Snacks

Ynglingspopcorn blandet sammen med masser af jul

Posted on

image

Uhmmmm popcorn med karamel og masser salt. Jeg knokler med jul i min nye, dejlige blomsterbutik, og derfor bliver jeg nød til at forkæle mig selv. Jeg er helt vild og tosset med disse popcorn, som er så hurtige at lave. Ville altså gerne lige have blandet med frisk rosmarin, men det var godt nok blevet mørkt udenfor. Sjovt nok! Har valgt den nemme løsning med færdigkøbte popcorn fra Netto til 9 kr. Pr. Pose. Lavede en dobbeltportion, da jeg ved af erfaring de forsvinder alt for hurtigt. Så du kan jo vælge, at lave en halv portion af de angivne mål.

Karameliserede popcorn

(200 g)

2 PS. Færdigkøbte popcorn a 100 g.

150 g smør

260 g brun farin

6 spsk. Lys sirup

1 tsk. Vanillesukker

1 tsk. Natron

1 1/2 tsk. Flagesalt

Tag 2 bradepander og dæk dem hver især med bagepapir og fordel en pose popcorn på hver plade. Forvarm ovnen på 150 grader.

Smelt smør og tilsæt herefter farin og sirup. Lad det nu koge op og kog et par minutter indtil det er blevet lidt tykt. Tag gryden af varmen og tilsæt vanillesukker, salt og tilsidst natron. Rør godt og fordel karamellen over popcornene på de 2 bageplader. Tag med to spartler og vende popcornene godt i karamellen. Sættes i ovnen og bages 20 min. Tag pladerne ud og fordel, vend popcornene og bag yderligere 10 min. Tages ud og køler godt af. Hvis der er nogle tilbage skal de opbevares i tætsluttende dåse/glas. Prøv evt. At blande med ristede, saltede græskarkerner og dryppe med mørk chokolade.

Her går du også lige lidt juledekorationer igen fra min hånd.

image

image

image

image

imageimageimageimageimage

Lækre Dadelkugler

Posted on Updated on

IMG_1467

Disse Dadelkugler er super søde og lækre.Du kan lave dem med eller uden lakridsmag, og du kan rulle dem i det du har lyst til. Jeg nyder de er iskolde, så jeg har dem i min fryser. De er meget kolde, men stadig nemme at bide af. De bliver ikke gennemfrosne. Du kan også vælge at opbevare dem i køleskabet. Jeg har lavet dem i mange forskellige varianter hen ad vejen. Bl.a. med havregryn, tranebær, tørrede frugter og med forskellige nødder og med jordnøddesmør. Du bestemmer selv. Ligesom du også selv kan bestemme, hvad de skal rulles i. Kokos, kakaopulver, lakridspulver, frysetørrede bær, glimmer eller måske dyppes i en god, mørk chokolade. Men her opskriften på denne variant, som er en af mine egne favoritter.

Dadelkugler

(Ca. 20-25 stk.)

125 g dadler (uden sten)

1 spsk. Urtekram Kokosolie

1 spsk. hørfrø

ca. 25 ristede, hakkede mandler (gem lidt til at trille kuglerne i)

ca. 15 ristede, hakkede hasselnødder (gem lidt til at trille kuglerne i)

1/2 tsk. vanillepulver

2 spsk. lakridssirup

2 tsk. usødet kakaopulver

Frystetørret hindbær til at trille kuglerne i

Blend eller mos dadlerne, hvor du har taget stenene ud. Bland nu alle ingredienserne i blandingen og rør det godt sammen. Lad ca. 1 1/2 spsk. nødder være tilbage. Smag til og du kan evt. tilføje mere af kakao eller lakrids, hvis du ønsker det. Lav nu små kugler af dadelblandingen og tril hver kugle i nødder eller hindbærpulveret. Læg dem i køleskabet eller i fryseren som jeg gør. Kan holde i max. 5 dage i køleskab og 3 mdr. i fryseren.

 

 

 

Lækkerier til ganen…

Posted on Updated on

Så er efterårsferien slyt og børnene sendt afsted. Roen sænkr sig over huset igen, og en rengøring banker på. Men lige nu sidder jeg foran min computer og nyder en kop te, og gennemser de dejlige fotos fra den forgangne uge. Tænker også jeg egentligt skulle lade rengøring være rengøring, for jeg har bare sådan lyst til at male et maleri i dag. Så… svært valg ikke? Du får nok at se, hvad det bliver. Et foto af et rent hjem eller et maleri. Men jeg bliver også nødt til at få tørret savlet af tastaturet for jeg har lavet en vildt skøn creme Brulé med lakrids og pærestykker i. Mums, den var god og den skal du altså prøve at lave en dag. Det er faktisk super nemt at lave, og kan laves dagen før man skal spise den. Blot skal den på køl.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Denne opskrift er til 6 personer, som jeg anretter i små skåle. Du kan pynte som du vil. Jeg havde en pakke blåbær, som jeg lige fik kastet over creme bruléen, meget enkelt!

Lakrids Creme Brulé med lakrids og pære

2 pærer, skrællet og skåret i små tern

2 spsk. sukker

2 spsk. smør

Smelt smørret på en pande og rist pærerne let inden du tilsætter sukkeret. Tag panden af varmen og lad sukkeret blive opløst. Når sukkeret er opløst hælder du dine pærer over på en tallerken med bagepapir på, så de kan ligge og køle af.

Korn af 1 vanillestang

ca. 1 tsk. lakridspulver

5 dl piskefløde

100 g sukker

5 past. æggeblommer

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Hæld fløde, i en gryde og tilsæt vanillekorn, -stangen, lakridspulveret og sukkeret. Lad det simre i ca. 10 min. (pas på det ikke koger over). Tag det fra varmen efter de 10 minutter og lad det køle af til det er blevet lunkent. Tag nu vanillestangen op. Pisk æggeblommerne let sammen og hæld nu langsomt den lune fløde i, mens du pisker.

Fordel dine pæretern i bunden af dine små skåle, og øs cremen over nu. (Husk dine portionsskåle skal kunne tåle at komme i ovnen).

Bages nu ved 120 g i ca. 45 minutter i et vandbad. (Tag din bradepande og sæt dine skåle i. Sæt bradepanden i ovnen og hæld vand op til det når halvt op til skålens højde). Når de er færdigbagte tages de ud af ovnen og stilles i min. 3 timer i køleskab. Genre længere. Når de skal serveres drysser du et tyndt lag sukker over hver enkelt, og karamelliserer overfalden med en gasbrænder. Har du ikke sådan en, kan du bruge grillfunktionen i din ovn, men hold godt øje. Det er kun til sukkeret er karamelliseret. Servér straks dine skønne Creme brulé. Det er også lækkert med en lille kugle vanilleis ved siden af evt.

IMG_0118

En anden super lækker ret, som jeg også synes er nem at lave er en frisklavet rørt tartar. Jeg er helt syg med trøfler, så jeg har lavet denne version med trøfler, men man kan sagtens udelade trøflerne. Du kan vælge at portionsanrette denne ret eller lave den som jeg har gjort med rugbrødschips stukket i, så det mere er en lækker snack.

Rørt tartar med trøfler

Opskrift til 4 personer, som snack (forret)

400 g oksefilet, gerne hakket i hånden meget fint

2 æggeblommer

1 tsk. dijonsennep

1 1/2 spsk. trøffelolie

1 trøffel revet og skåret i fine tern

1 spsk. karse

1 1/2 spsk. finthakket rødløg

1 1/2 spsk. finthakket bredbladet persille

Salt og peber

Lidt ekstra kars og persille til pynt

Rugbrødschips

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med salt og peber efter smag. Anret i en dyb tallerken eller på et fad og stik rugbrødschips ned i tartaren og drys med lidt af trøflerne , karsen og persillen. Hvis du ikke har trøfler eller ikke bryder dig om dem, kan du erstatte trøffelolien med olivenolie og 1 spsk. worchestersauce.

Det er også altid skønt at dække bordet hyggeligt op til gæster, og jeg gør meget ud af det passer til det man skal spise eller årstiden. Her er to eksempler på min enkle borddækning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

IMG_0061IMG_0743

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blæksprutter og rejer

Billede Posted on Updated on

IMG_1152

I dag står den på ren friture, men for pokker det kan også være lækkert! Husk nu temperaturen skal være høj, så maden ikke bare suger olie til sig og bliver olierede, men høj varme, så maden bliver sprød og lækker. Husk altid du ikke må gå fra varm olie og heller ikke have børn i nærheden. Hav altid et stort grydelåg klart, hvis uheldet skulle være ude. Taler af erfaring desværre, da min mand sidste år brændte vores køkken ned.

En god idé er at starte med dejen til rejerne og også til blæksprutterne, da den har godt af lige at stå at trække på kæl i en halv times tid.

Tempuradej med kokos

1 æg

1,5 spsk. mel

2 spsk. kokosmel

1,5 spsk. koldt vand

Lidt salt og lidt tørret chilipulver

Start med at piske æg og koldt vand sammen til det danner mange bobler. Pisk derefter alle de tørre ingredienser i, og dejen er klar til brug. Der skal være min. 10 cm olie i din gryde, som også gerne skal være tykbundet. Når olien er varm nok (kan testes med en tændstik, hvor du stikker tændstikshovedet i olien. Syder det omkring svovlet er den varm nok, eller et lille stykke brød, som gerne skal blive brunt hurtigt).

Tag dine store kinarejer, skyl dem og læg dem og tør dem derefter af på køkkenrulle. Tag rejerne og vend dem i dejen. Tag kun lidt rejer i gryden ad gangen, så du ikke får nedkølet olien for hurtigt. Steges i ca. 5 min. Tag dem op og læg dem på køkkenrulle. Dette gøres smed alle rejerne.

 

Til din dej til blæksprutterne er der sikkert mange forskellige opskrifter. Jeg bruger denne opskrift, da jeg synes den giver en god dej rundt om blæksprutten. Den har også godt af at hvile en halv times tid inden brug i køleskabet.

Beignetdej til blæksprutter

125 g hvedemel

1 tsk. salt

1 dl. øl

1 dl. koldt vand

2 spsk. olie

1 æggehvide

Jeg køber mine blæksprutter hos min fiskemand, som har dem på frost. De er store og meget nemme at gå til. Jeg renser dem for hinder, vasker dem og dupper dem tørre med køkkenrulle. Skærer så ringe af dem, som jeg dypper i dejen og steger dem i den varme olie.

Serverer rejerne med en god aoli og med maser af frisk citron.

 

 

Forskellige bruschettabrød

Posted on Updated on

Kender du ikke bare det at vågne op med ondt i ryg og hals, så dejlig start på dagen. Men jeg måtte i gang for en  af vores meget gode venner fra Fyn kommer på besøg i aften og skal overnatte her. Har tænkt mig vi skal have lidt dejlig mad for han kommer altid med den skønneste vin. I løbet af dagen fik jeg forberedt toppings til nogle bruschettabrød jeg vil lave til han kommer. Så kan vi bare sidde og tale sammen og ikke stresse rundt. Det er en nem ting lige at bikse sammen. Jeg havde ikke overskud til selv at bage brødet, så købte færdigt italiensk brød. Brødet skærer jeg lidt på skrå i meget tynde skiver, sætter dem på bagepapir på en bageplade. Drysser lidt olivenolie over alle brødene og sætter dem øverst på grill i ovnen. Hold godt øje med de ikke bliver sorte. De skal være let gyldne og sprøde. Brødene rister jeg først lige inden servering.
Jeg lavede lidt forskelligt fyld, og her er blot nogle af dem man kan fylde på. der er jo masser af muligheder og tit har man noget i køleskabet man lige kan benytte. Husk blot ikke at putte fyldet på brødet lige før servering, da det ellers bliver blødt. Det første jeg lavede var en tomat/hvidløgs-topping, som altid smager super frisk.
Tomat-/Hvidløgstopping til brød
 500 g Små cherrytomater el. lign. med god smag
4 fed finthakket hvidløg
ca. 2½ spsk. god olivenolie
basilikum og persille
lidt sukker, salt og peber
Først skæres tomaterne i små både og kernerne skrabes ud. I den hurtige version bliver de bare siddende. Alle ingredienserne røres sammen i en skål og står og trækker på køl i en skål i min. 2 timer. Den nemme version, hvor kernerne ikke er fjernet, tager du inden servering tomatfyldet i en sigte og lader væden dryppe fra. Inden du sætter fyldet på brødet vender du olivenolien i tomatblandingen og smager til med salt og peber. Så er det klar til at toppe på brødet.
Oliventapanade med feta
 1 glas spanske, sorte oliven (ikke græske, de kan smage bittert)
2-3 fed hvidløg
½ bdt frisk persille
ca. 3 spsk. olivenolie
Peber og lidt salt, da oliven godt kan være salte
Oliven, hvidløg og olivenolie kommes i en blender og blendes til en ensartet masse og smages til. Til sidst hælder du persille i blenderen og kører en hurtig omgang. Så er dette fyld klart til at komme på brødet. Når det er lagt på brødet kommer du lidt friskrevet (med en gaffel) feta ovenpå.
Tuntopping
 1 ds. tun i vand
1½ spsk. cremefraiche 38%
1 bdt. purløg
½ spsk. sød chilisauce
salt og peber
Hæld vandet fra tunen og hæld tunen i en skål. Fordel tunkødet med en gaffel og rør cremefraiche, purløg, chilisauce og salt og peber i. Så er denne topping klar til brug. det er blandt en af mine ungers favoritter.
Parmaskinke med ost og pesto
 et stort bdt. frisk basilikum
1 stort bdt. persille
1 pk. pinjekerner
½ pk. parmesanost skåret i små stykker
2 fed hvidløg
olivenolie og evt. rapsolie
salt og peber og måske en anelse sukker
Start med at blende parmesanosten og hvidløget i din blender og tilføj krydderurterne og olivenolien. Mængden af olivenolie og olie varierer lidt, hvor meget du skal bruge, men det skal binde alle tingene sammen og ikke være noget tungt klumpet noget. Det skal ikke blive til en mos, men kun lige blendes til det stadig har lidt struktur. Tilsæt pinjekerne og kør et par omgange, så kernerne stadig har struktur. Smag til med salt og peber og evt. nogle gange lidt sukker. Jeg bruger altid både raps- og olivenolie, da jeg synes det kan blive lidt bittert med kun at benytte olivenolie. Kan holde længe i et skoldet patentglas. bare sørg for der altid er olie på toppen og sørg for altid at bruge rent bestik.
Det sprøde brød gnider jeg med et frisk hvidløgsfed og en halv tomat. Tilføjer en blok god ost. Nu havde jeg lige en lækker camembert liggende, så det var det der kom på denne dag.Til slut lægger jeg parmaskinken over og med løs hånd, hælder jeg noget af den dejlige pesto henover.
Det smagte super dejligt og vi fik noget dejlig rødvin til. Imens havde jeg sat kartofler, som blot var skyllede og skåret i tynde skiver i ovnen. De var lagt på bagepapir på en bageplade og havde lige inden fået et ordenligt skvæt olivenolie, rosmarinkviste og havsalt hen over sig. De skal have ca. ½ time ved 200 grader. Ligeledes var der en bageplade med rødbeder, gulerødder og pastinakker, som alle var skåret lidt groft, et par klumper smør, salt og ca. 2 spsk. honing på. De får samme tid. Alle tingene i ovnen havde jeg klargjort forinden og havde blot haft dem i fryseposer i køleskabet, så det var nemt ikke at skulle stå med en masse, når vi nu har gæster. 5 min. før det hele var færdigt stegte jeg Saltimbocca, som er kalvefilet med et stykke parmaskinke og to stykker salvie lagt oven på og sat fast med et træ grillspyd. De skal blot vendes et minuts tid på en pande med olivenolie og lidt smør. Når man har stegt kødet tilføjer jeg Marsalavin, som er en italiensk hedevin. det koger hurtigt op, smages til med lidt salt og evt. meget lidt sukker. Panden tages af blusset og så tilføjer du koldt smør mens du pisker. det smager fantastisk og er en super nem ret.
Et andet nemt tilbehør som vi også fik til retten var langtids bagte cherrytomater, som igen er en ret der er nem at lave. Du skyller blot en masse tomater, dupper dem tørre, vender dem i olivenolie, tilsætter rosmarinkviste, salt og lidt sukker, sætter dem i ovnen i mellem 6-8 timer ved 90 grader. Voila, det er lækkert, velsmagende og nemt!

Lækre nødder til snacks

Posted on Updated on

Når vores gæster  til Sankt Hans kommer skal de have en velkomstdrink, men jeg har ikke helt bestemt mig for, hvilken en endnu. Tro det bliver min ynglingsdrink, som er daiquiri, men jeg tro jeg eksperimenterer med en ny slag med enten mango eller passionsfrugt. I skal nok høre/se nærmere herom. Jeg har til velkomstdrikken allerede lavet lidt snacks i form at “lækre” nødder. Der er til en stor portion og de holder sig fint i et patentglas. Det tager måske 10-15 min. at lave og det er super lækkert.

Stina’s “lækre nødder”

600 g blandede nødder (evt. lidt jumborosiner)
alle nødder er velegnet
2½ spsk. smør
3 store kviste rosmarin
2 spsk. mørk muscovadosukker

2 spsk. røget flagesalt eller alm. flagesalt
½ tsk. cayennepeber

(evt. chilipulver)

Læg nødderne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag/rist nødderne i ovnen ca. 10 min. v/200 grader. Hold øje med dem, da alle ovne varmer forskelligt. De skal være sprøde og lysebrune.

Imens smelter du smørret i en gryde. Når nødderne er færdige hælder du dem i en skål og hælder smør og alle krydderier/-urter over og vender dem godt rundt, til det hele er blandet godt sammen. Lad nødderne blive kolde og hæld dem derefter i et tætsluttende glas, så de forbliver sprøde.