bananer

Bananbrød eller banankage…

Posted on Updated on

IMG_4119

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal kalde det brød eller kage, for det smager lidt syndigt. Det er en god måde at få brugt de sidste bananer, som der aldrig bliver spist herhjemme, for ingen af os vil sætte tænderne i en banan der er overmoden. Det er jo også synd at smide dem ud. Nu kalder jeg det så lige bananbrød. Det holder sig lækkert i flere dage. Mine børn kan bedst lide det med smør på og jeg er mest til at spise det uden smør på. Men heldigvis bestemmer man jo selv. Selve bananbrødet er i sig selv ikke så usundt, så man skal ikke have dårlig samvittighed over at nyde en eller et par skiver.

Smagfuldt bananbrød

0,8 dl kokosolie (du kan også bruge vegetabilsk olie)

1 1/4 dl Honning eller sirup

2  store æg

2 store modne, mosede bananer

60 ml mælk

1 1/2 tsk. bagepulver

2 tsk. vanillesukker

1/2 tsk. salt

1 tsk. kanel

195 g hvedemel

Du kan tilføje rosiner, hakkede nødder, chokoladestykker eller tørret frugt, hvis du har lyst.

Forvarm ovnen til 170 grader. Klargør en bageform (rugbrødsform) ved at smøre/pensle den med smør eller andet fedtstof.

Pisk æg, olie og honning sammen. Tilsæt mælk og de mosede bananer. Tilføj bagepulver, vanillesukker, salt og kanel and bland det hele godt sammen. Jeg bruger min røremaskine til de første trin. Tag nu din skål og vend lidt mel i dejen ad gangen. Ikke piske. Tilføjer du andre ingredienser som jeg har foreslået, kan du nu også vende dem i dejen. Jeg tilføjede 50 g. hakket, mørk chokolade.

Hæld dejen i den klargjorte form. Bages nu i ca. 50-60 min. Det er lidt forskelligt fra ovn til ovn. Min blev bagt i 556 min. Stik en pind i midten af brødet efter 50 min. og tjek om der er dej ved. Hænger der dej ved, giv den lidt ekstra. Når brødet er færdigbagt vend det ud på en bagerist fra formen og lad det gerne køle af min. 15 min., før du skærer i det.

 

 

 

 

Choko-/bananbrownie med æbler og brombær

Posted on Updated on

IMG_3874

Jeg kan ikek lægge skjul på alle de brombær mine have lige nu bugner af. Og igen de pokkers bananer i vinduet! De er brune og alt for søde i lugten til min smag. Men de er vidunderlige i bagværk og smoothies. Så jeg har kreeret denne fyldige, syndige choko-/banan brownie, som er en rigtig chokoladebombe! Havde lavet rigeligt med kokoscreme til sidste opskrift, så denne blev også toppet med den syndige creme, hvilket bestemt ikke har gjort den dårligere. Tværtimod! Man kan også lave en gang flødeskum og vende friske brombær i og toppe op med den. Trr også det bliver skønt.

Denne brownie har jeg lavet i en 20×20 form.

Choko-/bananbrownie

3 modne, brune, mosede bananer

90 g rørsukker

1 1/2 tsk. vanillesukker

1 æg

110 g hvedemel

40 g kakaopulver

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

100 g smeltet, mørk chokolade

60 g chokolade, hakket eller som chokochips

1 1/2 æble skrællet og skåret i tern

ca. 20 store brombær

IMG_3869Tænd ovnen på 175 g varmluft og smør din form med smør eller læg bagepapir rundt om.

Bland de mosede bananer og sukker og pisk indtil sukkeret er helt opløst. Tilsæt vanillesukker og æg og rør det godt sammen. Tilsæt mel, kakaopulver, bagepulver og salt. Vend nu smeltet chokolade i dejen og bland det godt. Til sidst vender du æbletern, brombær og chokoladestykker i dejen og hælder den i din klargjorte form.

Bages nu i ca. 25-30 min. på midterste rille til der ikke hænger dej ved i midten. Tag evt. en gaffel eller spisepind og stik i midten. Lad den stå og køle af ca. 15 min på en bagerist og tage den derefter ud af formen og vend den om, så den kan køle af på bagsiden.

Jeg har toppet med den syndige kokoscreme, som jeg har lagt opskrift på i det forrige opslag.

IMG_3871

Jeg er da gået helt bananas!

Posted on Updated on

IMG_3879

Da jeg stod og smurte de daglige madpakker til mine skønne børn, blev jeg irriteret over de bananer der lå i mit køkkenvindue. De duftede alt for sødt og de var blevet godt brune. Endnu en gang har jeg købt for mange der ikke bliver spist! Havde et møde kl. 10.00, så tænkte, at jeg så måtte finde på noget hurtigt i en fart. Fik bagt disse små vidundere, som tog 5 minutter at slå sammen og imens de var i ovnen kunne jeg så lige lave en lækker creme til. Kagerne er i småkagestørrelse, men mere i konsistens af kage.

Der blev ca. 32 stykker ud af denne opskrift.

Bananas med kokos på toppen

3 store, modne, mosede bananer

285 g sukker

120 g g blødt smør

2 æg

1 tsk. vanillesukker

220 g mel

1 tsk. bagepulver

1/4 tsk. salt

70 g mørk chokolade, hakket eller som chokochips (som jeg har brugt)

Til toppen:

25 g blødt smør

1 dl fed kokosmælk

1 1/2 dl flormelis

1 tsk. vanillesukker

200 g Philadelphia ost (IKKE Light)

2 dl ristede kokosflager (mine er fra Søstrene Grene til en 20’er)

Tænd ovnen på 175 grader varmluft og læg bagepapir på 2 bageplader.

Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt et æg ad gangen. Pisk det hele til sukkeret er opløst. Tilsæt nu vanillesukker og de mosede bananer. Ved lav hastighed tilsætter du nu resten af ingredienserne, men vent lige med chokoladen til sidst. Det er nemmere at få rørt sammen uden chokoladen. Når alt er blandet godt sammen tager du med to teskeer og sætter toppe på bagepladerne. Sættes sammen i ovnen og bager i ca. 10-12 min. De skal blot være let gyldne. Når de er færdigbagte tages de ud af ovnen og lægges til afkøling på en bagerist. Husk ikke at tilsætte kokoscremen før de er helt kolde, da cremen ellers smelter.

Mens de bager kan du jo så lave en lækker kokoscreme til. Den gør underværker! Pisk kokosmælk, smør, florsukker, vanillesukker og flødeost sammen i ca. 5 minutter til det bliver tykt og cremet. Læg en god klat på hver kage inden servering og givet godt drys med ristede kokosflager. Åhhh, nu får jeg jo helt lyst til en!!!

Tip! Har du ikke lyst/tid til at lave en kokoscreme kan du blot give et drys flormelis med en sigte over kagerne eller, hvorfor ikke lægge en klat is mellem kagerne og lave en banan-/chokois sandwich?

 

Jeg er gået helt Bananas!

Posted on

IMG_0465

Ja, jeg er gået helt bananas! Kunne ikke stoppe mig selv, og endte med at lave denne fantastiske banakage, som er så let og luftg og virkelig lækker. Havde nogle bananer, som var begyndt at få brune pletter, og så bliver de ikke spist herhjemme. Opskriften på banankagen fik jeg fra cutecarbs.com, som jeg så tilførte mit eget præg på. Den er svampet, et og ikke en kedelig tør omgang, så er du til banakage, så se at komme i gang. Du behøver jo ikke lave creme og karamel, som jeg har gjort. Du kan jo evt. bare drysse florsukker over med en si, eller lækker chokoladeglasur. Som med mange af mine opskrifter kan du jo også selv kreere din egen version ved fx. at tilføje birkes i dejen, æbletern, lakridspulver, osv.

Opskriften er til en springform på ca. 25cm ø eller en stor rugbrødsform (som jeg har benyttet). Husk at smøre din form godt med fedtstof før brug og tænd din ovn på 180 grader, så den er klar til at bage din banankage.

Syndig banankage

4 modne bananer (mosede)

Korn fra en vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker

4 æg

250 g sukker

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

150 g smeltet, afkølet smør

100 g  grofthakket, mørk chokolade

Start med at smelte dit smør i en tykbundet gryde, mens du pisker æg, vanille og sukker sammen til en tyk, cremet masse. Derefter vender du forsigtigt mel og bagepulver i æggecremen og derefter de mosede bananer og den hakkede chokolade. Til sidst vender du det afkølede, smeltede smør i dejen og hælder den op i den klargjorte form. Bages i den forvarmede ovn i ca. 35-40 min. Husk at stikke i midten af kagen med en bagepind (strikkepind), og hold øje med der ikke sidder dejrester på pinden. Lad kagen køle godt af inden du vender den ud på din bagerist.

Nu kan du jo vælge at lave en glasur  eller drysse florsukker over eller som mig, lave en saltkaramelsauce imens den bager samt en creamcheesecreme med blåbær.

Saltkaramelsauce

200 g alm. sukker

45g smør

1 1/2 dl piskefløde

ca. 1 tsk. saltflager

Smelt sukker og smør i en tykbundet gryde og lad det simre til det har opnået en karamelfarve. Det kan tage melle 15-30 min. Tilføj fløden (det bruser op nu) og rør det godt sammen. Lad det nu koge i ca. 15-20 min. og tag det af varmen. Lad det køle af inden du tilsætter saltflager (kan udelades). Lad det stå og køle af til det er lunkent.

Blåbær-cremecheescreme

150 g blåbær

150 g creamcheese (Philidelphiaost)

ca. 2-3 tsk. florsukker

1 dl. pisket piskefløde

Pisk fløden til skum og pisk til sidst blåbær i. Nogle bliver smadret og lad andre være hele tilbage. Vend nu creamchees og florsukker i og stil det på køl i ca. 15 min.

Samling af kagen: Flæk den afkølede banankage og læg et lag blåbærcreme på den nederste del. Læg nu øverste del på. Hæld nu halvdelen af din karamelsauce over og slut evt. af med at lægge blåbærcreme ovenpå. Smager skønt. Jeg serverer resten af blåbærcremen og karamelsaucen ved siden af, så kan folk selv dosere om de vil have mere. Skal det gå lidt hurtigt kan du lade være med at flække kagen og hælde karamellen over kagen og tilsidst lægge et godt lag creme ovenpå. Du kan pynte med lilla kandiserede violer eller en blomst som jeg har gjort. Holder sig frisk i køleskab.

 

 

 

 

Blåbær-banan havregrynspandekager

Posted on Updated on

Sikke jeg må på kur snart efter denne dejlige sommer, hvor vi har fået desserter i lange baner på terrassen. Men denne dessert er også skøn som morgenmad med en klat skyr på og lidt nødder.

Jeg laver ekstra netop til morgenmaden, hvor jeg efter jeg har taget dem ud af køleskabet lidt før, pakker dem ind i en omgang staniol og varmer i ovnen 10 minutter ved 150 grader. Så er de stadig lækre.

IMG_2541

Havregrynspandekager (ca. 25 stk.)

200 g hvedemel

75 g havregryn

2 modne, mosede bananer

1/2 l mælk

2 æg

2 1/2 spsk. sukker

1/2 tsk. vanillesukker

1 1/2 tsk. bagepulver

1 spsk. smagsneutral olie

Lidt salt

Friske blåbær

Smør til stegning

Ahornsirup

Pisk alle de våde ingredienser sammen og bland det sammen med de mosede bananer. Tag i en anden skål alle de tørre ingredienser og bland nu under piskning på laveste hastighed de tørre ingredienser sammen med de våde ingredienser. Lad dejen sætte sig i køleskabet en halv times tid. Dejen skal være cremet, dvs. ikke for tynd og ikke for tynd. Tilsæt evt. mere mælk eller flere havregryn, hvis dejen ikke er helt perfekt. Put en god klat smør på en stor pande og med evt. en sauceske, sæt tre klatter på panden. De skal have ca. 11/2-2 min. på hver side. Du kan se når de skal vendes når dejen har sat sig og der er opstået bobler i overfladen, så er det tid til at vende. Tilsæt smør inden hver nyt omgang du bager.

Jeg serverer det i denne opskrift med vanilleis, ahornsirup og blåbær, men du kan variere i en uendelighed. Med lakridspulver tilsat dejen, med græske yoghurt eller skyr med sukkerristet havregryn, med revet appelsinskal, med grahamsmel, med mindre sukker ingen bananer, men med hakkede krydderurter til og lidt lækkert på toppen til en forret. Masser, masser af muligheder.