Andreas ønskekage

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har en skøn lille ven, som har ønsket sig en kage til sin fødselsdag fra mig. Og det skal han jo have. Da jeg spurgte ham om, hvad det så skulle være, kom der mange ting på banen. Det skulle være en rocker-, røver, politi-, brandbilkage. Hmmm, lidt mange ting, men jeg synes nu jeg fik meget af det med. Da det var til små børn har jeg ikke lavet kagen med mousse i, men blot en chokoladesmørcreme til opsmøring og en saftig chokolade drømmekage. Den øverste kage er blot en dummy, så der var plads til alle de ting jeg gerne ville have på kagen, samt der så er en ting Andreas så kan gemme til pynt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  OLYMPUS DIGITAL CAMERA  OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Chokolade Drømmekage

(opskriften er til en stor bradepande eller en rund bageform Ø 35 cm)

8 æg
8 dl. sukker
10 dl. mel
8 spsk. kakao
8 tsk. vanillesukker
8 tsk. bagepulver
4 dl. mælk
500 gr. smeltet smør

Tænd ovnen på 180 grader.
Æg og sukker piskes skummende og til en tyk masse. Mel, kakao, vanilje og bagepulver sigtes sammen og tilsættes med en gummispatel mens du til efter lidt tilsætter smeltet smør og mælk .
Smør din form godt med fedtstof eller foer den med bagepapir. Bagetiden afhænger lidt af, hvad du bager kagen i, men jeg bagte min i den store, runde bageform og der fik den 60 min. Bag den blot til dejen slipper din bagepind. Lad kagen køle helt af inden du opsmører den med smørcreme. Se tidligere opskrifter herpå.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA   OLYMPUS DIGITAL CAMERA   OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lækkerier til 2. juledag

Normalt har jeg altid lavet en masse hjemmelavet konfekt til julen, men da vi ikke skulle fejre jul herhjemme sprang jeg det over i år. Men traditionen tro har jeg altid til familiejulefrokosten stået for konfekt til kaffen, så jeg måtte jo ikke skuffe dem. Udover vi kom en helt time for sent til frokosten!!! Ikke så smart, så vi må nok fremover inviteres til en time før de andre.

Men konfekten blev skiftet ud med hjemmebagte muffins, og jeg benyttede mig, som altid, af min grundopskrift, som også ligger i indeks. Jeg udskifter bare med, hvad jeg har i mit skab og efter, hvad jeg har lyst til at lave på den pågældende dag. Jeg valgte at lave muffins som en drømmekage, hvor grunddejene blev tilsat kokos. Imens de var i ovnen i ca. 12 min. lavede jeg topping og fyld, som bestod af  smør, brun farin, masser af kokos og lidt mælk, som alt sammen koges sammen til en masse i en gryde. Da muffins kom ud af ovnen kølede de lidt af inden jeg lavede et hul i hver af dem og hældte med en teske kokos-/sukkerfyldet ned i hver enkelt af dem. Bagefter brugte jeg resten til at toppe op med.

Jeg bagte også muffins med æbler, rosiner og kanel, og brugte tre æbler til en gang basisopskrift. Disse muffins fik en topping med vanillesmørcreme, som jeg brugte 100 g smør, 500 g flormelis, lidt vanilleessens og lidt mælk. Alt sammen piskes på en køkkenmaskine eller en håndmikser, i ca. 5-10 min. Det skal være luftigt. Du kan vælge at putte det i en sprøjtepose eller som jeg gjorde, fordelte jeg det med en kniv og dyppede dem i små sukkerperler. Halvdelen lavede jeg bare en top med smørcremen på, og dyppede dem i frysetørrede hindbær, som gør at de ikke er alt for søde.

Den sidste variant lavede jeg som chokolademuffins i miniformat. Jeg erstatter noget af melet i basisopskriften med den mørke kakaopulver, hældte dejen i en sprøjtepose og fordelte i små muffinsforme, som jeg havde købt i Søstrene Grene. Inden de blev bagt lagde jeg et stykke hvid chokolade i hver af dem. Til dem lavede jeg en kakaosmørcreme, som jeg sprøjtede på med en tyl og dyppede dem i hakket, hvid chokolade. De faldt alle sammen i meget god jord.

Min mands fødselsdag – IPhone-kage

I dag er det min mands fødselsdag, og da han ikke har så mange hobbies, var det lidt svært, hvilket tema hans kage skulle have. Men som min yngste så sagde, så hænger der tit en telefon ved hans øre, så var det måske naturligt at lave hans telefon. Kagen lavede jeg i et ildfast fad og selve kagen var en drømmekage, hvor jeg flækkede den på midten og kom kokos-/sukkermassen i midten.
Drømmekage:
250 g mel
50 g smør
300 g sukker
4 æg
2 dl. mælk
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
Fyld:
125 g smør
100 g kokosmel
250 mørkt puddersukker (farin)
½ dl. mælk
Æg og sukker piskes over kogende vandbad til en tyk masse. Mel, bagepulver og vanillesukker hældes sammen i en skål og blandes forsigtigt ned i æggemassen.
Mælk og smør koges op og blandes nu forsigtigt i dejen, der hældes i en smurt og melet bageform eller som jeg benyttede, ildfast fad. Bages på ovnens midterste rille v/200 grader i ca. 25 min.
Fyldet smeltes sammen i en gryde og hældes på den ene halvdel af den kællige, flækkede kage. Bag den i ca. 4-5 min. v/200 grader, og når den er taget ud lægges den sidste del på af kagen.
Hvis man skal have en helt almindelig Drømmekage skal kagen ikke flækkes, men blot bages i 20 min. fyldet hældes ovenpå kagen og igen bage 5 min. i ovnen.
Han blev meget glad for kagen, som jeg inden den blev serveret valgte at dampe, så den blev flot blank, som en IPhone jo nu en gang er.