æbler

Æblesæsonen er skudt i gang

Posted on Updated on

Nu er det blevet september og vi har haft en perfekt sommer for æblerne. Der har været en del regn og ikke alt for varmt. Så mange æbler har undgået sygdom og har optimale vækstbetingelser. Jeg elsker retter med æbler. Så her får du 2 super enkle retter med æbler. Den først er en ret, som jeg ofte laver i efteråret og vinteren. Vi bruger den til en frokostret.

img_1991

Æbleflæsk

4 store, skrællede æbler

4 spsk. vand

1 tsk. sukker

Stegeflæsk

Skær de skrællede æbler i tern uden æblehus og læg dem i en gryde med vand og sukker. Tænd for blusset på komfuret og kog til æblerne er godt møre. De må dg godt lige have lidt bid, uden at være kogt helt til mos. Smag til med sukker. Du skal ikke salte det, da flæsk er røget og salt.

Tænd ovnen på 225 grader og gør en bageplade klar med bagepapir. Bank flæsket med en kødhammer og læg dem på den klargjorte bageplade. Steg dem i ovnen til de er gyldne og vend dem gerne undervejs. Tag dem ud, når de færdigstegte og lad dem hvile et øjeblik på  køkkenrulle. Anret det sammen et lækkert stykke rugbrød. Det bliver nemt en favorit. Rester opbevares hver for sig i køleskabet.

Karameliseret æbletærte

IMG_3814

Det er så syndig en kage og den smager bare så fantastisk. Jeg har bagt den i en rund bageform på en dia. på 25 cm. Normalt benytter man en tærtedej, men jeg kan godt lide der er lidt mere svampet konsistens, så jeg har bagt den med en dej jeg selv har kreeret.

185 g hvedemel

95 g sukker

1 tsk. bagepulver

2 æg

0,8 dl smagsneutral olie

0,8 dl mælk

1 1/2 tsk. vanillesukker

Rør alle ingredienserne sammen med en spatel til en glat, blød dej.

Karamel:

2 spsk. smør smeltes med 5 dl flydende karamelsauce (se opskrift jeg har i arkiv). Her har jeg dog brugt en købe-karamelsauce, som også er udmærket at bruge. Lad det koge op sammen til er det er blevet lidt tykkere, Det tager ca. 7-10 minutter. Jeg kan godt lide det søde med det salte, så jeg har tilsat 3/4 tsk. groft salt efter det er taget af blusset. Hæld nu karamel ned i en klargjort form. Jeg har klippet et stykke bagepapir til i formen i bunden.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

4-6 skrællede æbler, skåret i tynde Både (skiver).

Æblerne lægges i et cirkelmønster på karamellen fra kanten og ind mod midten. Hæld nu dejen hen over. Glat dejen ud på hele fladen, så den dækker æblerne.

IMG_3807

Bages i midten af ovnen i ca. 20-25 min. Køles af i ca. 10 min. Tag et fad eller en stor tallerken og læg ovenpå, Vend nu formen så fad/tallerken er nederst. Tag formen af, og voila, her er der en dejlig æbletærte. Smager skønt med tyk cremefraiche eller vanilleis til.

Til slut får du her lidt efterårsinspiration til kranse du selv kan binde, og skønne blomster.

Efterårskage med alt fra skabet

Posted on

Knald eller fald! Denne kage er kommet til ved et eksperiment. Var igen lækkersulten, og må erkende jeg aldrig bliver en størelse 38 ever, og havde lyst til noget med friske figner, æbler, og hvad jeg ellers kunne trylle frem fra gemmerne. Jeg havde en SEIMEI med sidste udløb fredag, ja friske figner og æbler, masser af nødder, bananer, så nu kaster jeg mig ud i det igen. Bager en kage også må det briste eller bære.

IMG_0102

 

Efterårskage med figner, bananer, æbler og nødder (stor rugbrødsform)

2 æbler skåret i tern

2 mosede bananer

3 friske figner, skåret i tern

50 g blandede, hakkede nødder

2 tsk. blå birkes

1/2 tsk. natron

2 tsk. bagepulver

2 tsk. vanillesukker

1 tsk. kanel

2 æg

1 SEIMEI havredrik med jordbær/blåbær (kan udskiftes med andet som mælk, smoothie eller juice evt.)

80 g smeltet smør

125 g sukker (kan også halveres og sidste del erstattes af honning, som jeg ikke havde)

300 hvedemel

Lidt smør til at smøre formen med.

Tænd ovnen på 180 grader og gør formen klar ved at smøre den indvendigt med smør.

Pisk æg sammen med sukker, vanillesukker og SEIMEI havredrik og vend alle frugterne og nødderne i blandingen. Vend nu alle de tørre ingredienser i og rør det godt sammen med en grydeske til det hele er godt blandet sammen. Hældes op i bageformen og bankes let ned i bordpladen. Sættes ind ovnens midterste rille og bages nu i ca. 50-60 min. Tjek ved at stikke en bagenål/strikkepind ned i midten. Der skal ikke hænge dej ved.

Chokoladeglasur

Smelt 20 g smør i en gryde sammen med 1 dl piskefløde. Når smøret er smeltet tilsætter du under omrøring ca. 200 g flormelis til glasuren har fået en glat og blank konsistens. Du kan selvfølgelig og bare tage den gode gamle glasur med formelis, kakaopulver og vand og piske det sammen. Men du skal vente med at lave og påføre glasur til kagen er helt afkølet. Jeg har valgt at pynte kagen med lidt sjovt fondant, men du kan jo lade den være som den er, påføre hakkede, ristede nødder, evt. krymmel o.a.

Hyggedag i køkkenet med “oprydningskage”

Posted on Updated on

Kender du ikke det, at man står med en masse bananer, som ingen har sat tænderne i og de nu er blevet brune at se på. De fejler jo intet, men ingen i familien rører dem. Har også nogle dejlige, store æbler tilbage, som ingen vil spise for nu har jeg haft dem i 14 dage i køleskabet. Ville gerne have haft chokoladestykker i, men endte med at tilsætte Orios, da skabet ikke lige indeholdt chokolade og jeg ikke gad handle ind til denne kage. Men jeg nægter simpel hen at smide gode råvarer ud, og med en dag hjemme, så tænkte jeg at jeg måtte se, hvad jeg kunne finde på. Så denne opskrift er selvkomponeret og endte med at smage mere end godt. Jeg tror jeg vil lave det til en god basiskage, hvor jeg også sagtens kunne forestille mig den med store chokoladestykker, figner og dadler med et skvæt appelsinsaft tilsat. Eller iblandet lidt god syltetøj og friske bær og æbler, eller måske med bananer, chrunchy jordnøddesmør, nødder og chokolade. Mulighederne er mange, og det er ikke sidste gang jeg bager den, da det er en god “Oprydningskage”. Det er også en hurtig kage lige at lave. Det der tager tid er bagningen, så prøv at kaste dig ud i at bage denne kage. Familien og vennerne vil sætte stor pris på den.

“Oprydningskage” (Stor rugbrødsform)
75 g smør eller margarine
3 mellem, skrællede æbler i store tern eller 2 store æbler
3 mosede bananer
2 spsk. blomsterhonning eller anden honning (samt 2 spsk. til at hælde på toppen)
korn fra 1 vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
2 tsk. kanel (kan udelades)
3 æg (sammenpisket)
50 g grofthakkede valnødder eller pecannødder
samt 30 g. til pynt på toppen
350 g mel
7 stk. Orios
lidt smør til pensling af formen

Start med at tænde ovnen på 180 grader og smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsætter du sukker sammen med æbletern og lader det simre ved lavt blus i ca. 5 min.

Mos bananerne og tilsæt honning, vanille, bagepulver, natron, nødder og de sammenpiskede æg. Under omrøring hældes mel i lidt efter lidt og til slut røres smørblandingen med æblerne i. Pisk det nu godt sammen i ca. 3-5 min. Jeg laver det hele på min køkkenmaskine, så tager det ikke så lang tid. Imens dejen røres sammen smører du formen og med en kniv løsner du cremen i Orios. Det skal du ikke bruge. Hæld et lag kagedej i formen og strø et godt lage Orios over, hæld det sidste dej i og slut af med de sidste Orios. Tag nu en kniv og fordel Orios godt i dejen og slut af med et lag nødder, hvor du hælder de sidste 2 spsk. honning over. Bages i midterste rille i ovnen ca. 1 time og 15 min. Husk det er ikke skal hænge dej ved fra midten af, når du tester om den er færdigbagt.

Jeg havde en bøtte Neutral Creamcheese i køleskabet og lavede en lækker creme til. En bøtte piskes sammen i 10 min. med 150 g flormelis og 2 spsk. blødt smør. Hæld det ikke på kagen før den er godt afkølet.

Braiserede svinekæber

Posted on Updated on

En af min favoritretter er braiserede svinekæber, men herhjemme kalder jeg det for stegt svin, for hvis børnene hører ordet svinekæber skal de ikke nyde noget, men de elsker denne ret. Jeg serverer den altid med kartoffelmos med rodfrugter i og en stor portion hakket, bredbladet persille. Herhjemme beregner jeg ca. 2-3 stk. svinekæber pr person. Opskriften er til 4 personer. Husk den smager også fantastisk dagen efter og man kan også sagtens fryse retten ned.

Æblebraiserede svinekæber

12 stk. finpudsede svinekæber
5 stk. hakkede skalotteløg
2 fed hakket hvidløg
1 stk.citrongræs i skiver
2 store kviste timian
150 g selleri tern
2 røde æbler skåret i tern
3/4 l. god æblesaft
3 dl. fløde
2 dl. bredbladet persille
smør til stegning
Salt og peber

Vend de finpudsede svinekæber i hvedemel og krydr med salt og peber og brun dem godt af i smør. Læg dem i en stegeso eller et stort ildfast fad. Svits løg, hvidløg, citrongræs, timian, selleri og æbler let og hæld det over svinekæberne sammen med æblesaften. Sæt låg på stegesoen og sæt den i ovnen i ca. 2½-3 timer ved 166 grader. Tag nu kødet op. Blend saucen i min. 5 min. Hæld nu saucen tilbage over kødet sammen med piskefløden. Smag til med salt og peber og evt. et lille skvæt sukker. Hvis du ønsker det kan du skære flere æbler ud, svitse dem og tilsætte retten. Ved serveringen drysser du hakket persille over retten. Når det skal gå hurtigt svitser jeg ikke grøntsagerne af, men putter dem direkte i min stegeso.

Figenkage med æbler og gulerødder

Posted on Updated on

Stranden er stadig så smuk, og det er jo herligt at alle årstider er dejlige uanset om det er høj sol, regnvejr eller snevejr. Her forleden styrtede det ned og jeg fik en ubehændig trang til varm kakao og hjemmebag. Jeg har købt de dejligste, store, friske figner, som jeg ville kreere en kage efter. Jeg har selv lavet opskriften, så den kan godt variere lidt efter, hvilken ovn og hvilken mel man bruger. Men jeg har lavet denne opskrift til en stor springform. Ovnen tændes på 180 grader. Hvis du ikke lige kan få fat i figner er ananas også rigtigt lækkert at bruge.

Figenkage med æbler og gulerødder

3 æg
275 g rørsukker
175 smeltet, afkølet smør
325 g sigtet mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
2 tsk vanillesukker
6 store, friske finger
2 små æbler (ca. 125 g revet)
4 gulerødder (ca. 130 g. revet)
85 g rosiner
ca. 70 g god mørk chokolade, hakket i mindre stykker
1,5 spsk. muscovadosukker
lidt smør til at smøre formen

Start med at piske æg og sukker til det er helt tykt, lyst og skummende. det tager ca. 5 min. på en røremaskine. Imens kan du tage lidt smør og smøre din springform med og bagefter drysse muscovadosukker i bunden af formen. Tag nu 4 figner og del dem i hver seks både og læg dem pænt i din form. Nu skulle æg og sukker gerne være rørt godt sammen og du skal nu tilsætte det afkølede og smeltede smør lidt ad gangen mens du rører. Nu tager du mel, vanillesukker, bagepulver og natron og blander sammen og rører det lidt i æggeblandingen ad gangen. Til slut vender du revet gulerødder, æbler, de sidste figner skåret i tern, rosiner og chokolade i dejen og hælder det over i formen over fignerne. Sæt nu formen i ovnen i ca. 30-35 min. til du kan stikke en pind i kagen uden at der hænger dej ved.


Lad kagen køle helt af inden du laver toppingen som består af:

100 g blødt smør
400 g flødeost naturel
350 g flormelis
2 tsk citronsaft
chokolade til pynt

Pisk smørret helt blødt og tilsæt flødeosten. Pisk det luftigt et par minutter og tilsæt nu flormelis lidt ad gangen og slut af med citronsaften.

Nu kan du fordele flødeostecremen ovenpå kagen og strø et godt lag hakket, mørk chokolade ovenpå.

Lækkerier til 2. juledag

Posted on Updated on

Normalt har jeg altid lavet en masse hjemmelavet konfekt til julen, men da vi ikke skulle fejre jul herhjemme sprang jeg det over i år. Men traditionen tro har jeg altid til familiejulefrokosten stået for konfekt til kaffen, så jeg måtte jo ikke skuffe dem. Udover vi kom en helt time for sent til frokosten!!! Ikke så smart, så vi må nok fremover inviteres til en time før de andre.

Men konfekten blev skiftet ud med hjemmebagte muffins, og jeg benyttede mig, som altid, af min grundopskrift, som også ligger i indeks. Jeg udskifter bare med, hvad jeg har i mit skab og efter, hvad jeg har lyst til at lave på den pågældende dag. Jeg valgte at lave muffins som en drømmekage, hvor grunddejene blev tilsat kokos. Imens de var i ovnen i ca. 12 min. lavede jeg topping og fyld, som bestod af  smør, brun farin, masser af kokos og lidt mælk, som alt sammen koges sammen til en masse i en gryde. Da muffins kom ud af ovnen kølede de lidt af inden jeg lavede et hul i hver af dem og hældte med en teske kokos-/sukkerfyldet ned i hver enkelt af dem. Bagefter brugte jeg resten til at toppe op med.

Jeg bagte også muffins med æbler, rosiner og kanel, og brugte tre æbler til en gang basisopskrift. Disse muffins fik en topping med vanillesmørcreme, som jeg brugte 100 g smør, 500 g flormelis, lidt vanilleessens og lidt mælk. Alt sammen piskes på en køkkenmaskine eller en håndmikser, i ca. 5-10 min. Det skal være luftigt. Du kan vælge at putte det i en sprøjtepose eller som jeg gjorde, fordelte jeg det med en kniv og dyppede dem i små sukkerperler. Halvdelen lavede jeg bare en top med smørcremen på, og dyppede dem i frysetørrede hindbær, som gør at de ikke er alt for søde.

Den sidste variant lavede jeg som chokolademuffins i miniformat. Jeg erstatter noget af melet i basisopskriften med den mørke kakaopulver, hældte dejen i en sprøjtepose og fordelte i små muffinsforme, som jeg havde købt i Søstrene Grene. Inden de blev bagt lagde jeg et stykke hvid chokolade i hver af dem. Til dem lavede jeg en kakaosmørcreme, som jeg sprøjtede på med en tyl og dyppede dem i hakket, hvid chokolade. De faldt alle sammen i meget god jord.

Masser af muffins…

Posted on Updated on

En rigtig hyggedag med Ida, som er min yngste datter på 8 år. Synes jeg havde haft lidt travlt med arbejde på det sidste, så besluttede mig for hun skulle have en fridag, hvor hun kunne tæske mig i Triomino og Uno Extreme. Vi bagte de lækreste muffins, som vi pyntede med smørcreme og fondant.
De gule var naturligvis citronmuffins med citronsmørcreme og de andre var æble-/kanelmuffin med almindelig vanillesmørcreme og lidt kakaodrys på.

I løbet af dagen kom også en veninde og hendes datter på besøg, som også fik guffet muffins og vi havde bagt så mange, at de også måtte tage nogle med hjem, selvom mine to store drenge menter de godt kunne spise dem alle.

Til muffins med æble og kanel har jeg brugt min basisopskrift på muffins, hvori jeg har blandet to stik. fintskåret æbler i tern, som er vendt i kanelsukker og tilsidst vendt i dejen inden de kom i formene. Toppingen er en alm. glasur med vanilje.

Vaniljeglasur:
250 g flormelis, siet
75 g usaltet smør
ca. 2 spsk. sødmælk
et par dråber vaniljeekstrakt

Pisk flormelis og smør sammen i en røremaskine ved middel hastighed til det er godt blandet. Skru ned til lav hastighed. Bland mælk og vaniljeekstrakt i en anden skål, og kom det i smørblandingen en skefuld ad gangen. Skru op til høj hastighed, når al mælken er indarbejdet. Fortsæt med at piske, til glasuren er let og luftig, min. 5 min.

Citroncupcakes fra The Hummingbird Bakery ca. 12-18 stk.
125 g hvedemel
150 g melis
1½ tsk. bagepulver
2 spsk. revet citronskal samt ekstra til pynt
40 g usaltet smør
1½ dl sødmælk
1 æg

Citronglasur
250 g flormelis
80 g usaltet smør, stuetemp.
2 spsk. revet citronskal
et par dråber frugtfarve (kan udelades)
1/4 dl sødmælk

Forvarm ovnen til 170 grader.
Kom mel, sukker, bagepulver, citronskal og smør i en røremaskine med en flad spartel (eller brug elpiskeren), og pisk for lav hastighed til alt er godt blandet og sandet i konsistensen. Hæld gradvis mælken i, og pisk det, til det netop er blandet.
Kom ægget i melblandingen, og fortsæt med at piske til det netop er indarbejdet. Fortsæt med at røre et par minutter mere, til blandingen er jævn. Rør ikke for længe.
Fyld papirforme med totrejdedele med dejen, og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 20-25 min. Lad kagerne kæle af i formene.

Citronglasur: Pisk flormelis, smør, citronskal og evt. frugtfarve i en røremaskine og pisk for middel hastighed, til alt er godt blandet. Skru ned til lavere hastighed. Hæld langsomt mælken i, og skru op for hastigheden, når den er godt indarbejdet. Fortsæt med at med at røre, til glasuren er let og luftig, min. 5 min. Jo længere man pisker, desto luftigere og lettere bliver glasuren.

Smør citronglasur på toppen, når kagerne er kolde, og pynt med lidt citronskal.