Sommerferietid! Skal vi spise os gennem byerne sammen?

Jeg har været på en del dejlige rejser det sidste års tid, og vil prøve at komme med lidt tips til de steder jeg har været. Jeg vil også på et senere tidspunkt lave lidt om København. Her er også vildt mange gode restauranter! Og hvorfor ikke begynde i Danmark. Helt bestemt i Århus. Det er en af mine ynglingsbyer i Danmark. der er så ubeskriveligt hyggeligt og charmerende og alle folk er simpelt hen så fantastiske og naturlige. Hvis du overvejer overnatning i Århus er der intet sted bedre end Hotel Villa Provence. En perle i byen. Det ligger centralt og er mega hyggeligt. Alt er indrettet i en provencialsk stil, men meget elegant og hyggeligt. Man er ikke i tvivl fra man træder sine første skridt ind i gården, at den mageløse kunstner og blomsterkreatør, Tage Andersen har haft en finger med i iscenesættelsen af hotellet og værelserne. Det er også et must at gå ned i den brostensbelagte gamle latiner-bydel med lækre butikker og især blomsterbutikken Bang & Thy er et besøg værd, når man nu som mig interesserer sig meget for blomster. Det er et dejligt blomsterparadis at besøge. Den gamle By i Århus skal man også besøge, og det hyggeligt både med og uden børn. Er du glad for blomster, besøg endelig også deres orangeri, som byder på et stort udvalg af geranier. Har du slået hul på opsparingen og vil have dig en uforglemmelig og  uovertruffen smagsoplevelse er det et must at besøge Restaurant Frederikshøj. Det er den bedste mad jeg nogensinde har spist! Personalet formår fra man kommer til man går at give en personlig oplevelse, stedet er lækkert og smagfuldt – ligesom maden, som jeg simpelt hen ikke kan beskrive. Det skal opleves og smages!Tager du turen sydpå kan jeg anbefale at stoppe i Østrig/Tyrol på det lækreste ski- og spahotel Astoria SeeFeld. Det er 5-stjernet og virkeligt hyggeligt. Super mad og ikke mindst roligt og meget smuk natur. Flere forskellige pools og mange muligheder for wellness. Vi har brugt dette hotel som mellemstop på vores vej til Italien. Og hvis du skal til Italien SKAL du simpelt hen opleve dette bed and Breakfast i Verona. Casa & Nature Breviglieri B&B Verona. Alt er opbygget og indrettet efter indehavernes principper om økologi. Så det er ubehandlede trægulve, øko bomuldssengetøj og håndklæder, alt i elfenben- og honningfarvede nuancer . Jeg vil anbefale dig at booke det værelse der hedder Generous gardener. Det er klart den lækreste lille perle med hyggelig have til med tilhørende grotte, hvor man kan sidde og hygge med mad og vin. http://www.casaenaturabreviglieri.comDet fåes ikke bedre! Selve vejen det ligger på er ikke noget at råbe hurra for, men når portene åbner sig, åbner der sig en, lille, idylisk gårdhave. Morgenmaden er hjemmelavet af indehaveren og hans mor og alt er biodynamisk. Der er cykler til fri afbenyttelse og vores datter på 12 år nød også at cykle rundt i det smukke Verona og stoppe op, når man havde lyst. Har du lyst til at prøve autentisk italiensk mad på den ikke fornemme måde, men lækkert så prøv Osteria da Ugo og min favorit, som jeg kunne spise på hver aften er BottegaviniDerfra tog vi videre til Livorno, men det er ikke en by jeg vil anbefale eller tage retur til. Jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skal skrive om denne by, andet end jeg var meget skuffet. Vi besøgte Pisa en af dagene. En smuk italiensk, meget turistet by! Vores tur endte i Tarquinia, som jeg klart vil anbefale som en autentisk, meget lidt overeksponeret by/område. Der er smukke udgravninger og en hyggelig borgby, skønne restauranter og vingårde. Vi tilbragte 14 dage i dette område og det var skønt. Vores favoritmad var klart på Velcamare og Gusto. Selve denne nye bydel er ikke spændende og heller ikke restauranterne som smukke, men maden virkelig god. Gå hellere i den gamle bydel og find hyggelige spisesteder inde i gårdene/portene. Jeg elsker simpelt hen Rom! Og jeg har besøgt byen et utal af gange. Jeg har boet mange steder i byen, og jeg elsker at man kan gå til alt! Du får god mad alle steder, folk er venlige og der er shopping til du segner. Mit favoritområde i Rom er Trastevere. Så hyggeligt og mere roligt end i centrum af byen. På den store restaurant der ligge på Piazza di Santa Maria kan jeg klart anbefale deres risotto med jomfruhummer. Den laves ikke bedre! Det område der hyggeligst om aftenen med god mad og musik er klart bag Piazza Navona., Piazza del Fico. her ligger et stort udvalg af super lækre restauranter og især Ristorante Da Francesco laver ypperlig mad. Pizzaerne i en klasse for sig og pastaen kan jeg slet ikke beskrive. Ikke det mest intime og hyggelige sted. Man sidder tæt, kan risikere at stå længe i kø, hvor de så i stedet serverer et glas vin til de ventende og musikken brager derudaf, men køen siger alt. Det er mad der er værd at vente på. Vi bestilte bord, så vi undgik kø. Skal det være top-gourmetmad skal du helt klart prøve restauranten Metamorforsi. Vi troede ved første øjekast vi var blevet sat af et helt forkert sted. Ikke et charmerende og hyggeligt kvarter, men hold nu op! Da dørene åbnede sig, viste der sig et meget moderne og faktiske ret nordisk indrettet lokale. Meget imødekommende og venligt personale. Vi valgte den største menu de har samt vinmenuen hertil. Super, super, super!!! Skønne smagsoplevelse, og er der en af vinene du ikke bryder dig om, får du da blot en anden. En spændende menu og skønne smagsoplevelser.Den næste tur jeg kan anbefale gik til London. Jeg havde ikke været der i over 17 år, så det er lidt siden sidst. Men intet havde forandret sig. Vi havde skønt vejr alle dagene. Vi rejste i slutningen af august. Vi boede på et lækkert hotel midt i centrum, Dukes. Rigtig engelsk og meget hyggeligt. Skøn mad og stemningen var afslappet, dog til den pænere side. Vi var rundt i hele London. Vi gik og gik og gik, men vores favoritområder var klart SOHO/Carnaby/Covent Garden. Vi besøgte den berømte chokoladebutik Choccywoccydoodah. Nemt at udtale ikke? En skøn butik der også er værd at besøg er Petersham Nurseries i Covent Garden. Så skøn butik med brugskunst, blomster og dufte. Virkelig en dejlig og indbydende butik. Er du til Sushi vil jeg her anbefale sushirestauranten Zuma. Lækker mad og virkeligt gode cocktails. Du kan komme relativt billigt til London, hvis du planlægger i god tid. Om lørdagen og søndagen er der sort af turister, så planlæg måske, at ankomme i hverdagene.Har i de seneste år været en del i Berlin. Det er en skøn by at være i som voksentur, men også meget spændende med børnene. Vi har været der mange gange med børn i teenagealderen. Det er nemt at have egen bil med og muligt at parkere i forbindelse med de fleste hoteller. Gode spisesteder, masser at se på, og jeg må klar anbefale deres smukke zoo. Prøv også en currywurst på gaden. Vi har boet på mange forskellige hoteller i byen, men som oftest i nærheden/omkring kufurstendamm. Dejligt centralt. Besøg også endeligt området omkring Rosenthaler Strasse. Så hyggeligt område. Og meget lækre restauranter. Er du til store steaks er der ikke bedre sted end Grill Royal. Husk at bestille bord. Det er et meget populært og velbesøgt sted. Ligger skønt ud til vandet ved Friedrichstrasse. I samme gade ligger den mest fantastiske italienske gourmetrestaurant. Også her er det nødvendigt at bestille bord. Den hedder Bocca Bacco og det er virkeligt velsmagende mad. Klart et besøg værd. En anden restaurant jeg vil anbefale er Pauly Saal. Som du nok kan se nu er der et mønster. Vi elsker mad! Vi spiser meget ude og laver meget mad selv.Barcelona er også en skøn by med både strand og by indenfor rækkevidde. En smuk by, som også blev restaureret til dengang de afholdte OL. Vi har boet på et hyggeligt, lille hotel, som ikke var specielt dyrt, men lå i gåafstand til centrum, Hotel Constanza. Der er pænt store værelser, der er moderniseret og en lækker tagterasse, hvor man kan nyde en drink inden man skal ud og spise. Besøg også byens mange madmarkeder, stadioner og bevæg dig væk fra ramblaen, hvor alle valfarter til. Besøg hele strand/havneområdet. Så skønt at slappe af her. Er du til store steaks og god vin kan jeg anbefale Patagonia, som er en argentinsk restaurant og argentinsk kød er jo altid lækkert. En ikke så dyr og eksklusiv restaurant, som jeg vil anbefale til dig er El Rodizio, som er en braziliansk restaurant med humor og virkeligt meget velsmagende mad. De laver de bedste caipirinha’s og kødet kan man se bliver grillet på kæmpe spyd. Der går kokke rundt og skærer det kød du vil have på din tallerken og der er en stor buffet med både forretter og desserter (hvis der er plads til det efter al det mad). Tænker jeg en anden gang kan skrive lidt om alle mine besøg i Paris/Frankrig samt København. Håber du skal opleve en masse her i sommer herhjemme eller ud og opleve andre smage og kulturer. Håber du en dag kan bruge mine tips til noget. God rejse!

Sommer sorbet-ispinde

image

Kalenderen siger juli lidt endnu og jeg har godt nok allerede spist alt for mange is. Men de smager altid bare bedre, når man har lavet dem selv. Her har jeg lavet to forskellige ispinde med sorbet. Jeg kan godt lide lidt syrlige sorbeter, men det kan man selv justere.

Opskriften er til 6 ispinde. Formene har jeg købt i Netto og ispindene i PANDURO Hobby. Hvis du ikke kan finde formene, kan du sagtens benytte engangsglas, eller mindre snapseglas i plast. det har jeg tidligere benyttet med stor succes. Jeg bruger en ismaskine til at indfryse isen, da det gør sorbeten mere luftig og den ikke danner krystaller.Har du ikke en ismaskine kan du sagtens stadig lave dejlig sorbet. Dog skal du ofte tage isen ud af frysern og piske den godt igennem med en elpisker. Det skal også nok blive super lækkert.Når du har gjort det ca. 5 gange kan du hælde isen i formene.

Citronsorbet-ispinde

(12 stk.)

Basis til mine sorbeter er en sukkerlage, der laves af flg.:

6½ dl vand

650 g sukker

130 g glukose

Kog alle ingredienserne sammen et par minutter. Lad den køle lidt af.

Til citronsorbeten (6 ispinde) har jeg brugt saften fra 3 citroner, 2½ dl sukkerlage og 2½ dl vand. Smag den til. Den skal være godt kraftig for også at smage af noget, når den er frosset.

imageJordbærsorbet-ispinde

(6 stk.)

250 g friske eller frosne jorbær

saften fra ½ citron

Blend jordbær, citronsaft, 2½ dl sukkerlage og 2 dl vand. Husk igen den skal være godt kraftig i smagen. Du kan evt. søde den lidt med lidt flormelis, hvis jordbærene ikke er så søde. Er de for søde pres lidt mere citron eller lime i, få at opnå lidt mere syrlighed.

Alle is har bedst af at fryse i min. 5 timer. Du kan jo også sagtens fryse isen i beholdere. Skal du servere isen som dessert i kugler evt., så tage den gerne op 10 min før servereingen.

 

Stinas nemme koldskål med hjemmelavede kammerjunker

image.jpegKoldskål

(2 liter)

6 pasteuriserede æggeblommer

1 vanillestang (og evt. lidt ekstra vanillesukker)

5-6 spsk. sukker

1 l. økologisk tykmælk

1 l. økologisk kærnemælk

saften fra en halv, økologisk citron og evt. skal heraf

Pisk æggeblommer sammen med sukker og vanillekorn/sukker til en tyk, cremet og luftig æggesnaps. Tilsæt nu tykmælk under omrøring og til sidst kærnemælken. Smag til med citronsaft og evt. revet skal af citronen. Sættes gerne på køl inden den serveres iskold.

Hvis ikke det hele bliver spist til aften bliver det i hvert fald spist til morgenmad og eftermiddagsmad af børnene næste dag. En dejlig variation kan også være at jeg nogle gange tilsætter noget hyldeblomstsaft eller purerede, danske jordbær. Det smager også meget skønt.

Kammerjunkere

125 g blødt smør i tern

300 g hvedemel (kan blandes af grovere meltyper)

75 g sukker

1 æg

1 1/2 tsk. vanillesukker

Revet skal fra 1/2 økologisk, vasket citron

1/2 dl. kærnemælk

Forvarm ovnen til 200 grader. Bland alle ingredienserne sammen til dejen er godt samlet. Tril nu små kugler i læg på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages i ca. 10 min. tages ud og køler af et par minutter på en bagerist. Skær med en skarp brødknivkugler over og læg dem igen på bagepladen og bag dem nu i ca. 5 min.

Her er også lidt lækre blomster fra min butik Christinas Blomster & Livsstil. Som du kan se arbejder jeg meget med naturen.

En lækker opfrisker

image.jpeg

Denne opfrisker er super lækker og fyldt med vitaminer. Du kan jo lave den af de frugter du holder allermest af eller blot det du lige har. Det er skønt at prøve sig frem. Kender du ikke det, at du får købt for meget frugt til tider og det bliver overmodent eller kedeligt at spise? Jeg gør ofte det, at jeg så skærer det i stykker og smider i min fryser. Så har jeg altid lækker frugt til at bage med eller lave en opfrisker.

Denne opfrisker har jeg lavet med frosset fersken, vandmelon og friske passionsfrugter. Jeg blender den frosne frugt med lidt vand, hyldeblomstsaft, juice eller igen lige, hvad du har. Dertil har jeg kogt lidt jordbær sammen med lidt vand og sukker, som jeg så blender og får en lækker jordbærsirup af. Det bruger jeg til at toppe min drink. Passionsfrugterne blender jeg ikke med, men rører i efter jeg har blendet den frosne frugt med fx. hyldeblomstsaft som er min absolut favorit. Men også et skud af min hjemmelavede ingefærshot og lidt vand sammen med den blendede frugt smager skønt.

Sorbet og sommer med kreativitet

IMG_3278

Har købt disse skønne isforme i Netto, så nu må jeg lave endnu mere is. Ikke fordi vi har så meget sol og sommer, men jeg har ferie og børnene elsker is. De er dejlige med frisk frugt, så de er nemme lige at lave, hvis man har frugt tilovers, man ikke lige får spist.

Har lavet 3 versioner sorbetis: Jordbær, fersken og vandmelon. Grundtrinet er meget enkelt. Til disse 16 ispinde har jeg brugt 4 dl. sukker og 4 dl, vand som bringes i kog og koger i ca. 5 min. Brug altid lige dele sukker og lige dele vand. Køl lidt af inden det så blandes med blendet og siet frugt. Jeg delte sukkerlagen op i tre portioner, som blev til de 3 sorbetversioner jeg har lavet. Når du har blendet og siet frugten røres det blot sammen med sukkerlagen og hældes i isformen. Fryses i min. 4-5 timer.

IMG_3244 IMG_3247 IMG_3246

IMG_3248

Denne tegning har jeg tegnet på A3 på markerpapir med Artliners og Piment Liners. Altid skønt når jeg kan slappe af og tegne.

IMG_3271

Cheesecake med friske, danske jordbær

IMG_3186

En rigtig frisk sommerdessert kunne være denne frossen cheesecake med jordbærsauce og (købe-)is! Isen (sorbet) kan jeg simpelt hen ikke selv lave bedre! Den er fra Social Foods på Gl. Kongevej på Frederiksberg og er med citron, ingefær, avocado, spinat og æble. Den er så frisk og jeg må erkende jeg var lidt i tidsnød, så det var ikke noget svært valg! Du behøver slet ikke servere is til denne kage, men det synes jeg blot jeg havde lyst til.

Kagen er lavet i en alm. springform og skal ikke bages. Den er utrolig hurtig og nem at lave og står du lige og skal have en dessert klar uden for meget arbejde er denne et godt valg. Du kan jo også helt selv bestemme om den skal være frossen. Kan sagtens serveres fra køleskabet, som er blot mere cremet.

Cheesecake med jordbær

(Alm. springform ca. 24 cm i dia.)

12 Digestive kiks (knuste)

60 g smeltet smør

200 g rensede jordbær

160 g sukker

1 limefrugt, saft og skal herfra

250 g stuetemp. Mascapone

300 g Philadelhia cream cheese (ikke light)

400 g piskefløde

Evt. ekstra jordbær til dekoration og evt. is til toppen (dette behøves ikke!)

Bland de knuste Digestivekiks i blenderen med det smeltede smør. Klargør din springform med bagepapir i bunden og siderne. Læg kikseblandingen i bunden af springformen og brug bagsiden af en spiseske til at trykke den godt ned og lav en lige overflade. Stil nu formen i fryseren i mens du blander fyldet. Jeg har brugt ekstra, halve jordbær til at sætte rundt i siden af formen.

Dette er ikke noget man behøver. Det ser blot flot ud synes jeg. Bland jordbær, sukker, limesaft og -skal i blenderen. I en stor skål blander du mascarpone, cream cheese samt piskefløde og rører til det er en tyk creme. Jeg bruger min KicthenAid til dette.Bland nu jordbærpureen i cremen og når det er godt blandet sammen hælder du det i din form. Dæk formen med husholdningsfilm og stil i køleskab eller fryser. Gerne til dagen efter. Tages ud af køleskab eller fryser ca. 30 min. før servering. Som du kan se på mit foto har jeg også lavet en jordbær sauce til.

IMG_3167

 IMG_3168

Jordbærsauce

500 g rensede og halverede jordbær

80 g sukker

1 tsk. limefrugt

1/2 dl. vand

1 spsk. kartoffelmel

lidt kold vand

Tag jordbær sammen med limesaft, sukke rog 1/2 dl. vand og bring i kog. Koges ca. 5 min. Tages af varmen og presses gennem en sigte. Hæld den siede saft i gryden igen. Bland kartoffelmel med lidt koldt vand og rør godt i jordbærsaucen. Må ikke koge igen. Men det er vigtigt jordbærsaucen stadig er godt varm, når du blander med kartoffelmel.

Kan laves dagen før og stilles på køl. Jeg serverer jordbærsaucen kold. Kan også bruges ovenpå is en anden dag.

 

Verdens bedste pølsehorn med et tvist og lidt sødt til ganen også.

IMG_2231

Tror efterhånden alle kender min opskrift på pølsehorn, som simpelt hen er så bløde og lækre. Også dagen efter, og som også er fryseegnede.

Nu prøvede jeg at bage dem med et tvist i, så jeg tilføjede hakket persille, hakket, stegt bacon samt en masse revet cheddarost, og det blev de bestemt ikke dårligere af.

De tager lidt længere tid at lave, men det er absolut tiden værd. Dejen egner sig også til at lave med andet fyld. Har også lavet dem med lidt cheddarost, pesto og chorizopølse i og en anden version med karameliseret æble og hvid chokolade med hindbærglasur. De blev altså ligeså gode.

Alle ingredienser skal altid have stuetemperatur og ovnen skal forvarmes til 37-40 grader til forhævning for det bedste resultat. Jeg ved godt det tager lidt tid, men jeg synes dejen opnår en luftighed, som jeg ikke opnår ved at lade den hæve et lunt sted. Jeg laver dejen på min KitchenAid, men du kan selvfølgelig lave den i hånden eller med en mixer til at begynde med.

Pølsehorn med bacon, persille og cheddar

(Ca. 35 stk.)

4 3/4 dl lunken mælk

50 g gær

125 g sukker

900 g mel

3 æg

25 g smeltet smør

1 tsk. salt

2 æg til pensling

Pølser til fyld (Brugte denne gang brunchpølser)

8 skiver stegt bacon hakket i små stykker

1 lille bundt hakket persille

150 g revet cheddarost

Opløs gæren i lunkent mælk. Lad det lige hvile i ca. 5 min. inden du tilføjer 225 g mel og 60 g sukker. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt skålen i ovnen i ca. 20 min. Du kan selvfølgelig også stille skålen et lunt sted i ca. 45 min.

Pisk de 3 æg sammen med resten af sukkeret, det smeltede smør og salt og bland det i dejen. Sæt nu dejkrogen på og tilsæt melet lidt ad gangen. Jeg tilsætter ca. 200 g ad gangen og ladet det arbejde sig ind i dejen før jeg tilsætter nyt mel. Måske du skal bruge lidt mere eller mindre mel end jeg lige har skrevet. Dejen har fået nok mel, når dejen slipper siderne på røremaskinen.  Eller den er til at ælte uden den klistrer for meget ved æltning. Lad dejen ælte i ca. 15 min. ved lav hastighed. Dæk skålen med film igen og sæt skålen i ovnen i ca. 1 times tid. 2 timer ved stuetemperatur. Det er som tidligere skrevet det hele værd.

Når dejen er færdighævet dele du dejen i ca. 5 boller. Rul en bolle ud til en cirkel og skær med en pizzaskærer eller kniv 8 lige store trekanter. Læg en pølse og evt. et stykke ost oppe i den bredde ende og fold siderne lidt op over ost og pølse og rul nu ned mod spidsen. Læg hver rulle i en bageplade (form) meget tæt og med spidsen vendt nedad. Lad dem nu hæve igen i ovnen i ca. 20 min., før du tager dem ud og hæver temperaturen i ovnen til 185 grader. Pensl hornene med sammenpisket æg. Giv dem et godt lag. Du kan evt. drysse med sesam, hvis du ønsker det. Bag dem nu i ovnen i præcist 20 min Det passer hver gang vil jeg sige. Nu kan du så nyde de skønneste pølsehorn. Håber du synes de er umagen værd?

Et tip, hvis du laver søde horn med æbler, eller chokolade. Opløs 2 spsk. sukker i 1 spsk. varmt vand og pensl hornen lige når de kommer ud af ovnen med sukkervandet.

IMG_2230

Bollerne har jeg lavet af samme dej som ovenstående, og blot givet et ordenligt drys revet cheddar på toppen også. Børnene synes de er dejlige til frokost og eftermiddagsmad med salat og parmaskinke i.

IMG_2206

Var så heldig eller uheldig at falde over nogle bakker danske jordbær. Heldig var jeg, da jeg elsker danske jordbær, men uheldig, da de stadig ikke er på det højeste smagsmæssigt, men så kunne jeg jo gemme dem lidt væk i andre smagsgivere.

Denne opskrift har jeg lavet mange gange snart. Jeg har lavet den både som stor tærte og som små portionstærter med en lakridsvariant. Du kan jo selv bestemme. Denne gang har jeg lavet formen på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor jeg kun har lagt dejen på den ene halvdel og støttet dejen fra at flyde ud med staniol.

Jeg starter altid med at lave cremen og jeg må sige at jeg da en gang i mellem laver den hjemmelavede creme, men ofte bliver det “købe”-creme, som jeg laver lækker i min egen version. Har lagt kagecreme ud i indekset, men her bliver det så med den nemme creme, som er lige så lækker synes jeg.

Jordbærtærte

(1 stor tærte)IMG_2201

Kagecreme, den hurtige
1½ brev vanillecreme
1 vanillestang
1½ dl. piskefløde

Lav kagecremen, som anvist på pakken, og lad den stivne på køl som beskrevet, blot skift mælken ud med fløde. Tag cremen og pisk den igennem. Tilsæt vanillekorn fra vanillestangen og vend flødeskum i. Sæt det på køl igen, mens du bager bunden/bundene.

Kagebund/-bunde
250 g marcipan
250 sukker
250 smør, stuetemperatur
3 æg
65 g mel
1 plade god mørk chokolade (70%) til pensling
evt. et ½ glas ribsgelé

1 bakke jordbær samt en bakke hindbær (Man behøver ikke hindbær)

Tænd ovnen på 175 grader.
Begynd med at ælte sukker og marcipan godt sammen, og når det er godt blandet, plejer jeg at tage resten på min køkkenmaskine. Jeg tilsætter nu smør og lader det blive til en ensartet masse. Tilsæt et æg ad gangen på lav hastighed. Til sidst kommer du så mel i på lav hastighed. I mens det vendes sammen, kan du jo gøre din form klar.

Læg dejen på bagepladen og bag bunden i ca. 20 min og måske lidt mere i den store form. Dejen skal være fast og lysebrun, før du tager den ud. Lad bunden køle af.
Når bunden er taget ud af ovnen og afkølet smelter du hakket chokolade i et vandbad og pensler bunden/bundene med et tykt lag chokolade. Jeg sætter den nu på køl og når chokoladen er stivnet sprøjter jeg cremen på bunden og tilsætter de dejligste, danske jordbær. Hvis du ønsker gelé på toppen, smelter du langsomt ribsgeléen i en gryde mens du rører det rundt og pensler jordbærene ad flere omgange med den flydende gelé. Du bestemmer jo selv, hvor tykt et lag gelé du ønsker. Men kagen smager dejligt. Du kan jo også bruge guldpynt, tørrede blomster, frysetørrede bær, o.a. til at pynte med.

Når geléen er stivnet sprøjter du flødeskum rundt i kanten lavet af 1/2 liter piskefløde tilsat 2 spsk. flormelis samt 2 tsk. hindbæressens.

IMG_2173

Kender du ikke det at man simpelt hen har for mange ingredienser i køleskabet og i frugtskålen som ikke lige bliver brugt mere eller er ved at være for kedelige? Havde en del sorte bananer liggende samt en halv ananas, som ingen gad røre mere. Ligesom jeg efter vores fødselsdag for min datter havde lakridsmarengs tilbage. Så nu kunne jeg ligeså godt lave en kage med alle de ting der skal ryddes op i.

Stinassmag RYD-OP-Kage

(1 kageform/rugbrødsform))

125 g sukker

75 g smør eller margarine
1/2 blendet ananas (Fjern stokken i midten)
3 mosede bananer
2 spsk. blomsterhonning eller anden honning (samt 2 spsk. til at hælde på toppen)
korn fra 1 vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
2 tsk. kanel (kan udelades)
3 æg (sammenpisket)
50 g grofthakkede valnødder eller pecannødder
350 g mel

Knuste marengs samt 6 marshmellows skåret i små tern

10 g hvid chokolade hakket i tern

lidt smør til pensling af formen

Start med at tænde ovnen på 180 grader og smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsætter du sukker lader det simre ved lavt blus i ca. 5 min.

Mos bananerne og tilsæt ananas, honning, vanille, bagepulver, natron, nødder og de sammenpiskede æg. Under omrøring hældes mel i lidt efter lidt og til slut røres smørblandingen i. Pisk det nu godt sammen i ca. 3-5 min. Jeg laver det hele på min køkkenmaskine, så tager det ikke så lang tid. Imens dejen røres sammen smører du formen. Vend nu hakket chokolade, marshmellows samt marengs i dejen. Hæld kagedej i formen og strø et godt lag knust marshmellows over. Bages i midterste rille i ovnen ca. 1 time. Husk det er ikke skal hænge dej ved fra midten af, når du tester om den er færdigbagt.IMG_2177

Jeg havde en bøtte Neutral Creamcheese i køleskabet og lavede en lækker creme til, hvor jeg piskede brun farin i. En bøtte piskes sammen i 10 min. med 100 g flormelis og 2 spsk. blødt smør samt 2 spsk. brun farin. Hæld det ikke på kagen før den er godt afkølet.

Nedenstående kompot er super lækker til kød og speciel fantastisk til ost. Var så heldig på Køge Torv i lørdags at kunne få danske rabarber, og det var jo skønt nu vi skulle have ostebord til aften.

IMG_2202Rabarberkompot

1 bundt rabarber

skal fra 1/2 økologisk citron

1 vanillestang

100 g sukker

1 tsk. sukker blandet med 1/2 tsk. RØD Melatin

Rens og skær rabarberne i 2 cm stykker og kog det op med sukker, kornene fra vanillestangen, skallen fra vanillestangen samt citronskal. Kog det lige til det er mørt og rør nu sukker/Melatin-blandingen i rabarberne. Lad det køle af inden du hælder det op i kogte sylteglas. Her er der til 2 små sylteglas. Der er konserveringsmiddel i Melatinen.