Så er julen skudt i gang!

IMG_4745

Må erkende, at jeg er lidt sent ude i forhold til andre der har blomsterbutikker ved jeg, men jeg har ligget vandret med min nye blomsterbutik, men nu er jeg altså kommet i gang. Og det er så skønt at få taget hul på dekorationer og kranse.Tror da også lige at jeg snart bliver nød til at bage mine chokospecier, for de fungerer jo på alle årstider og er børnenes ynglings-småkager. Disse træer er lavet med lavgrene, glimmer, små kogler og kugler og sluttet af med en stjerne på toppen. Har købt træerne færdige på Grønttorvet, og herefter shinet dem op efter min smag. Men ideen er simpel. En stub, bore et hul, lime en gren i og herefter vikle kviste rundt om grenen med ståltråd.

IMG_0630

Chokoladespecier

(ca. 100 stk.)

100 gr. flormelis

350 gr. hvedemel
250 gr. smør
1 æg
150 gr. mørk chokolade (jeg brugte halv af hver)
Flormelis, mel, smør og æg blandes sammen til en dej.
Chokoladen hakkes i små stykker og blandes i. ( Skal først blandes i den færdige dej, ellers kan man ikke få den til at hænge sammen.). Dejen rulles ud i to lige store pølser og filmes. Sættes i køleskab i min. en time. Pølserne tages ud og skæres i tynde skiver, og bages til de er lysebrune v/180 grader i ca. 7 min.
 .

IMG_4742Disse små træer er nogle der er beregnet til ophæng, men det bruger jeg dem ikke til. Jeg har taget en klump ler i en lille urtepotteskjuler, Sat træet ned i leret med lidt lim og herefter limet mos på. Til slut er limet hvide agern på og bundet en snor om urtepoten med en lædersnor.

IMG_4721

Denne adventskrans har jeg lavet på en halmkrans, hvor jeg har limet barkstykker rundt om både indvendigt og udvendigt. Så er der fyldt op med plademos, lav, puddemos, kogler og sukkulenter. Hortensia, kugler, kogler og barkstjerner er også limet på. Herefter har jeg limet lysholdere i kransen og sat en lille sløjfe i. Henover midten har jeg trådet en lærkegren med kogler på, så den dækker henover hullet i kransen. En meget naturlig krans, synes jeg. Skal nok få lagt flere ideer på siden efterhånden som tiden nærmer sig.

Disse fotos har intet med jul at gøre, men jeg synes selv de er så smukke, så jeg bliver nød til at vise dem til dig.
 

 

 

Et hjerte af ren kærlighed og masser af blomster

IMG_3290

Dette hjerte er lavet af ren kærlighed og kun med ting fra haven og krukkerne. Der er bl.a. vild brombær, kløverblomster, Oxalis, geranium (Prince of Orange), lathyrus, hydrangea (hortensia) og oregano. Det er en nydelse at lave og lavet med kærlighed i tankerne til min farmor og min svigerfar, som desværre ikke er her mere.

IMG_2991

Dette hjerte er lavet efter ønske og har bl.a. felicia, white diamond, alstromeria, roser, statice, gernaium og lisianthus i.

IMG_3223

Kransen er også efter ønske, som skulle være farverig, så her har jeg brugt hydrangea (hortensia), roser, jomfru i det grønne, georginer samt hypericum i.

IMG_3238

Kransen her er lavet med blomstrende mynte, statice, roser, nelikker og broget geranium.

IMG_3220

Håndbundet krans med havens materialer, som hydrangea (hortensia), rosenblade, æbler, jomfru i det grønne samt eucalyptus.

IMG_3214

Stor glasvase og mindre skjulere i glas med sommerpynt. Sukkulenter med forskellige lag af sten, mos, jord og igen sten og små muslinger. Om vasen er der bundet garn og en lille træpind.

Rådhusbuket med pink tema. Håndbundet af pink grenroser samt pink ecuadorroser.

 

En smuk afsked i påsketiden

Det er ligesom at der her for tiden har været en masse begravelse og jeg holder meget af at lave blomster til begravelser, for synes kke der er noget smukkere en en smuk afsked med ens kære. Så selv om det står i påskens tegn med blomster er her lige et smukt hjerte til afsked fra familien.

Jeg har kreeret utalige påskeblomster og her er lidt fotos,som du måske kan lade dig inspirere af.