en stor pande og lad det smelte sammen. Hæld grofthakkede hasselnødder og havregryn i panden. Rør det godt rundt hele tiden, til det er gyldent og sprødt. Lad det køle godt af også. Du kan med fordel hælde det på et stykke bagepapir og køle af. Så er overfalden stor og det tager ikke så lang tid. Rør lidt rundt i det ind i mellem, så det ikke klumper sammen. Herhjemme bruges det også til en god gang musli, hvor jeg tilsætter tørrede eller friske frugter og når det skal være ekstra lækkert, hakket Chokolade.

Til de ristede makroner tager du makronerne ned i en frysepose og tager kagerullen og knuser dem ekstremt fint. Bland det med rasp. Smelt smør og sukker på en pande og rist makroner og rasp til det er gyldent og sprødt. Lad også dette køle af.

Pisk fløden til en let skum.

Nogle timer inden eller dagen før anretter du din æblekage i en stor skål elle ri små portionsskåle. Start med æblemos, ristede havregryn, makronrasp, flødeskum og start forfra igen. Top af med flødeskum og pynt med flødeskum og ristede havregryn til slut.

Til denne Variant brugte jeg også blåbær, som jeg blot lagde ned i mellem lagene med æblmos. Det smagte vildt godt, og min mand blev meget glad og lykkelig, så han tager nok 21 år mere med mig.

IMG_1780

Denne forårskrans har jeg lavet på en halmkrans, som jeg først har bundet plademos på med grøn myrteltråd- Dernæst har jeg bundet to slags eucalyptus på. Igen med myrteltråd. Jeg har brugt tulipaner på løg, perlehyacinter samt hyacinter. Disse løgplanter har jeg sat på ved at stikke et stykke elefanttråd gennem løget og bundet tråden på den anden side af kransen.Reden har jeg købt i Tiger for en ti’er…

Ville egentligt gerne have haft sukkulenter på, men jeg kunne ikke opdrive dem i den rigtige størrelse, så derfor brugte jeg efeu og en sukkulentplante jeg simpelt hen har glemt navnet på. Du kan se det er den jeg har sat i kransen til højre med de hvide blomster. Jeg har taget planterne ud af potterne, rystet det meste jord af. Viklet mos omkring og bundet tråd omkring, som igen er bundet bagpå kransen. Til slut har jeg sat fasanfjer rundt om samt limet vagtelæg med limpistol. Tulipanløg er fra et bundt jeg havde købt for uger siden, så de er sat fast også med ståltråd bagpå. Men ellers gå i haven og se, hvad der pipler op lige nu. Bind en skøn krans og byd foråret velkommen.

Jeg er også i fuld gang med produktionen af min håndmalede æg. Her er lidt du kan søge inspiration af. Jeg har først tegnet æggene op med en tynd Posca-tusch og farvelagt dem med akvarel samt markers. Det er de samme tuscher jeg benytter til mine tegninger.

IMG_1749IMG_1750

IMG_1753

 

 

 

 

Hjemmelavede påskeæg – 1. omgang (og nok ikke sidste)

IMG_1730

Selvom jeg egentligt ikke selv er til marcipan, chokolade og nougat, så må jeg erkende, at disse små yndigheder frister gevaldigt. Og marcipanen får en ny smag for mig, så der kan nok godt klemmes et par æg ned. Ved af sidste års erfaring, at det nok ikke er første portion jeg har fået kreeret. Æggene er ligesom jeg kan lide dem i mundrettet størrelser og ikke nogle kæmpe æg. Når de ikke er større, så kan man jo også have plads til at smage flere smagvarianter. Hvert æg vejer ca. 15 gram. De er ultra nemme at gå i krig med. Tryl evt. også selv med andre smagsvarianter og pynt. Det meste af det pynt og smagsessenser jeg har benyttet har jeg købt i min lokale SuperBest, så du kan sagtens få ingredienserne i et lokalt supermarkede.

Til denne portion, hvor jeg har fået ca. 45 æg, har jeg brugt 500 g ren, rå marcipan, 300 g mælkechokolade, 200 g mørk chokolade og 300 g hvid chokolade. Har dyppet dem to gange, så de har fået et godt, tykt lag chokolade. Husk at du skal temperere chokoladen, så du får et godt knæk. Det er altså ikke så svært, så kast dig ud i det.

TEMPERERING AF CHOKOLADE

Mørk chokolade:

  • Hak al chokoladen helt fint.
  • Varm lidt mere end halvdelen af chokoladen op i en skål over vandbad til 48-50° C (brug et termometer).
  • Kom den anden halvdel i en rimelig stor skål.
  • Kom to tredjedele af den smeltede, varme chokolade op i skålen til den usmeltede chokolade og lad de to ’smelte’ naturligt sammen. Tilføj kun mere smeltet chokolade, hvis de to dele ikke smelter sammen. Målet er at sikre et blankt udseende og et sprødt knæk på chokoladen, når den bagefter stivner.
  • Opvarm aldrig denne nu tempererede chokolade. Stivner den for hurtigt, så tilføj en anelse mere af den smeltede del. Det er en rigtig god idé altid at sætte et  tyndt lag af den tempererede chokolade af på et stykke bagepapir for at se, om den bliver pænt blank, inden du går videre.
  • Den optimale arbejdstemperatur for den færdigtempererede chokolade er 31-32° C. Overstiger den 34° C, er du nødt til at starte forfra med ny chokolade.
  • Overskydende chokolade kan sagtens genbruges næste gang, man har mod på at begive sig ud i chokoladetempereringens mysterium eller bruges som smag i chokoladecremer og lignende.

For lys chokolade gælder:

  • Den optimale arbejdstemperatur for den færdigtempererede chokolade er 30-31° C. Overstiger den 33° C, er du nødt til at starte forfra med ny chokolade.

For hvid chokolade gælder:

  • Den optimale arbejdstemperatur for den færdigtempererede chokolade er 29-30° C. Overstiger den 32° C, er du nødt til at starte forfra med ny chokolade.
IMG_1706
Æg inden overtræk med chokolade.

 

Del marcipanen op i de stykker, som du vil lave varianter af.

1. Jeg har lavet en variant med hindbærmarcipan. Har brugt hindbæressens og frysetøret hindbærpulver, som jeg blot blander med marcipan og flormelis. Lad det hvile i ca. 10 min. og smag til. Tril små æg og læg dem til side.

2. Næste omgang blev marcipan med citronessens blandet med flormelis og mandelkrokant. Lad det hvile i ca. 10 min. og smag til. Tril små æg og læg dem til side.

3. Nougat tages ud 20 minutter før du skal bruge den af køleskabet. Den skal gerne være lidt blød. Skær stykker af nougat og tril dem til små æg og læg dem i fryseren til 5 minutter før du skal overtrække dem.

4. Nougat blandet med mandelkrokant og flormelis blandes og et lille stykke laves til en flad pandekage, hvor du lægger et stykke nougat i midten. Folder marcipanen over, triller til små æg og lader hvile.

5. Lakridspulver og marcipan blandes. Lad det hvile i ca. 10 min. og smag til. Tril små æg og læg dem til side.

Alle æggene overtrækkes med din valgte chokolade og pyntes helt efter, hvordan du synes de skal se ud.

IMG_1698 Har også lige afset lidt tid til at få lavet en moskurv af hønsenet, som er foret på ydersiden med mos. Har klippet en stor rund plade af mit hønsenet, som jeg har foldet op med kanter og lavet et lille buk rundt i kanten. Diameter ca. 40 cm inden den er foldet. Dernæst har jeg lavet en lang hank. Når kurven er formet vender jeg den om, og lægger plademos ovenpå, som jeg så sætter fast med stykker af gerberatråd, som jeg har klippet i 10-15 cm stykker. Stik dem igennem en del af hullerne/mos og drej tråden godt sammen på indersiden af kurven. Gør det mange steder, så moset sidder godt fast. Sæt også mos fast på hanken og monter den på kurven på midten. Jeg sætter hanken fast med gerberatråd. Plant nu planter i, som du godt kan lide. Jeg har brugt påskeliljer, hornvioler, æg og fasanfjer. Nu står min kurv udenfor på en gammel æblekasse og byder vores gæster af huset velkommen.

Og ups. Endnu en gang fik jeg bagt mine efterhånden berømte pølsehorn. IMG_1662

Og pist væk var de så igen!!!

Disse blev også lige lavet, da jeg havde en del blommer som var blevet lidt bløde nogle steder. Jeg har brugt min altid faste opskrift til disse muffins. De går aldrig galt og de er altid fugtige og bløde.

IMG_1704

Blomme-/lakridscupcakes med Dumle karamel og lakridstopping

(ca. 18 stk. i mellemstørrelse)

Ingredienser
100 g smør
3/4 dl. mælk
1 ½ dl. rørsukker
2 æg
1 tsk. bagepulver
1½ spsk. kartoffelmel
1 tsk. vanillesukker
2½ dl. hvedemel

3 blommer, skyllet og skåret i små tern

1 1/2 tsk. lakridspulver

Dumlekarameller skåret i halve

Lun mælk og smør sammen. Pisk æg og sukker let samme og bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt skiftevis ægge- og mælkeblandingen i de tørre ingredienser. Røres gerne samme i min. 5. min. Vend til sidst blommestykkerne i. Hældes halv op i papirsforme, da de hæver meget. I midten lægges en halv DUMLE-karamel. Bages midt i ovnen v/225 C i ca. 10-12 min.
Kan også hvile i køleskabet natten over, så får du ekstra store muffins.

Dette er min basisopskrift, som jeg tilsætter, lakrids, blåblær, bana, rosiner, æbler, 2 spsk. kakao, chokolade og alt muligt andet. Det er en rigtig nem opskrift at arbejde med, og synes de bliver super gode hver gang.

Som topping har jeg lavet en smørcreme tilsat vanille og evt. pastafarve.

Lakridssmørcreme

400 g flormelis

220 g smør

2 spsk. sødmælk

1 1/2 tsk. vanilleekstrakt

2 tsk. lakridssirup

Alle ingredienserne hældes sammen i en røreskål og mikses i 5-10 min. til deter let og luftigt. Smag selv til med evt. mere vanilleekstrakt, hvis du ønsker en mere intens smag. Jeg har pyntet cupcakesene med spiseligt guldstøv og blomster lavet af farvet fondant.