Den nemmeste Cheesecake med saltet karamel

IMG_9320

Skal du have gæster eller blot lave en dessert, som er let i konsistensen og let at lave er denne opskrift sagen. Du kan variere smagen efter det du har lyst til. Jeg lavede denne cheesecake med lime, maltesers og saltet karamel. Du kan også lave den med fx. bær.

Opskriften er til en stor springform. Vi havde til 8 pers., som så fik store stykker eller 10 mindre stykker.

Cheesecake

Bund:

75 g. smeltet smør

220 g knust Digestive

Fyld:

4 dl piske fløde

400 g Philadelphia cream cheese

4 spiseskeer flormelis

saften og revet skal fra 2 økologiske lime

Flydende karamel

(jeg har benyttet karamelsauce fra Konnerup Chokolade)

1 pose Maltesers

 

Læg bagepapir i din springform, i bunden og rundt i kanten. Jeg klippede en cirkel ud, svarende til omkredsen og lavede en lang bane af bagepapir til siderne.

Mix den smeltede smør og de knuste Digestives sammen. Pres dem ned i bageformen. Jeg benytter et glas med flad bund til at få presset det godt samme.

Bland flormelis sammen med piskefløden og pisk det til det er ved at blive lidt fast i kosnitensen. Bland nu creamchesse i. Pisk det godt sammen og tilsæt nu enten lime eller bær. Hæld halvdelen af fyldet i formen og tilsæt karamelsauce og hakket maltesers (du kan også bruge bær eller nødder eller marshmellows evt.). Hæld nu resten af fyldet over og gentag med karamelsauce og maltesers. Jeg pyntede også med de små chokoladesommerfugle af brændt karamel fra Summerbird. Sæt nu kageformen i køleskab. Den skal afkøle i min. 5 timers tid. Du kan snyde lidt og give den lidt i fryseren.

Jeg pyntede inden servering cheesecaken med flotte blomster og brombær fra haven. Men du må da erkende den er nem at gå til ikke?

 

IMG_0328

Saltet karamelcheesecake med karameliserede popcorn

imageHer har jeg sammensat en del af det jeg elsker af søde sager. Popcorn, cheesecake i skøn samsurium med masser af saltet karamel og hvid chokolade!!! Lyder det ikke allerede lækkert? Serverede denne kage til min datters fødselsdag og den blev virkeligt modtaget med mange uhmmmm rundt om bordet.

Vi var 22 personer og der var mere end rigeligt. Jeg lavede dobbeltportion i en stor, rund bageform med en diameter på 28 cm.

Saltet karamnelcheesecake

Bund

12 knuste Digestive kiks

30 g sukker

120 g smeltet smør

Forvarm ovnen til 175 grader.

Blend kiks, sukker og smeltet smør sammen og hæld blandingen i bunden af en form og pres kikseblandingen godt ned med bagsiden af en spiseske, som er klargjort med bagepapir. Bag i 5 min. i midterste rille.

Fyld

1 æg (stuetemperatur)

75 g sukker

450 g Philedelphia flødeost (ikke light)

2 1/2 tsk. vanillesukker

125 g saltet karamelsauce (jeg snød med at have købt en færdiglavet)*

Pisk alle ingredienserne sammen og hæld det i formen med den bagte kiksebund. Hæld nu den saltede karamel i cirkler over  den flydende masse. Bag nu i ca. 20 min. Lad den køle af i ca. 20 min. inden du sætter den i køleskab. Gerne i min. 5 timers tid.

Karameliserede popcorn

(100 g)

1 PS. Færdigkøbte popcorn a 100 g.

85 g smør

140 g brun farin

3 spsk. Lys sirup

3/4 tsk. Vanillesukker

3/4 tsk. Natron

1 1/2 tsk. Flagesalt

Tag 1 bradepande og dæk den med bagepapir og fordel popcornene på pladen. Forvarm ovnen på 150 grader.

Smelt smør og tilsæt herefter farin og sirup. Lad det nu koge op og kog et par minutter indtil det er blevet lidt tykt. Tag gryden af varmen og tilsæt vanillesukker, salt og til sidst natron. Rør godt og fordel karamellen over popcornene på bagepladen. Tag med to spartler og vend popcornene godt i karamellen. Sættes i ovnen og bages 20 min. Tag pladen ud og fordel, vend popcornene og bag yderligere 10 min. Tages ud og køler godt af. Hvis der er nogle tilbage skal de opbevares i tætsluttende dåse/glas.

Inden servering af cheesecaken hældte jeg et godt lag karameliserede popcorn på toppen og pyntede med hjemmelavede fyldte chokolader med fyld af – selvfølgelig saltet karamel.

image Lækre chokolader med saltet karamel

Synes du igen skal se lidt blomster som jeg arbejder med hver dag.

Mangochessecake i små mundbidder

IMG_4255

Disse små, lækre desserter er så syndige og smagfulde og nemme at lave. Man kan også lave dem dagen før. Det bliver de bestemt ikke ringere af. Og de har altså bare en wow-faktor, når de bliver serveret. Jeg har købt de små patentglas i Søstrene Grene, men man kan også blot lave mango-cheesecaken i en almindelig springform fx. Kan du ikke lige få fat i modne mangoer, så kan du altså erstatte det af anden frugt eller bær. Den er super nem og skal ikke bages!

Mangocheesecake

(1 stor springform eller 8 små patentglas)

Kiksebund:

200 g smuldret Digestivekiks

100 g smeltet smør

2 tsk. varmt vand

Fyld til cheesecake:

10 blade husblas

3 spsk. varmt, kogt vand (til opløsning af husblas)

350 g Philidelphia ost

100 g sukker

2 tsk. vanilleessens (eller vanillepulver kan bruges)

saft af 1 citron

1 1/2 hel skrællet, blendet mango

4 spsk. sukker

1/2 dl. vand

2 dl. fløde

Mangogele:

1/2 skrællet, blendet mango

3 blade husblas

4 spsk. vand

1 spsk. sukker

1/2 mango, skrællet, blendet mango til

Knus Digestivekiks i en frostpose til det er en sandet masse, men ikke fintmalet. Bland det godt med smeltet smør og det varme vand. Pres kiksedejen godt ned i formen og stil på køl en halv times tid.

Kog 1/2 skrællet og blendet mango op med 4 spsk. sukker og 1/2 dl. vand og lad det køle af. Læg husblas i koldt vand, som anvist på pakningen. Pisk fløden luftig på en køkkenmaskine eller med en håndmikser. Kom sukker, vanille, citronsaft i flødeosten. Vend nu den afkølede 1/2 mango i blandingen.

Pisk fløden stiv og knus nu vandet fra husblas, mens du opbløder det over vandbad i de 3 spsk. vand. Når al husblas er opløst pisker du husblas i flødeostefyldet. Pisk det godt. Vend nu fløden forsigtigt i, så du ikke slår luften ud af fyldet. Vend til sidst 1 skrællet og blendet mango i og fordel i formen/formene. Sættes på køl i ca.3-4 timer inden du fordeler mangogele på.

Læg de 3 blade husblas i koldt vand, som anvist på pakningen. Kog 1/2 skrællet og blendet mango med 4 spsk. vand og 1 spsk. sukker. Tag det af varmen og lad det køle lidt af inden du rører husblas i. Hæld nu den afkølede (må gerne være lidt lunken, men ikke for varm) mangosauce over cheesecaken og sæt på køl igen i min. 1 time. Gerne mere og også gerne til dagen efter.

 

 

 

Cheesecake med friske, danske jordbær

IMG_3186

En rigtig frisk sommerdessert kunne være denne frossen cheesecake med jordbærsauce og (købe-)is! Isen (sorbet) kan jeg simpelt hen ikke selv lave bedre! Den er fra Social Foods på Gl. Kongevej på Frederiksberg og er med citron, ingefær, avocado, spinat og æble. Den er så frisk og jeg må erkende jeg var lidt i tidsnød, så det var ikke noget svært valg! Du behøver slet ikke servere is til denne kage, men det synes jeg blot jeg havde lyst til.

Kagen er lavet i en alm. springform og skal ikke bages. Den er utrolig hurtig og nem at lave og står du lige og skal have en dessert klar uden for meget arbejde er denne et godt valg. Du kan jo også helt selv bestemme om den skal være frossen. Kan sagtens serveres fra køleskabet, som er blot mere cremet.

Cheesecake med jordbær

(Alm. springform ca. 24 cm i dia.)

12 Digestive kiks (knuste)

60 g smeltet smør

200 g rensede jordbær

160 g sukker

1 limefrugt, saft og skal herfra

250 g stuetemp. Mascapone

300 g Philadelhia cream cheese (ikke light)

400 g piskefløde

Evt. ekstra jordbær til dekoration og evt. is til toppen (dette behøves ikke!)

Bland de knuste Digestivekiks i blenderen med det smeltede smør. Klargør din springform med bagepapir i bunden og siderne. Læg kikseblandingen i bunden af springformen og brug bagsiden af en spiseske til at trykke den godt ned og lav en lige overflade. Stil nu formen i fryseren i mens du blander fyldet. Jeg har brugt ekstra, halve jordbær til at sætte rundt i siden af formen.

Dette er ikke noget man behøver. Det ser blot flot ud synes jeg. Bland jordbær, sukker, limesaft og -skal i blenderen. I en stor skål blander du mascarpone, cream cheese samt piskefløde og rører til det er en tyk creme. Jeg bruger min KicthenAid til dette.Bland nu jordbærpureen i cremen og når det er godt blandet sammen hælder du det i din form. Dæk formen med husholdningsfilm og stil i køleskab eller fryser. Gerne til dagen efter. Tages ud af køleskab eller fryser ca. 30 min. før servering. Som du kan se på mit foto har jeg også lavet en jordbær sauce til.

IMG_3167

 IMG_3168

Jordbærsauce

500 g rensede og halverede jordbær

80 g sukker

1 tsk. limefrugt

1/2 dl. vand

1 spsk. kartoffelmel

lidt kold vand

Tag jordbær sammen med limesaft, sukke rog 1/2 dl. vand og bring i kog. Koges ca. 5 min. Tages af varmen og presses gennem en sigte. Hæld den siede saft i gryden igen. Bland kartoffelmel med lidt koldt vand og rør godt i jordbærsaucen. Må ikke koge igen. Men det er vigtigt jordbærsaucen stadig er godt varm, når du blander med kartoffelmel.

Kan laves dagen før og stilles på køl. Jeg serverer jordbærsaucen kold. Kan også bruges ovenpå is en anden dag.

 

Chokolade-lime Chessecake med roser

Til dessert til Sankt Hans aften har jeg eksperimenteret med en frisk sommerkage. Den er blevet udviklet og smagt af mange, så nu kommer den endelige opskrift så- Der er mange smage i denne opskrift, så du kan jo udelade enten rosengeléen eller lakrids eller begge dele. Den skal nok blive lækker alligevel. Har du ikke mulighed for at finde rosen-hybenblade, kan du bruge almindelige rosenblade eller frisk frugt af alle slags.Det er også friskt og lækkert. Vælger du frisk frugt kan du toppe med flager af mørk chokolade stykker. Men her er opskriften på den dessert, som vi alle herhjemme faldt for.
 Chokolade-lime Chessecake med roser (springform ca. 20 cm i dia.)
200 g digestive kiks, let knuste
75 g chokolade, hakket
75 g mandler med skal
100 g smør, smeltet og afkølet lidt
4 blade husblas

400 g flødeost naturel

4 lime, saften og revet skal heraf

1½ dl cremefraiche 18 %
125 g flormelis

4 dl piskefløde
Rosengele til toppen
2 blade husblas
3 dl. rosengele.
Creme til topping
2½ dl piskefløde
3½ spsk. god syltetøj efter smag (jeg har brugt hindbær/rabarber)
Skær bagepapir i bunden af bunden af springformen, så det dækker. Smør siderne med fedtstof. Pak selve formen ind i stanniol på ydersiden, så der ikke kommer til at kunne løbe væske ud af siderne.
Kom let knuste kiks og hele mandler i en foodprocessor og kør, til kiksene er knuste. Mandlerne behøver ikke at være fint malede. Hæld indholdet i en skål. Tilsæt hakket chokolade og smeltet smør, rør det sammen, så smørret er ligeligt fordelt i kikse-massen.

Kom kiksemassen i bunden af formen, og pres den godt sammen – ca. ½-1 cm op ad kanten. Udblød husblassen i en skål med koldt vand. Tag husblassen op af vandet, og kom det i en skål som tåler varme, og smelt husblassen over vandbad. Rør flødeost, limesaft, limeskal og cremefraiche sammen med flormelis, til det er en jævn masse i en skål.

Sigt husblassen i cremen, og rør det hurtigt sammen. Pisk fløden til skum og vend den i flødeostcremen.

Kom flødeostcremen i formen ovenpå den bagte kiksebund, og smør den ud i et jævnt lag. Sæt nu kagen i køleskabet.

Udblød husblas til geleen i en skål med koldt vand. Bring rosengeléen til kogepunktet – tag gryden af varmen, og tilsæt det udblødte husblas under omrøring i den varme væske. Afkøl rosengeléen til den er finger-varm, og hæld den over flødeostecremen og sæt hele kagen i køleskabet 3-4 timer til cremen har sat sig.

Inden serveringen pisker du fløden til flødeskum og vender syltetøj i flødeskummet. Læg det i bløde toppe på kagen og pynt nu med rosenblade eller frugt og chokolade. Jeg har strøet lakridspulver på flødeskummet inden rosenbladene, da vi er skør med lakrids, men det kan godt blive for mange smagsnuancer. Et godt tip til serveringen er at man lige varmer kagespaden og kniven i varmt vand inden man skærer kagen, det gør arbejdet nemmere. Men velbekomme og rigtig god Skt. Hans til Jer alle.

Jordbær-/cheesecakemuffins

Disse muffins er bare så super lækre. De holder ikke lnge herhjemme for alle elsker dem. Der er til ca. 18 muffins i denne opskrift.

Jordbær-/cheesecake muffins

2 3/4 dl. mælk
75 g smør ved stuetemperatur
2 æg
1 ½  tsk. vanillepulver

225 g sukker
2 1/4 tsk. bagepulver

190 g hvedemel
et nip salt
ca. 1½ pk. friske jordbær, skåret i mindre stykker
250 g. digestive kiks, smuldret

Hæld mælk, vanille, smør, bagepulver og æg sammen i en røremaskine og sørg for det er godt blandet sammen. Tilsæt bagepulver, salt og mælk og pisk dejen til den er blød og cremet i konsistensen. Tilsæt de hakkede jordbær og vend det i dejen med en dejskraber. Fyld dejen i muffinsforme og sæt i en forvarmet ovn v/175 grader i ca. 18-20 min.. Tjek altid dejen ikke hænger fast i en kødnål eller et grillspyd. Lad nu kagerne køle helt af mens du laver toppingen, som er en dejlig flødeostecreme.

450 g flormelis
75 g usaltet smør ved stuetemperatur
190 g flødeost

Du starter med at piske flormelis og smør sammen i en røremaskine til det er rigtigt godt blandet. Tilsæt flødeosten og pisk til det er blandet sammen. Tilsæt evt. et par dråber vanilleessens. Pisk det sammen i min 5 min. Men pas på det ikke skiller.

Smør flødeosten på cupcakes og vend dem i de knuste Digestivekiks. Du kan også vælge at sprøjte det på med en fin tylle. Jeg har så lavet i fondant nogle små jordbær til pynt. Det er en himmelsk mundfuld man får her og man kan nok ikke nøjes med en… Velbekomme.