En blomstrende dag

Ikke alt jeg laver er jo mad og kager, men en stor del af min tid bruger jeg på blomster, da jeg jo har min egen blomsterforretning Christinas Blomster & Livsstil i Solrød Strand. Men jeg glemmer ofte at få lagt fotos på bloggen af de blomster jeg roder med, så nu kommer der lidt inspiration både til dekorationer, bryllup og blot almindelige buketter.

Disse er dekorationer til en drengekonfirmand, hvor temaet skulle være natur, ikke for meget blomst og gerne grenværk. Så det kom der disse skønne lysdekorationer ud af. Dertil var der så også små buketter, som selvfølgelig blev bundet i samme stil. Til dekorationerne, som er sat i oasis er benyttet kirsebærgrene, lærkegrene, glaskål, limefrugter, hornvioler, små gren-haveroser, hvidløgsblomster, osv. Der var hvide duge og blå og hvide servietter.

IMG_7728

En naturlig og enkel brudebuket, som jeg har håndbundet og lavet skaft på med fletteteknik. Har benyttet forskellige roser, eucalyptus, lisianthus, juleroser, skimmia og syrener.

IMG_3820

Armbånd, som kan benyttes til både bryllup, men jeg efterhånden også har lavet til en del konfirmander. Man kan også sagtens lave hårbøjler og spænder med blomster på.

IMG_7887

En lille borddekoration, som kan benyttes til almindelig blomsterpynt i stedet for en buket eller benyttes som bordpynt til fester. Jeg laver disse i oasis.

Her lidt af de buketter jeg binder rigtigt mange af hver enste dag. Elsker hver og en af dem, og alle er forskellige.

Har mange blomster i mit hovede og som afslapning elsker jeg at tage fat i en blyant og tegne blomster. Her har jeg dog kastet mig over blæk og pen for første gang, og det er absolut ikke sidste gang. Det var hyggeligt, selvom jeg blev noget sort på mine fingre.

IMG_7908

Så nu har du set lidt af det jeg laver, når jeg ikke er i køkkenet. Vi ses nok snart igen.

En ren sommer blomsterverden

Jeg er helt tosset med blomster, som du nok har bemærket, hvis du følger/læser min blog. Og jeg kreerer mange blomsterkreationer, som jeg elsker at lave. Ren terapi! Her er et udpluk af lidt af det jeg har lavet her i juni.

IMG_2795
Krans med mos, bundet med sukulenter og afsluttet med bånd af kernelæder.
IMG_2896
Oasisdekoration på porcelænsfad med roser, studenternelikker, græsser, riddersporer, hortensia, phlox, lisianthus,agapanthus og pæoner.
IMG_2897
Oasisdekoration på porcelænsfad med roser, studenternelikker, græsser, riddersporer, hortensia, phlox, lisianthus,agapanthus og pæoner.

IMG_2762

IMG_2757
Håndbundet buket med hortensia i midten, siv, roser, lisianthus, kløver, lilla tidsler, gernaiumblade, aralia, gerbera.
IMG_2754
Håndbundet rådhusbuket med nelikker, roser, lisianthus, alchamille, lathyrus, lavendler orkideer.
IMG_2920
Håndbundet Hvid/lime/natur rådhusbuket med cala, roser, sukulenter, lisianthus, crysanthemum, græs, lammeører og orkideer.

Vores dejlige konfirmation…

…Er nu overstået og vi kan se tilbage til en super skøn dag. Vi var heldige med vejret, da solen skinnede over os fra vi slog øjnene op lørdag morgen til vi gik i seng søndag aften. Vores fest var med overnatning og jo, vi sov også natten mellem lørdag og søndag, måske dog ikke så meget. Festen blev holdt på Bed and Breakfast Havgaarden i Vejby, som er et super hyggeligt og idyllisk sted. En gammel gård med skøn gildestue og tilhørende lokaler.

http://www.havgaarden.dk

Bordpynt lavede jeg i bakker købt i Bilka, som har dem i mange forskellige farver. Min søn ville ikke have en masse blomster, og det er jo svært for mig at styre mig, når jeg nu elsker blomster. Men vi fandt på et kompromis, så det blev en masse forskellige potteplanter, sm jeg plantede i bakkerne med puddemos mellem. Nu efter festen har vi så også et minde, da alle bakkerne er plantet om i en stor krukke med alle potteplanterne i.

IMG_2241På bordene stod også små Cola-flasker, som jeg havde malet indvendigt med træ- og metalmaling. Heri stod grene fra blomstrene, hvide kirsebærtræer. På hver stol var en heliumballon bundet fast, da velkomstsangen skulle synges med et ordentligt skud hellium. Ikke den store kunstneriske sang, men den satte en god stemning fra starten af.

På buffeen havde jeg lavet en stor buket med grene fra naturen samt et bundt hvid løvemund og et bundt limegrønne hortensia. Det så rigtigt fint ud og min søn fik det som han ville.

Da gæsterne begyndte at ankomme og havde fået deres værelser havde jeg selv lavet en velkomstbuffet, som bestod af oste, pølser og dyppe, dyppe. Det var nemt for mig at lave i forvejen og noget der var nemt at spise for gæsterne.

Endnu mere forår i luften – DIY

IMG_1514

Har lavet disse DIY potter til mine forårskreationer af gipsgaze. Jeg har købt gazen hos Panduro Hobby men nogle apoteker har det også i deres sortiment. Det tager ikke mere end 10-15 min, så har du et par potter. Jeg fik 4 potter ud af 2 ruller gipsgaze. Tre større og en mindre. De store passer til potter på 1×15 cm, 2×13 cm og 1×10 cm. Det er virkeligt simpelt, da du blot puster balloner op og stiller dem med lukningen nedad i et glas eller engangs-plastbæger. Klargør gipsgazen i passende længder, klargør en bowle med lunkent vand. Dyb hver stykke gipsgaze ned i det lunkne vand og lad det dryppe af et par sekunder. Læg nu stykke for stykke på ballonen. Gazen skal dække hele vejen rundt om ballonen.

IMG_1508

Lad nu hver skål stå og tørre i ca. 5 min. inden du lige tager ballonskålen og trykker den let ned på en hård overflade, så du danner en lidt fladere overflade, så du kan stille potten på et bord uden at den triller rundt. Når bowlen har tørret i ca. 30 min. kan du punktere ballonen. Lad nu potten/bowlen tørre helt op i t par timer et lunt sted. Hvis du ønsker det kan man købe noget glaslak og pensle indeni, så bliver den vandhårdfør, men har blot kommet plast om hver potte, så jorden ikke trækker fugt. Har pyntet med grønt mos, vagtelæg og husløg i toppen af nogle af planterne. Når jeg nærmer mig påsken kommer jeg nok også et par fjer i her og der. Men kom i gang. Det er super nemt.

IMG_1518