Man må jo næsten nive sig selv i armen eftersom vi i Danmark har haft en af de skønneste somre længe. Vejret har været pragtfuldt og jeg er så heldig at bo nær stranden, så det er blevet til mange badeture. Intet mindre end fantastisk, men derfor er tiden også rendt afsted.

Nogle gange er det sjovt at få nogle opgaver, som er lidt kreativ og denne opgave lød på en total sommerdekoration, som skulle være enkel og med levende lys. Jeg bandt denne krans med statice, studenternelikker, hortensia samt alcamille. I midten stod så en stor glasvase med et stort, fedt bloklys i. Det blev bare så fint og kransen kan du jo lave med alt fra have også. Prøv bare at tage en flot gren i have/skoven og sno den sammen til en krans. Det gør underværker.