Vandmelonsmåkager

IMG_1987

Vandmelonsmåkager (ca. 100 stk.)

300 g smør

350 g sukker

2 æg

1 1/2 tsk. vanillesukker

525 g hvedemel

1/2 tsk. bagepulver

1 knp. salt

pastafarve rød/grøn

Små chokoladestykker

Rør smør og sukker til det er let og luftigt. Pisk et æg i ad gangen og tilsæt  vanille. Bland nu mel, salt og bagepulver og bland det i æggeblandingen.

Tag og del dejen op nu. Tag 2 kopper dej, og læg til side. Put rød frugtfarve i resten af dejen. Rul den til en tyk pølse, pak den ind i film og put den i køleskabet 1 time.

Farv derefter 1 kop dej grøn og put den på køl sammen med den sidste kop ufarvede dej.

Drys mel på bordet, og rul den ufarvede dej ud, så den passer rundt om den røde pølse. Gentag processen med den grønne kugle dej.

Pak den færdige pølse ind i film, og læg den på køl i mindst 2 timer.

Varm ovnen til den er 175 g. (ikke varmluft). Pak dejen ud og skær i ca. 1/2 cm tykke skiver inden de skæres over på midten. Lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og nu sætter du små chokoladestykker på. Bages i midten af ovenn i ca. 8-10 min. Hold godt øje, for de må ikke blive brune. Tag dem ud og afkøl på en bagerist inden de lægges i en lufttæt beholder. De smager ikke af vandmelon, men ønsker du det kan du købe essens på http://www.bagetid.dk (det vil jeg helt klart selv gøre næste gang).

IMG_1980     IMG_1983     IMG_1984

Jordbærkage med mazarinbund

IMG_1219

Disse kager laver jeg hver sommer, når de første danske jordbær lander. Elsker jordbærtærte, og det er nemt at gå til. Vanillecremen snyder jeg lidt med her, men det er rigtig nemt at lave det selv. Du kan blot søge på min blog, for har selvfølgelig lavet hjemmelavet masser af gange.

Kagecreme, den hurtige

1½ brev vanillecreme
1 vanillestang
1½ dl. pisket fløde

Lav kagecremen, som anvist på pakken, og lad den stivne på køl som beskrevet. Tag cremen og pisk den igennem. Tilsæt vanillekorn fra vanillestangen og vend flødeskum i. Sæt det på køl igen, mens du bager bunden/bundene. Af denne opskrift på mazarinbund er der til en stor springform eller til ca. 20-24 små i muffinbageplade.

Kagebund/-bunde

250 g marcipan
250 sukker
250 smør, stuetemperatur
3 æg
65 g mel
1 plade god mørk chokolade (70%) til pensling
evt. et ½ glas ribsgelé

Tænd ovnen på 175 grader.
Begynd med at ælte sukker og marcipan godt sammen, og når det er godt blandet, plejer jeg at tage resten på min køkkenmaskine. Jeg tilsætter nu smør og lader det blive til en ensartet masse. Tilsæt et æg ad gangen på lav hastighed. Til sidst kommer du så mel i på lav hastighed. I mens det vendes sammen, kan du jo gøre din form klar. Jeg klipper en bund af bagepapir til, til tærteformen og smører siderne med fedtstof. Hvis jeg laver de små forme tager jeg blot og sætter papirforme i hvert rum. Læg dejen i formen og bag bunden i ca. 25 min og måske lidt mere i den store form. Dejen skal være fast og lysebrun, før du tager den ud. Lad bunden køle af.
Når bunden er taget ud af ovnen og afkølet smelter du hakket chokolade i et vandbad og pensler bunden/bundene med et tykt lag chokolade. Jeg sætter den nu på køl og når chokoladen er stivnet sprøjter jeg cremen på bunden og tilsætter de dejligste, danske jordbær. Til den store bund laver jeg halve jordbær og til de små er jordbærene i skiver. Hvis du ønsker gelé på toppen, smelter du langsomt ribsgeléen i en gryde mens du rører det rundt og pensler jordbærene ad flere omgange med den flydende gelé. Du bestemmer jo selv, hvor tykt et lag gelé du ønsker. Men kagen smager dejligt. Til de små brugte jeg den overskydende smeltede chokolade til lidt lakridspynt, som smagte skønt. Jeg penslede tynde striber ud på et stykke bagepapir og dryssede med lakridspulver på dem. Du kan jo også bruge guldpynt, tørrede blomster, frysetørrede bær, o.a. til at pynte med. Da chokoladen var stivnet i køleskabet, skar jeg det i mindre stykker og lagde på kagerne.

 

Smørrebrød til en dejlig sommerdag

IMG_1256  IMG_1258 IMG_1260

Er der noget bedre end en dejlig frokost på terrassen med dansk smørrebrød? Nej vel? Elsker  simpelt hen tomater og især de nye, danske kartofler på et godt, lunt rugbrød i tykke skiver. Og især det at starte med en god hjememlavet karrysild er jo også dejligt.

IMG_1257

Karrysild

1 1/2 dl cremefraiche 18%

1 dl mayonaise

1-1 1/2 tsk. karrypulver

1/2 tsk. sukker

et drys salt og lidt peber

1 1/2 tsk kapers

1 1/2 skrællet, sprødt æble skåret i tern

1 hårdkogt æg skåret i små stykker

6 gode, store marinerede sildefiletter skåret i mundrette bider

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, undtaget æg og sild og smag til. Det kan godt være der skal lidt mere i af salt, sukker eller karry. Det er jo en smagssag. Lad dressingen samle sig lidt på køl en halv times tid. Vend til sidst æg og sild i og server med rå løg og evt. lidt revet hårdkogt æggeblomme ovenpå.

Hjemmelavede steget løg

Til maden med de nye kartofler har jeg lavet hjemmelavet stegte løg. Tag dine løgringe og vend dem i hvedemel. Ryst dem ganske let i en sigte og steg dem sprøde i  6 cm. solsikke olie. Skal dryppe godt af på køkkenrulle. Giv gerne et rundhåndet drys salt.

 

Stinas muller

 Nogle gange, når det har været sol og strand en hel dag og man skal have gæster, kan jeg godt have det sådan, at jeg ikke gider stå i køkkenet og kreere en masse mad til gæsterne, så derfor trak jeg køkkenet udenfor og benyttede mig af, at vi har investeret i en wok-indsats til vores webergrill. Jeg lavede 3 kg blåmuslinger, som jeg først havde renset sammen med ungerne og sorteret de dårlige fra. Det er dem der ikke lukker sig, når man banker på dem; altså muslingerne og ikke ungerne!

I wokken hældte jeg lidt olie i. Tilsatte fintskåret gulerødder, hvidløg, persillekviste, timian og porrer og hældte så 3/4 hvidvin på og en halv liter piskefløde, som lige kogte sammen. Til slut kom jeg muslingerne i wokken og satte låget på. Efter ca. 8 min. smagte jeg “suppen” til og tilsatte en masse krydderurter, som var hakket persille, dild, brøndkarse og koriander. Serverede sammen med et lækkert hjemmebagt brød og iskold hvidvin. Min den ældste søn kan ikke lide muslinger, men elsker suppen dertil.

Æggekage i en hurtig vending

En af de travle dage måtte jeg så lave en dansk klassiker og der er da helle rikke noget bedre en skøn, varm sommerdag.
Til vores “store” familie bruger jeg flg.:
Æggekage (5 pers.)
9 æg
2½ tsk. kartoffelmel
2 dl. mælk
1/4 dl. piskefløde
Salt, peber
Bacon, cocktailpølser samt purløg efter behag
Lidt smør til panden
Varm ovnen op til 175 grader. Jeg vælger at stege min bacon i ovnen på en bagerist med bradepanden nedenunder, så bliver det ikke så fedt. I en pande på steger jeg så alle cocktailpølserne.
Start med at piske alle de våde ingredienser sammen (gem lidt mælk til at piske melet ud sammen med), og tilsæt mel, salt og peber. Smelt smør i en ovnfast pande, og skru ned for middel varme. Hæld æggemassen ud på panden, og skrab lidt i bunden hele tiden, så æggemassen kan løbe ned. Når æggekagen er halv-stiv, sættes den i ovnen og skal være i ovnen til den er helt stivnet og rejst sig. Når æggekagen er klar, tages den ud af ovnen og bacon, pølser og purløg kommes ovenpå. Herhjemme serveres æggekagen med rugbrød, koldt smør og sennep.