Grovboller med havregryn

TFXZ4607

Grovboller med havregryn

(16 stk.)

200 g fuldkornsmel

40 g havregryn

50 g udblødte kerner (købte en 5-kornsblanding)

ca. 400-450 g økologisk hvedemel

1 tsk. salt

1 tsk. honning

1 pisket æg

25 g gær

2 dl lunken mælk

2 spsk. solsikkeolie eller rapsolie

1 dl. kærnemælk eller andet surmælksprodukt (evt. også creme fraiche)

Æg til pensling samt rugmel til pynt

Jeg har også brugt tørrede blomster til pynt, men det behøver man absolut ikke.

Lun mælken og udblød gæren heri. Tilsæt honning, kærnemælk/creme Fraiche, æg, olie, salt og sukker og rør det godt sammen. Tilsæt nu resten af ingredienserne. Start kun med 400 g hvedemel og tilsæt mere efter behov. Dejen skal æltes i ca. 10 minutter og må godt være let fugtig og ikke får hård. Vent hellere med at tilsætte mere mel til efter dejen har hævet. Læg dejen i en rengjort skål med et klæde over. Stilles et lunt sted og hæver nu i ca. 45 minutter/1 time.

Vend dejen ud og ælt den godt sammen igen. Del dejen i 16 stykker og tril dem hver især til boller, som lægges på en bageplade med bagepapir. Dæk dem nu over og efterhæv i ca. 30 min. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl bollerne med pisket æg, drys evt. halvdelen af bollen med rugmel og bag nu i ca. 10 minutter. Køles af efter bagning på en bagerist.

 

Møllehjul med squash og kærnemælk

IMG_4092

Lækre boller med kærnemælk og squash. Lækre, luftige og syrlige. Lækre til et mellemmåltid, madpakken, morgenmaden eller som tilbehør til gryderet eller suppe. Og så er det et brød der er nemt at gå til.

Møllehjul med squash og kærnemælk

(ca. 12 store boller)

300 g hvedemel

250 g groft økologisk hvedemel (Bornholmer hvede)

1 æg

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

1/2 dl lunkent vand

2 1/2 dl kærnemælk

200 g revet squash

1 sammenpisket æg til pensling

Oplæs gæren i det lunkne vand og rør 1 æg, kærnemælk, sukker og salt i. Bland det godt og ælt nu lidt efter lidt mel i dejen, så det bliver en blød og lind dej. Husk at meldrysse dit arbejdsbord, så dejen ikke sidder fast. Ælt den gerne min. 5-10 min. Lægges i en ren skål med et viskestykke over og stil til hævning i ca. 1 times til eller til den har ca. dobbelt størrelse.

Når dejen har hævet slår du luften ud ved at ælte lidt igen og form til boller, som du lægger tæt i en ring og fylder ud med boller. Du kan også bage denne opskrift som flutes, brød eller bare som almindelige boller lagt på pladen. Jeg har blot lagt dem som et møllehjul, så det ser lidt festligt ud. Dæk igen med klædet og hæv i ca. 20-30 min. Varm ovnen op til 220 grader imens. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag på midterste rille i ca. 20-25 min. BAGER DU DEJEN SOM FRANSKBRØD HUSK DA, AT SNITTE ET PAR RIDSER I DEJEN INDEN DEN KOMMES I OVNEN.

Tag brødet/bollerne ud og læg dem til afkøling på en bagerist.

Skønne gulerodsbrud og malede påskeæg

IMG_1526

Jeg kan altså snart ikke vente mere med at foråret kommer i gang. Solen skinner og humøret stiger. Så har taget meget forskud og malet mine første påskeæg. Der skal nok komme mange flere til er jeg sikker på. Det plejer der hvert år. Disse gulerodsbrud har jeg bagt for mange år siden første gang og fik lige lyst til at bage dem igen. De er super bløde og fugtige, så nu må jeg bage en ny portion, da de alle er blevet spist med det samme. Tror jeg hælder til at bage en dobbeltportion, så jeg ikke skal bage dem hver dag.

Gulerodsbrud

(12 stk.)

50 g gær

2 1/2 dl lunkent vand

1 dl olie (jeg har brugt solsikke)

2 tsk. salt

3 spsk. sukker

175 g revet gulerod

100 g solsikkekerner

ca. 850-1 kg hvedemel

1 æg til pensling samt ekstra solsikkekerner til toppen.

Udblød gæren i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker og olie og rør det godt rundt. Tilsæt mel lidt ad gangen. Jeg bruger min Kitchen Aid og tilføjer mel til dejen slipper skålens sider. Tilsæt nu gulerødder og solsikkekerner og lad dejen køre på maskinen i min. 5 min. Ellers ælter du den rigtigt godt og længe med hænderne på et meldrysset bord. Dejen skal være lidt klæg. Stilles nu til hævning et lunt sted i min. 1 times tid. Tag nu dejen op i store stykker med en spiseske og læg dejen, så de danner boller på en bageplade (2 stk.) med bagepapir. Læg et viskestykke over hver plade og stil dem igen lunt sted til hævning i yderligere 30-45 min. Gør ovnen klar ved at tænde den på 200 grader varmluft. Pensl bollerne med sammenpisket æg og give et godt drys med solsikkekernerne. Bages i ca. 15 min. og køler af på en bagerist.

Snackboller til en dejlig eftermiddag

Herhjemme er mine tre børn altid sultne synes jeg, og ligeså snart de kommer hjem fra skole og fritidsaktiviteter endevender de køleskab og alle andre skabe for noget de kan spise. Så her er et lækkert alternativ til en eftermiddagsbolle, som mine børn rigtigt godt kan lide. Jeg laver den som dobbeltportion, for så er der jo også til en nem madpakke i morgen med salat og noget kødpålæg i. De er også gode til at fryse ned og bruge til en suppedag evt.

IMG_0396

Denne portion er til ca. 15 boller

Gulerodsboller

100 g gær
5 dl kærnemælk
2 store æg
4 spsk. sukker

2 tsk. salt

2 spsk. hørfrø
200 gulerødder, groftrevne

200 g revet cheddarost
50 g skinkestykker

200 g smeltet smør eller 1 1/2 dl olivenolie
1 kg hvedemel

Rør gæren ud i kærnemælken og tilsæt herefter æg, sukker, revet gulerod, hørfrø, skinke, ost og solsikkekerner.
Tilsæt melet lidt efter lidt skiftevis med smørret og ælt dejen godt igennem. Dejen skal være fast og elastisk, men stadig ret klistret.
Lad dejen hæve lunt og tildækket, min. 1 time til den er hævet til dobbelt størrelse. Ælt nu dejen på et bord lidt igennem og sæt ca. 6 boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Du skal ikke trille boller, men bare sætte dejklatter på pladen. Efterhæver en 1/2 times tid tildækket igen. Pensles med vand og kommer ind i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 12-15 min. Køler af på en rist.

Du kan selv variere dit fyld. De smager også skønt, hvis du udskifter skinke og og med fx. rosmarin og oliven og små stykker italiensk salami. Eller hvad med soltørrede tomater og hvidløg? Der er mange muligheder…. Håber du også synes dette kan blive af de gode  opskrifter man vender tilbage til gang på gang.

Verdens bedste burgerbolle

IMG_1522

Elsker simpelt hen en god, hjemmelavet burger med godt med ost, advocado, hjemmelavede ristede løg og evt. rester af steg eller kylllingebryst i. Mums!

Burgerboller (12 store)

40 g gær

1,5 dl sødmælk

4,5 dl vand

1 1/2 tsk salt

1 1/2tsk sukker

2 spsk. olie

750 g hvedemel (du kan også bruge andre meltyper af grovere karakterer eller erstatte  lidt mel med havregryn og kerner)

Sesam til pynt og æg til pensling

Varm mælk og vand i en gryde til det er lunkent og hæld det op i en skål. Smuldr gær i mælkeblandingen, tilsæt salt, sukker og olie og bland tilsidst mel i lidt efter lidt til det er en blød, samlet dej. Æltes i ca. 10 min. Måske du skal bruge lidt mindre eller mere mel. Læg dejen i en ren skål dækket over med et klæde og stil skålen et lunt sted til hævning min. en times tid. Gerne lidt længere.

Ælt dejen på et meldrysset bord og form boller i den størrelse du ønsker dine burgerboller skal være i. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og gør dem lidt flade. Husk at have godt med mellemrum mellem dem, da de nu skal hæve igen med klde på i ca. 1/2 times tid. Tænd ovnen på 185 grader, pensl burgerbollerne med sammenpisket æg tilsat lidt vand og drys tilsidst med sesam. Bages i ca. 10-12 min., men igen vareierer det fra ovn til ovn og størelsen af bollerne. Men de er færdige, når der er gyldne og lyder hule når du banker bagpå en af de bagte boller. Køles af på en bagerist.

Du kan også tilsætte revet gulerødder eller lidt spinat til dine boller. De bliver altid gode.

 

Farmors boller

Farmors boller (ca. 15 stk.)

3 dl. mælk
50 g gær
200 g smør
3spsk. sukker
lidt salt
3æg
ca. 650 g. hvedemel
1 æg til pensling
Hæld mælken i en gryde sammen med smørret og lun det ved svag varme til smørret er smeltet- Afkøl blandingen, før den hældes i en skål. Opløs gæren, tilsæt sukker, salt og æg. Tilsæt melet, og ælt dejen, til den er smidig. Stil dejen til hævning et lunt sted til dobbelt størrelse. Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Æltes til ca. 15 boller. Efterhæves ca. ½ time. Pensles og bages v/200 grader i 12-15 min. Og hold nu op, hvor har jeg så mange ting jeg alligevel har samlet op på hen over sommeren af opskrifter og idéer, så nu bliver det jo pludseligt et laaaanngt indlæg, så enten må du jo springe fra nu eller håber da du synes det er spændende og noget du måske ved lejlighed kan benytte. Ligesom jeg også altid så gerne vil have kommentarer om, hvordan denne side fungerer, mangler, osv. for uden jeres respons, kan jeg ikke gøre det bedre og rette på mine fejl. Jeg er stadig meget grøn i blogskrivning og at skrive opskrifter ned, hvor jeg altid laver på slum. Så skriv endeligt. Det er også en bolle der er velegnet som en fødselsdagsbolle til et lagkagebord.

De lækreste boller med kærnemælk på en kold snevejrsdag

Kærnemælksboller (ca. 18-20 stk.)

1 dl mælk

2 1/2 dl kærnemælk

50 g gær

200 g smør

3 spsk. sukker

lidt salt

3 æg

ca. 700 g hvedemel

1 æg til pensling

evt. perlesukker til toppen

Hæld mælken i en gryde sammen med smør og lun det til smør et smeltet. Hæld det i en skål, hvor du smuldrer gæren i, og tilsætter kærnemælken under omrøring. Tilsæt de 3 æg, sukker og salt og rør det hele sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt det sammen til dejen er smidig. Overdæk dejen i en skål og stil skålen et lunt sted til dejen har hævet til ca. dobbelt størrelse. Gerne en times tid. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt sammen. Del dejen i to dele og del hver del i 9-10 stykker. Tril hvert stykke dej til en bolle og sæt bollen på en bageplade dækket med bagepapir. Stil bagepladen med boller til at hæve i ca. en halv times tid. Husk pladen også skal være overdækket. Tænd ovnen på 220 grader, pensel bollerne med et sammenpisket æg og strø evt. perlesukker på. Bages i ca. 10 min. på midterste rille og kæles af på en bagerist efter bagning.