En smuk afsked i påsketiden

Det er ligesom at der her for tiden har været en masse begravelse og jeg holder meget af at lave blomster til begravelser, for synes kke der er noget smukkere en en smuk afsked med ens kære. Så selv om det står i påskens tegn med blomster er her lige et smukt hjerte til afsked fra familien.

Jeg har kreeret utalige påskeblomster og her er lidt fotos,som du måske kan lade dig inspirere af.

 

Marcipan påskeæg

 
Nu det er påske har jeg lavet de skønneste påskeæg med marcipan, lakrids og hindbær med hvid chokolade samt marcipanæg med nougatfyld og mørk chokoladeovertræk. De er meget nemme at gå til og skønne at give som værtindegave.

Til æggene brugte jeg en marcipan fra Summerbird, hvor jeg i den ene variant æltede marcipanen og lagde et stykke nougat indeni. Disse æg vendte jeg i mørk chokolade og pyntede med hvid chokolade og en lille blomst i fondant på toppen. Til de hvide æg og tog jeg resten af marcipanen og æltede med lakridspulver og frysetørrede hindbær. Tilsæt lakridspulver efter din egen smag. Husk dog at den lige skal stå og trække lidt, så kommer lakridssmagen bedre frem. Disse æg vendte jeg i hvid chokolade og lagde hindbær på til pynt. Brugte også en del af dem som værtindegaver, hvor jeg lagde dem i små kageforme fra GreenGate og pakkede det hele ind i cellofan, og sluttede af med en sød tekst på et manillamærke.

Påskekage

Til familiepåske-frokosten skulle jeg komme med desserten, og der var store forventninger til jeg nu ville komme med kage, nu de har set alle de kager jeg hele tiden går og laver. Så jeg måtte i gang. Jeg laver min efterhånden klassiske blanding af chokoladelagkagebunde med fyld af hindbær- og limemousse. Den øverste kage var lidt et eksperiment, så jeg lavede opskriften til almindelig lagkagebunde, hældte hakket chokolade i samt friske hindbær i dejen inden jeg bagte den. Som fyld her lavede jeg chokoladeganache, i 50:50, men fik nok lige lavet lidt i overkanten for laget i kagen blev 5 cm højt og simpelt hen for tungt efter min smag, selvom jeg godt kan lide chokolade. men kagen bragte lykke i hele min nærmeste familie på 27 personer. Se alle mine opskrifter under kategorier.

Haven skal i top nu! Det er forår.

Der er ryddet lidt op på min terrasse, så jeg kan nyde solen imellem alle mine projekter. Jeg har gode ideer til dig til at skabe lidt forår inde og ude, så det er bare med at komme i gang.

Lidt inspiration til haven i form af en toptunet fletlanterne, hvor jeg har på sat hønsenet, rullet mos i toppen og bundet hyacintløg på midten. Ligeledes har jeg af alle de nedfaldne birkegrene i min have lavet en fugl i en zinkspand, hvor jeg har sat efeu og forårsblomster. Der skal ikke så meget til, for at få lidt forår ud på terrassen nu, så jeg nyder at se der kommer lidt farve i haven, når jeg kigger ud ad mit vindue. Den store kugle på fad har jeg lavet ved at tage lange elefanttråd og bukket rundt om en stor spand. Hvert stykke bandt jeg sammen med en rulle ståltråd og lavede en masse ringe. Til slut satte jeg ringene sammen, også med ståltråd og formede den så til en hel kugle. I fadet har jeg sat en masse søde forårsblomster og sæt gerne et par potter efeu med så de kan klatre op ad kuglen med tiden.

 

 

Marts måned er begyndt med sol og blomsterkreationer

Tiden flyver afsted og kalenderen siger nu, at vi er i marts måned. Vejret har været fantastisk med en dejlig forårssol og det er jo, hvad de fleste af os trænger til. Det bugner det med løgplanter og de er skønne bare at have i en urtepotte, binde i buketter eller lave med lidt pynt. Der er masser af muligheder og det er skønt hele tiden at finde på noget nyt, men nogle gange er det svært at få tid til at udfolde sig, for vi har forrygende travlt i butikken.

På dette billede er der en buket der er bundet med lilla roser, lilla fresia, ranunkler, clematis og lilla statise. Jeg har bundet med magnoliagrene i og sat små løg på pinde med perlehyacinter i buketten. Buketten er bundet med grønt af salal og eucalyptus. Det er da en buket der bringer glæde. Da vi hastigt nærmer os påske er der også en skøn buket

Den næste buket er lidt mere hen ad påsketankerne, da jeg har brugt gule/orange ranunkler, espresso roser, som er lidt brændt orange i farven, syrener, påskeliljer, blå, franske anemoner samt halm, læder og salalblade, påskeliljer og perlehyacinter m/løg sat på pinde. I haven pipler det også frem med vintergækker og erantis, og det er med at nyde dem, for med en lille pige i huset er de hurtigt plukket og sat i små snapseglas i vindueskarmene. men det ser jo også dejligt ud.

En dejlig nem forårsdekoration kan jo også være, hvis man har et skønt fad, en opsats, skål eller bare et eller andet, man gerne vil lave lidt fint i en fart. Du tager en pote med lige de forårs blomster på løg, som holder mest af. det kan være vintergækker, krokus (som jeg har brugt), erantis, scilla, hyacinter (har også brugt i denne dekoration) vibeæg, tet e tet eller små søde tulipaner på løg. Tag dem ud af den potte de kom i, og hvis de er meget høje til den form du benytter skærer du med en urtekniv jorden af, som du ville skære en skive brød. Der sker intet ved du også skærer i rødderne til løgene. Sæt planten på det sted du gerne vil have den i din dekoration og læg mos rundt om lidt tilfældigt.

Du kan jo benytte forskellige typer mos og fæstne dem lidt ved at tage og lave nogle kramper af ståltråd du klipper mindre og bukker som en hestesko. Stik dem ind i mos og i planten, så skal det nok holde sig. Bland evt. også små birkegrene elle troldegrene rundt om. Jeg har benyttet en lang stængel fra en hjerteranke til at give lidt niveau, så det hænger lidt ned. Du kan jo også benytte efeu fx. Så tager du et par ekstra løg, børster jorden af og sætter et træspyd i, som bare kan være et grillspyd. Dem sætter du lidt her og der i din dekoration. Til slut har jeg taget en udsprungen hyacint, taget blomster af og sat dem på en tynd sølv ståltråd. Buk tråden lidt her og der, så blomsterhovederne bliver, hvor de skal og placer din tråd med blomster rundt i dekorationen. Nu har du en skøn dekoration, som også er nem at pynte videre på med friske løg hele tiden og når vi når senere hen, et par vagtelæg og måske et par små brune fjer.

Du kan også tage et glasvase og fylde halvt op med vand, et hyacintløg, der er vasket for jord og stikke spidsen af en rose ned i. Slut af evt. med et bånd rundt om vasen.
IMG_0216 IMG_9902 IMG_9925 IMG_9868