Marengskage med et blomstertvist

Er den ikke bare yndig denne kage? Jeg fik bare lyst til at få brugt en masse æg og lave en smuk og nem kage. Nu er jeg jo så heldig at jeg er indehaver af en blomsterbutik, og derfor lige kunne sørge for smukke blomster, som jeg ved ikke er sprøjtet. Du kan købe spiselige blomster i de fleste supermarkeder. Ellers få dem til at tage det hjem til dig. Der findes et stort udvalg af spiselige blomster. Normalt ville jeg nok have lavet en skøn mousse, men det tager simpel hen for lang tid, når det er en impulsbagning jeg har gang i. Så derfor snød jeg lidt med fyldet. Laver du en rigtig mousse, vil den ikke flyde ligeså meget ud, som min gjorde.

IMG_5105

Marengskage (8-10 pers.)

6 past. æggehvider

4 dl sukker

evt. lidt frugtfarve

Æggehviderne piskes skummende og lidt efter lidt hældes sukker i under omrøring. Det skal piskes sammen i ca. 3-5 minutter. Tænd ovnen på 100 grader. Jeg har valgt at tegne en cirkel på bagepapir.. Læg et ekstra lag bagepapir ovenpå og tegn efter, så det er samme størrelse. Jeg farvede marengs i lysegul, men du kan jo lade den være hvid eller en helt anden farve. Hæld marengs i en sprøjtepose med en tyl og sprøjt marengs ud på bagepapiret i det ønskede mønster. Jeg lavede nogle smutter dutter af marengs i midten af siden af kagen, som jeg lagde lidt spiseligt glimmer på. Dem bruger jeg som pynt ovenpå kagen.

Bages nu i den forvarmede ovn i en times tid, uden at åbne ovnen. Jeg slukker ovnen, når tiden er gået og lader marengs stå til ovnen er afkølet.

Til fyldet har jeg pisket flødeskum og vendt det med en lækker karamelcreme fra Konnerup Chokolade. Det kan være, hvilken som helst flydende karamel eller blot lav en selv. Men min kage skulle gå lidt hurtigt. Jeg lavede også en hvid chokolademouse.

Hvid chokolademousse

5 blade husblas lægges i blød i koldt vand.

2 dl piskefløde

bringes i kog og smelt

350 g hvid chokolade heri under omrøring. Vrid vandet fra husblas og vend det i blandingen og lad det køle af i nogle timer i køleskab.

Hæld chokomousse og karamelcremen i hver deres sprøjtepose og læg nu en dut af hver på den nederste marengskage. Når du er hele vejen rundt lægger du den øverste marengs på og lægger et par dutter af cremen på, så du har noget at hæfte blomsterne på. Jeg har også pyntet med nogle slikkugler og blåbær. Du kan jo pynte, med lige præcist det du gerne vil. Håber den smager dig.

 

IMG_4959.JPG

 

IMG_5065.JPG

Kalenderen siger Marts – er det så forår?

fullsizeoutput_812e

Nej, nok ikke helt vel? Hos os har det været den koldeste uge i over 30 år, men jeg er så småt gået i gang med forberedelserne til at fejre forårets kommen. En nem ting alle kan bringe ind i hjemmet nu er de skønneste blomster, planter og grene.  Tag en vase, et glas eller en lækker skål og sæt forårsplanter eller løgplanter i. Du kan evt. dække af med sten, flisbark eller mos. Klip nogle grene og stik ned i, så de stikker op og din dekoration fungerer nu, som du har taget et lille stykke af naturen med indenfor.

Jeg er også gået i gang med at binde kranse, som kan hænges på din dør eller benyttes til borddekoration. På bordet er de smukke med et lys i midten eller en lysestage. Du kan evt. også stille en høj vase i midten med et lys i. Eller lægge din kranse på et rundt fad, som er en del større end kransen, så det bliver en dekoration i sig selv. En anden idé kan være at lægge kransen på kanten af en glasvase, hvor der evt. er pynt i eller planter i. Også flot med grønne æbler i vasen. Selvfølgelig kan du også blot hænge kransen på din dør for at give alle en forårshilsen. En idé er også at du kan variere det bånd du sætter på, og du vil opleve at kransen skifter udseende.

Kransene er bundet på halmkranse med grøn blomsterståltråd. Benyt dig af ting du måske har som, mos, tørrede blomster, bær, grene, osv. Det er kun din fantasi der sætter sin begrænsning herfor. Jeg viser her to forskellige kranse.

2X973+W5QoyGrIOmcflNAw

Jeg har også lavet en forårsdekoration i en glaskasse. Jeg har sat stedmoderplanter i en rustikpotte indeni med mos og et lille fjer, en lille vase med grene og forårets blomster som anemoner, syrener, valmue og en enkelt rose. Ved siden af har jeg et træ-æg med oasis og mos, hvor jeg har stukket en valmue, voksblomster, fjer og en rose i.

Processed with Rookie Cam

Håber jeg har smittet dig lidt med mit forårshumør i den kolde tid. Der er mange muligheder. God fornøjelse!

Lidt blomster fra min lille blomsterforretning i Solrød Strand.

Advent er lige om hjørnet

DB6C5E53-907D-4A24-998C-7BB1B3BF71ABNu er der ikke mange dage til første søndage i advent. Jeg knokler i butikken, men tog en hjemmedag i dag, så jeg også passer lidt på mig selv og hygger med min dejlige familie. Så inden de kom hjem fra skole bagte jeg en af deres favoritter, som er brownie. Jeg bagte en børnevenlig udgave, som er med hvid chokolade og jeg havde lovet den var uden nogen form for nødder. Jeg kan nu godt lide der er lidt nødder i, men nu var det jo mine børn jeg ville forkæle. Her er opskriften, som gælder en bradepande på 25×35 cm. Husk du sagtens kan tilsætte nødder. Prøv evt. ristede macademianødder og ristede mandler.

Familiens Hvid ChokoladeBrownie

380 g smeltet smør

625 g hvid chokolade

900 g sukker

1 1/2 tsk. vanillesukker

8 æg

525 g hvedemel

1/2 tsk salt

Forvarm ovnene til 185 grader. Smelt smør og tag det af varmen. Tilsæt chokoladen og lad det smelte under omrøring. Vil det hele ikke smelte kan du tage gryden lidt på komfuret igen og røre i gryden til chokoladen er rørt ud. Hæld det i en skål. Jeg benytter min røremaskine. Tilsæt sukker, vanille og rør det rigtigt godt sammen. Under omrøring tilsættes 1 æg ad gangen. Til sidst tilsættes mel og salt. Hæld nu dejen i en bradepande beklædt med bagepapir og bag den i midten af ovnen i ca. 25-30 min. Bag den ikke for længe, da den ikke må blive for tør.

Kan også med fordel bages som muffins. Husk blot på der er meget dej, så der bliver ca. 40-45 muffins. Halver evt. opskriften. det plejer jeg at gøre.

Her er nogle af mine ideer til inspiration til årets adventsdekoration. Jeg benytter forskellige materialer som forskellige gransorter, eucalyptussorter, grene, mostyper og en masse kogler. Jeg holder selv meget af natur og også dekorationer med husløg.

Æblesæsonen er skudt i gang

Nu er det blevet september og vi har haft en perfekt sommer for æblerne. Der har været en del regn og ikke alt for varmt. Så mange æbler har undgået sygdom og har optimale vækstbetingelser. Jeg elsker retter med æbler. Så her får du 2 super enkle retter med æbler. Den først er en ret, som jeg ofte laver i efteråret og vinteren. Vi bruger den til en frokostret.

img_1991

Æbleflæsk

4 store, skrællede æbler

4 spsk. vand

1 tsk. sukker

Stegeflæsk

Skær de skrællede æbler i tern uden æblehus og læg dem i en gryde med vand og sukker. Tænd for blusset på komfuret og kog til æblerne er godt møre. De må dg godt lige have lidt bid, uden at være kogt helt til mos. Smag til med sukker. Du skal ikke salte det, da flæsk er røget og salt.

Tænd ovnen på 225 grader og gør en bageplade klar med bagepapir. Bank flæsket med en kødhammer og læg dem på den klargjorte bageplade. Steg dem i ovnen til de er gyldne og vend dem gerne undervejs. Tag dem ud, når de færdigstegte og lad dem hvile et øjeblik på  køkkenrulle. Anret det sammen et lækkert stykke rugbrød. Det bliver nemt en favorit. Rester opbevares hver for sig i køleskabet.

Karameliseret æbletærte

IMG_3814

Det er så syndig en kage og den smager bare så fantastisk. Jeg har bagt den i en rund bageform på en dia. på 25 cm. Normalt benytter man en tærtedej, men jeg kan godt lide der er lidt mere svampet konsistens, så jeg har bagt den med en dej jeg selv har kreeret.

185 g hvedemel

95 g sukker

1 tsk. bagepulver

2 æg

0,8 dl smagsneutral olie

0,8 dl mælk

1 1/2 tsk. vanillesukker

Rør alle ingredienserne sammen med en spatel til en glat, blød dej.

Karamel:

2 spsk. smør smeltes med 5 dl flydende karamelsauce (se opskrift jeg har i arkiv). Her har jeg dog brugt en købe-karamelsauce, som også er udmærket at bruge. Lad det koge op sammen til er det er blevet lidt tykkere, Det tager ca. 7-10 minutter. Jeg kan godt lide det søde med det salte, så jeg har tilsat 3/4 tsk. groft salt efter det er taget af blusset. Hæld nu karamel ned i en klargjort form. Jeg har klippet et stykke bagepapir til i formen i bunden.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

4-6 skrællede æbler, skåret i tynde Både (skiver).

Æblerne lægges i et cirkelmønster på karamellen fra kanten og ind mod midten. Hæld nu dejen hen over. Glat dejen ud på hele fladen, så den dækker æblerne.

IMG_3807

Bages i midten af ovnen i ca. 20-25 min. Køles af i ca. 10 min. Tag et fad eller en stor tallerken og læg ovenpå, Vend nu formen så fad/tallerken er nederst. Tag formen af, og voila, her er der en dejlig æbletærte. Smager skønt med tyk cremefraiche eller vanilleis til.

Til slut får du her lidt efterårsinspiration til kranse du selv kan binde, og skønne blomster.

En hurtig dessert med rabarber

I går var det søndag og jeg var lidt rundt i min have. Jeg opdagede jeg stadig havde en del skønne, røde rabarber stående, så jeg fik straks lyst til en lille dessert med rabarber. Nu havde jeg egentligt ikke alverdens tid til at være kreativ og havde ikke købt ind til at skulle kreere en dessert. Men jeg fik skabt denne vildt lækre dessert, som smagte frisk og dejligt. Og den var hurtig at lave. Jeg brugte pulver til vanillecremen, som jeg dog tilsatte korn fra en vanillestang, så var den super god.

Rabarbertrifli med hyldeblomstsaft og pernod

8 små glas

10 stængler, renset og vasket rabarberstængler

2 spsk. sukker

korn fra 1 vanillestang (eller vanillesukker)

1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

1 1/2 spsk. pernod

Vanillecreme tilsat korn fra 1 vanillestang

3,5 dl. piskefløde pisket til flødeskum

1 pose makroner bagt med marcipan

Hyldeblomstsaft til at blødgøre makroner

Begynd med at lave vanillecremen, som det nu står på pakken og tilsæt vanillepulver/-pasta efter smag. Sæt på køl.

I en gryde bringes de vaskede og snittede rabarber i 0,5 cm stykker i kog sammen med sukker, vanillekorn og rester af vanillestang samt hyldeblomssaften. Lad det simre i ca. 5 min. Måske du skal tilføje lidt vand, men det skal blive lidt tykt inden du nu tilsætter pernod, som så simrer i et par minutter. Smag til evt. med sukker. Sættes på køl. (Jeg kølede min kompot af i fryseren i 10 min.)

Pisk fløden til flødeskum og sæt på køl.

Knus nu makronerne. Jeg gør det i posen de kommer i, så griser det ikke så meget. Tag små glas eller skåle frem og fyld ca. 1-2 spsk. knuste makroner i. Tilsæt nu ca. 1/2 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft over de knuste makroner. Lad dem stå i nogle minutter. Tag Rabarberkompot, vanillecreme og flødeskum  ud af køleskabet. Læg et godt lag vanillecreme over de knuste makroner, nu et lag rabarberkompot og slut af med flødeskum. Jeg brugte lidt af de knuste makroner til pynt, og lige en lille blomst fra haven. Jeg er jo skør med blomster.

Så er desserten klar til servering, Du kan også opbevare dem på køl. Du kan også lave desserten i en stor glasskål. Det vil også se pænt ud ved servering.

Her er lidt af de blomster jeg har bundet her i sommeren. Nu er det jo snart rigtig kransetid og sensommeren er på vej med nye farvesammensætninger. Så bliver det også æbletid, og jeg har allerede en skøn æbledessert klar til dig næste gang.

Sommermad – kyllingefrikassé

IMG_3211Kyllingefrikassé er en af mine sommerfavoritter, for man kan bruge alle de nye, friske grøntsager som nu er kommet op af jorden. Det er også en meget smuk ret synes jeg og har ofte brugt den som gæstemad. Jeg serverer retten med friskogte nye, danske kartofler eller sprødstegte, små kartofler. Der pepper jeg den lige op med lidt spiselige blomster på toppen. Retten ligger heller ikke så tungt. Ofte laver jeg en stor portion, som jeg så enten fryser ned eller jeg så serverer dagen efter med tarteletter og masser af friskhakkede krydderurter til.

Opskriften jeg giver her er til 10 personer, da vi er en stor familie og jeg som skrevet ovenover laver ekstra. For det meste koger jeg to lækre kyllinger i 45 min i letsaltet vand med løg, gulerødder, porretoppe, laurbærblade, 4 peberkorn og persillekviste. Men skal det gå lidt hurtigere benytter jeg kyllingebryster, som jeg også har valgt at baserer opskriften her på.

Sommer Kyllingefrikassé (10 pers.)

8 stk. kyllingebryst

Ingredienser jeg koger sammen med kyllingebrysterne (alt skåret i grove stykker):

2 gulerødder, 2 persillerødder, 1 løg, 4 peberkorn, 4 porretoppe, 4 laurbærblade. Læg det hele i en stor gryde sammen med kyllingebrysterne og dæk med vand. Tilsæt 1 1/2 tsk. salt. Kog det op, skum af og lad det koge i ca. 30-40 min.

Imens kyllingebrysterne koger gør du grøntsagerne klar.

1 bdt. friske, grønne asparges

250 g. friskpillede, grønne ærter

2 bdt. nye, små gulerødder (gerne med top)

1 bdt. hvide, store asparges

1 stort fennikel eller 2 små

ca. 8 flotte jordskokker

1/2 spidskål

1 stort bundt frisk dild

1 stort bundt frisk brøndkarse eller ærteskud

De grønne asparges tager du og holder på midten og knækker af fra bunden af. Så vil den del der er hård knække af. Læg til side.

Bælg de friske ærter og stil dem til side.

Skær toppen af gulerødderne , vaske dem godt og skær dem i 2-3 cm stykker. Stil til side.

Skræl de hvide asparges og skær lidt af enderne. Stil til side.

Skær toppen af fennikel og skær i mindre skiver/stykker. Stil til side.

Vask/skrub jordskokkerne godt. Skræl dem og skær dem i mindre stykker. Stil til side.

Skær spidskål i mindre stykker og stil til side.

Når kyllingebrysterne er færdigkogte tages de op af suppen og køler lidt af, inden du river dem i mindre, mundrette stykker. Si suppen i en ren gryde og kog op. Læg jordskokkerne i og lad dem koge i 8 min. Tag dem op. Kog grønne asparges i suppen i ca. 4 min. Kog de hvide asparges i suppen i ca 4 min. og tag dem op. Kog gulerødderne i ca. 4 min. i suppen og tag dem op.

Til sauce

smør

mel

1/2 l piskefløde

2 dl. creme fraiche

salt og peber

lidt sukker

I en gryde tager du nu 3 spsk. smør og smelter og tilsætter under omrøring ca. 4-5 spsk. mel. Når det er rørt godt sammen tager du suppen og tilsætter i lidt ad gangen under konstant omrøring. Når smør/mel og suppe er rørt godt sammen tilsætter du resten af suppen. Det er ca. 12 dl. Lad det simre i ca. 10 min., så mel er kogt ud.

Tilsæt piskefløden, smag til med salt og peber og lidt sukker. Er saucen for tyk tilsætter du til mere af suppen. Kog det sammen i ca. 5 min. og tilsæt creme fraiche. Læg nu af ingredienserne i saucen. Rør det godt sammen og lad det stå i minimum 5 min., så alt er varmet godt igennem. Håber du vil elske denne ret ligeså meget som vi gør. Ved godt det virker omstændigt, men det er faktisk ret enkelt, men blot mange lækre sommeringredienser. Husk at anrette med en masse lækre krydderurter på. Det er simpelt hen den skønneste smag af sommer.

 

 

 

 

Kanelsnurrer … i en liga for sig selv.

IMG_4462

Nøj, de er gode!!!! Advarsel!!! Man får fedtede fingre og du kan ikke nøjes med en, men jeg lover du bliver populær.

Kanelsnurrer

(ca. 16 stk.)

5 dl mælk

50 g gær

1 æg

1 kg hvedemel

175 g sukker

1 1/2 tsk. salt

1 1/2 tsk. vanillesukker

1 1/2 tsk. stødt kardemomme

175 g smør

1 sammenpisket æg til at pensle med

Bland lunken mælk og gær og tilsæt ægget. Rør det godt sammen. Tilsæt nu sukker, vanillesukker, kardemomme og salt. Rør det hele sammen og tilsæt nu mel lidt efter lidt. Rør det hele godt sammen, og rør det evt. på en køkkenmaskine. Skær smørret i tern og bland det nu i dejen under omrøring. Lad røremaskinen køre i ca. 5 min. eller ælt det godt sammen i min. 10 min. Lad dejen hvile i 25 min. i skålen. I mens laver du massen, som skal give det lækre snask indeni kanelsnurrerne.

Snask

300 g blødt smør

200 brun farin

100 g rørsukker

3 spsk. stødt kanel

Pisk alle ingredienserne godt sammen til det er godt blandet.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til ca. 40-45 cm i længden og 70-75 cm i bredden.

Smør nu dejen med det snaskede fyld. Tag nu 1/3 af dejen fra venstre af og fold ind over og fold resten af dejen fra højre henover. Rul nu dejen ud, så den ca. er 35 cm i længden og 50-55 cm i bredden. Der kan godt ryge lidt fyld ud, når du ruller dejen, men bare rolig. Det er lækkert at smække ovenpå snurrerne når du har foldet/drejet dem.

Skær nu fra top til ned mod dig selv strimler med en skarp kniv. Strimlerne er ca. 2-3 cm i bredden. Hold i hver enden på bordet af strimlen og sno den. Jeg snor den godt, tager den op og snor den rundt om min pege- og langefinger på venstre hånd (jeg er højrehåndet). Tag enden af din strimmel og prop den ind under i midten og læg den snoet bold på en bageplade med bagepapir på. Dæk dem til med et rent klæde og lad dem efterhæve en god times tid.

IMG_4332

Pensl dem med sammenpisket æg og bages i ovnen ved 200 g. i ca. 14 min. Jeg bruger varmluft. Tag dem ud, når de er let gyldne. Jeg lader dem køle lidt af på bagepladen, så snasket der er løbet fra sætter sig fast på bunden af sneglene. Jeg pynter dem med glasur når de er på bagepladen, så jeg undgår en masse svineri. Nyd dem, og skriv gerne en kommentar.