Muffins/cupcakes

Syrlige muffins

Posted on Updated on

 

imageSødt og syrligt går godt i spænd. Blot se alt det slik man efterhånden kan købe med den smagskombination. Fik i dag lyst til at bage muffins, da det var så længe siden, så jeg bagte disse skønne muffins med citron og citronsmørcreme.

Citronmuffins

(12 stk. Store 20 mindre)

150 g smør

175 g sukker

1 tsk. Vanillesukker

skal fra 1 revet økologisk citron, samt saften herfra

3 æg

1/2 tsk. Bagepulver

1/2 tak. Natron

275 g hvede,el

3 æg

1 dl mælk

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Gør muffinsformene klar. Jeg benyttet metalforme, hvor jeg sætter papirsforme i.

Rør med en elspisker eller røremaskine smør og sukker godt sammen og tilsæt et æg ad gangen under omrøring. Tilsæt saften fra citronen samt revet citronskal og rør det godt sammen. Tilsæt nu vanillesukker, bagepulver og natron. Skift med at tilsætte mel og mælk under piskning. Hæld nu en god klat dej i hver muffins-/papirsform. De hæver meget godt op.

Bages nu i midten af ovnen i ca. 10 min.

citronsmørcreme

125 g smør ved stuetemperatur

400 g flormelis

saft fra 1/2 citron

1/2 spsk. Mælk

Rør smør blødt og luftigt på røremaskine eller med elspisker. Pisk nu sukker i sagt saften fra den halve citron samt mælken.

Når kagerne er afkølet påføres de citronsmørcremen. Jeg har pyntet med krystalliseret hvid chokolade, men krymmel kan jo også sagtens benyttes. Man behøver jo ikke komme yderligere pynt på.

 

Sommer-strand hyldeblomstmuffins med hindbær og hvid chokolade

Posted on

IMG_2868

Havde lovet min datter at bage til skolen, og nu var det så længe siden jeg havde siddet og modelleret fondant sammen med hende, så det blev til lidt hygge og meget pyntede muffins. Opskriften er min basisopskrift og disse muffins blev bagt i lidt mindre forme end ellers, så jeg fik 24 stk. ud af opskriften.

Muffins med hyldeblomst, hindbær og hvid chokolade

(mellemstørrelse 24 stk)

2 spsk. koncenteret hyldeblomstsaft

1 stk, hvid chkolade til hver muffin

1 stort hindbær til hver muffin

100 g smør
3/4 dl. mælk
1 ½ dl. rørsukker
2 æg
1 tsk. bagepulver
1½ spsk. kartoffelmel
1 tsk. vanillesukker
2½ dl. hvedemel

Lun mælk og smør sammen. Pisk æg og sukker let sammen, tilsæt hyldeblomst og bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt skiftevis ægge- og mælkeblandingen i de tørre ingredienser. Røres gerne samme i min. 5. min. Hældes halv op i papirsforme, da de hæver meget. Læg et hindbær i midten sammen med et stykke hvid chokolade. Bages midt i ovnen v/225 C i ca. 10-12 min.
Kan også hvile i køleskabet natten over, så får du ekstra store muffins.

IMG_2841

Dette er min basisopskrift, som jeg tilsætter, lakrids, blåblær, bana, rosiner, æbler, 2 spsk. kakao, chokolade og alt muligt andet. Det er en rigtig nem opskrift at arbejde med, og synes de bliver super gode hver gang.

Smørcreme
250 g smør
400 g flormelis
½ tsk. vanilleekstrakt
ca. 1 spsk. mælk

Frugtfarve

Pisk nu smør blødt og tilsæt flormelis, ekstrakt og lidt mælk ad gangen. Pisk det gerne igennem i ca. 5-10 min.

IMG_2856

 

En ren bagedag med (u)hyggelige kager!

Posted on Updated on

I dag er da et rigtigt bagevejr og fik lyst til at prøve lidt forskelligt her til halloween og efterårssæsonen. Så nu er der lidt til både voksne og børn i aften. De første kager jeg lavede er så lækkert velsmagende og nemme at lave, da jeg må erkende jeg har brugt købe butterdej i plader. Opskriften er til 12 stk. og jeg skal jo lige finde på et navn……… hmmmmm….Æblepakker? Æblesurprice? Nej, Æblepuder! Tænd ovnen på 185 grader.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Æblepuder (12 stk.)

1 pakke butterdej i plader (6 stk. i en pakke)

3 æbler

100 g sukker

2 tsk. kanel

25 g smør

1 pisket æg til pensling

flormelis til pynt

Vask og tør æblerne godt af inden du skærer dem i små tern (gerne med skræl på). Bland sukker og kanel og kom smør i en gryde. Vend æbleternene i kanelsukker og hæld det i din gryde med det smeltede smør. Lad dem simre til sukkeret er nogenlunde opløst. Skær imens dine butterdejs-plader i to halve. Lad din karamel-æbleblanding køle lidt af. Læg nu ca. en lille spiseskefuld æble på den ene halvdel af din butterdej og fold den anden halvdel over.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Pres de to sider sammen med tommel-/og pegefinger, så de er lukket godt. Læg æbelpuderne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og bag i midterste rille i ca. 12-15 min. Køl puderne af på en bagerist og før du serverer dem sigter du lidt flormelis over.

Næste projekt blev disse uhyggelige og blodige cupcakes.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bloddryppende cupcakes (Red velvet cupcake) 12 stk.

Tænd ovnen på 175 grader.

150 g sukker

60 g stuetempereret smør

1 æg

1 tsk. vanillesukker

150 g hvedemel

1/2 tsk. natron

10 g kakao

1/2 tsk. salt

1 1/4 dl kærnemælk

2 tsk. hvidvinseddike

Rød pastafarve

Pisk smør, sukker og vanillesukker til en cremet blanding og tilsæt nu ægget. Bland kakaopulver og rød frugtfarve i. Der skal nok farve i til de er godt mørkerøde, når du rører dejen sammen. Har brugt knap en halv tsk.. De tørre ingredienser hældes i en skål og kærnemælken hældes op i dit decilitermål. Tilsæt nu under omrøring skiftevis lidt kærnemælk og mel. Tilsæt til sidst eddike og rør dejene et par minutter. Hæld dejen i cupcakeforme og bag dem midterst i ovnen ved 175 gader i ca. 15 min. Køl dem helt af. Mens de køler af laver jeg så geleen, jeg har brugt inden i hjernen. (Du behøver den ikke, den giver bare et mere ulækkert look til kagen). Lav Jello som på pakken (ved man kan købe Jello i SuperBest).

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Glasskår har jeg lavet ved at smelte Isolmalt i en gryde (du må ikke røre) ved jævn varme. Når det er smeltet helt tager jeg med en ske og laver nogle glasskår på et stykke bagepapir. Det resterende smeltede Isomalt tilsætter jeg rød pastafarve og pensler den røde Isomalt rundt på de klare stykker Isomalt.

Blodet har jeg lavet ved at tage ca. 1 dl. lys sirup i en lille gryde, tilsat rød pastafarve og rørt det godt rundt. Opløs 1/2 tsk. Maizenamel i lidt koldt vand til det er opløst og tilsæt det i siruppen i gryden. Lad det koge ved svag varme i ca. 5 minutter inden du køler det af.

Toppingen er en smørcreme, som godt kan virke vammel nogen gange, men jeg synes ved at piske den godt med vanilleessens kan den godt gå an.

Smørcreme til topping

500 g flormelis

200 g smør

ca. 1 1/2 tsk. vanilleessens

Lidt frugtfarve til hjernen

lidt mælk til at samle blandingen, som skal piskes i ca. 5 min. ved fuld hastighed. Tilsæt lidt frugtfarve, så det ligner en hjerne”farve”. Jeg fik lidt for meget rødt i, men du bestemmer selv.

Læg nu en tsk. Jello på din afkølede muffin og sprøjt et fint hjernemøsnter ovenpå med smørcremen. Når alle har fået smørcreme på lægger du stukker af glasskår på hver cupcake og tilsidst med en lille ske/kniv, drypper du det afkølede sirupblod rundt. De smager bedre end de ser ud!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Halloweenspøgelser (12 stk.)

2 æg

225 g sukker

1 tsk. vaniljeessens

1 1/4 dl. Kærnemælk

25 g. smør

110 g. mel

1 tsk. bagepulver

Knivspids salt

Smeltet smør til at pensle formen

Hvid candymelt eller hvid glasur

Start med at piske æggene luftige. Efter 3-4 minutter tilsættes sukkeret og vaniljeessensen, mens der stadig piskes. Pisk det yderligere i 4-5 minutter, til en luftig og skummende masse. De tørre ingredienser blandes i en anden skål. Sigt de tørre ingredienser op i æggemassen og pisk stille og roligt til det er blandet. Smør varmes i en gryde. Når smøret er smeltet, hældes det i dejen og blandes stille og roligt skiftevist med kærnemælken. Pensl formen med smeltet smør og hæld dej i ca. 1/2 fyldt.

Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min. Imens kagerne køler helt af smeltes Candymelt og kagerne vendes i. Jeg har også lavet nogle, hvor jeg kun har lagt Candymelt på toppen, så de ikke bliver alt for søde, da kagen i sig selv er sød og karamelagtig. Med resten af Candymelt eller glasur tilsættes sort pastafarve og øjne og mund laves.

Cupcakes med marcipan, blåbær og lakridscreme

Posted on

IMG_0505

Disse cupcakes må du bare prøve! De smager bare sååååå skønt og jeg elsker dem.

Denne portion er til ca. 12 cupcakes. Start med at varme ovnen op til 185 grader med varmluftovn.

Maripancupcakes med blåbær

100 g smør
3/4 dl. mælk
1 ½ dl. rørsukker
2 æg

100 g revet marcipan
1 tsk. bagepulver
1½ spsk. kartoffelmel
1 tsk. vanillesukker
2½ dl. hvedemel

60 g blåbær vendt i lidt mel

Lun mælk og smør sammen. Pisk æg og sukker let samme, og vend revet marcipan æggeblandingen. Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt skiftevis ægge- og mælkeblandingen i de tørre ingredienser. Røres gerne sammen i min. 5. min. Vend til sidst blåbær i dejen. Hældes halvt op i papirsforme, da de hæver meget. Bages midt i ovnen v/225 C i ca. 10.12 min. Husk at de skal køle godt af inden de får lakridscremen på.

Kan også hvile i køleskabet natten over, så får du ekstra store muffins.

Som topping har jeg brugt en:

Lakridssmørcreme

500 g flormelis

225 g smør

2 spsk. lakridssirup (jeg har brugt sweet)

evt. 1-2 spsk. sødmælk

Pisk flormelis og smør sammen og tilsæt lidt efter lidt lakridssirup og evt. lidt af mælken. Piskes godt i min. 5 min. og hældes derefter i en tyllepose/frostpose og sprøjt lakridscremen på de afkølede cupcakes. Slut af med at hælde lidt lakridssirup og krymmel/kugler efter smag og behag over cupcakes. Opbevares på køl.

Chokoladecupcakes med karamelkerne og chokoladeganache

Posted on Updated on

Chokoladecupcakes med karamelkerne og chokoladeganache

100 g hvedemel
20 g kakaopulver
140 g rørsukker
1 1/2 tsk. bagepulver
lidt salt
40 g smeltet smør
1 1/2 dl sødmælk
1 æg
1/4 tsk. vanilleekstrakt

Mel, bagepulver, sukker, kakao, salt og smeltet smør røres godt sammen i en skål (røremaskine). Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring. Pisk æg, vanilleekstrakt sammen og hæld det i melblandingen. Det hele skal piskes ca. 3-5 min. Hæld dejen i dine cupcake forme ca. 3/4 fyldt og sæt dem i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 15 min. Lad dem køle helt af inden du laver et lille hul i midten af hver cupcake og fylder en teskefuld

Karamelsauce

1 dl piskefløde
1 dl flormelis
1/2 dl rørsukkersirup
20 g smør
1/2 tsk. vanilleekstrakt (eller lakridspulver)

Smelt rørsukker langsomt op i en tykbundet gryde og tilsæt smør og sirup under omrøring. Tilsæt nu resten og lad det koge op til det har en temperatur på ca. 70 grader. Hæld en teskefuld i hver cupcake og lad dem køle af inden du topper op med

Chokoladeganache

200 g god, hakket, mørk chokolade
2 1/2 dl piskefløde

Kog fløden op til kogepunktet og hæld det op over den hakkede chokolade. Rør i blandingen og når den er helt blank og glat sættes den i køleskab eller fryser til den har sat sig. Når den er fast i konsistensen kører du cremen i ca. 3-5 min. på en køkkenmaskine og hælder chokoladen i en sprøjtepose med tylle. Sæt en god klat på hver cupcake og pynt som du har lyst til.

Limecupcakes med limefrosting

Posted on Updated on

Limecupcakes med limefrosting

125 g hvedemel
150 g rørsukker
1 1/2 tsk. bagepulver
lidt salt
50 g smeltet smør
1 1/4 dl sødmælk
1 stort æg
1/4 tsk. vanilleekstrakt

Mel, bagepulver, sukker, salt og smeltet smør røres godt sammen i en skål (røremaskine). Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring. Pisk æg, vanilleekstrakt sammen og hæld det i melblandingen. Det hele skal piskes ca. 3-5 min. Hæld dejen i dine cupcake forme ca. 3/4 fyldt og sæt dem i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 15 min. Lad dem køle helt af inden du pynter med

Limefrosting

275 g flormelis
85 g blødt smør
1 1/2 spsk. sødmælk
1 tsk. vanilleekstrakt
1 spsk.  limesaft
1 tsk. revet limeskal af økologisk lime

Pisk det hele sammen på en røremaskine og pisk det sammen i 5 min. Du kan også tilføje lidt pastafarve, hvis du er til en farvet frosting.

Hæld nu frostingen i en sprøjtepose med en tylle og sæt topping på din cupcake og slut af med en lag krymmel. Opbevares på køl, hvis ikke alle bliver spist.

Ynglingskagen

Posted on Updated on

Til vores egen påskefrokost skulle jeg lave leverpostej med bacon/champignon, stegt sild, æbleflæsk samt dessert. Til de voksne lavede jeg min all-time hitter, som jeg også har lagt ud tidligere, som er marengslagkagen, med en masse frugt på. Til ungerne lavede jeg min basisopskrift på muffins, som jeg tilføjede to teskeer af min chailatte blaning med mango. Det smagte super. Jeg brugte samme creme til muffins, som til de voksne. Virkeligt lækre.

Opskriften passer til et firkantet ildfast fad.

Bund:
100 g smør
2 dl (180 g.) sukker
5 store æggeblommer
2 dl (120 g) hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
150 g grofthakkede hasselnødder

Marengstop:
5 store æggehvider
3 dl (270 g) sukker

Top:
½ l piskefløde
1½ dl syltetøj (Boysenbær) er super godt

eller

½ l piskefløde pisket stift
2 dl creme fraiche 38%
40 g flormelis
1 hel vanillestang

Rør smør og sukkker sammen og pisk en æggeblomme i ad gangen. Bland mel og bagepulver i . Mælken røres i til sidst. Kom dejen i et fad eller en lille bradepande beklædt med bagepapir. Drys hasselnødderne over. Man kan evt. også her tilsætte lidt hakket chokolade, det smager også godt.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Fordel massen forsigtigt over dejen. Bag kagen midt i ovnen i ca. 50 min. v/145 grader. Den skal være stivnet i marengsen.

Til toppingen pisker du fløden stiv og vender marmeladen i. Eller du pisker fløden stiv, vender creme fraiche, vanille fra vanillestangen samt flormelis sammen. Toppingen kommer roligt over marengskagen og pyntes nu med frugt. Det kan være jordbær, hindbær, stikkelsbær, ribs, osv. Eller fersken, bananer, mandariner. Nogle gange smelter jeg også lidt rørsukker på panden og vender mandler heri. Køler massen af på et stykke bagepapir og knuser når det er koldt. Dette knas fordeler jeg også på toppingen eller lækker revet chokolade, lys eller mørk.

Muffins
 100 g smør
3/4 dl. mælk
1 ½ dl. rørsukker
2 æg
1 tsk. bagepulver
1½ spsk. kartoffelmel
1 tsk. vanillesukker
2½ dl. hvedemel

Lun mælk og smør sammen. Pisk æg og sukker let samme og bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt skiftevis ægge- og mælkeblandingen i de tørre ingredienser. Røres gerne samme i min. 5. min. Hældes halv op i papirsforme, da de hæver meget. Bages midt i ovnen v/225 C i ca. 10.12 min.
Kan også hvile i køleskabet natten over, så får du ekstra store muffins.

Dette er min basisopskrift, som jeg tilsætter, lakrids, blåblær, bana, rosiner, æbler, 2 spsk. kakao, chokolade og alt muligt andet. Det er en rigtig nem opskrift at arbejde med, og synes de bliver super gode hver gang.