Mangochessecake i små mundbidder

IMG_4255

Disse små, lækre desserter er så syndige og smagfulde og nemme at lave. Man kan også lave dem dagen før. Det bliver de bestemt ikke ringere af. Og de har altså bare en wow-faktor, når de bliver serveret. Jeg har købt de små patentglas i Søstrene Grene, men man kan også blot lave mango-cheesecaken i en almindelig springform fx. Kan du ikke lige få fat i modne mangoer, så kan du altså erstatte det af anden frugt eller bær. Den er super nem og skal ikke bages!

Mangocheesecake

(1 stor springform eller 8 små patentglas)

Kiksebund:

200 g smuldret Digestivekiks

100 g smeltet smør

2 tsk. varmt vand

Fyld til cheesecake:

10 blade husblas

3 spsk. varmt, kogt vand (til opløsning af husblas)

350 g Philidelphia ost

100 g sukker

2 tsk. vanilleessens (eller vanillepulver kan bruges)

saft af 1 citron

1 1/2 hel skrællet, blendet mango

4 spsk. sukker

1/2 dl. vand

2 dl. fløde

Mangogele:

1/2 skrællet, blendet mango

3 blade husblas

4 spsk. vand

1 spsk. sukker

1/2 mango, skrællet, blendet mango til

Knus Digestivekiks i en frostpose til det er en sandet masse, men ikke fintmalet. Bland det godt med smeltet smør og det varme vand. Pres kiksedejen godt ned i formen og stil på køl en halv times tid.

Kog 1/2 skrællet og blendet mango op med 4 spsk. sukker og 1/2 dl. vand og lad det køle af. Læg husblas i koldt vand, som anvist på pakningen. Pisk fløden luftig på en køkkenmaskine eller med en håndmikser. Kom sukker, vanille, citronsaft i flødeosten. Vend nu den afkølede 1/2 mango i blandingen.

Pisk fløden stiv og knus nu vandet fra husblas, mens du opbløder det over vandbad i de 3 spsk. vand. Når al husblas er opløst pisker du husblas i flødeostefyldet. Pisk det godt. Vend nu fløden forsigtigt i, så du ikke slår luften ud af fyldet. Vend til sidst 1 skrællet og blendet mango i og fordel i formen/formene. Sættes på køl i ca.3-4 timer inden du fordeler mangogele på.

Læg de 3 blade husblas i koldt vand, som anvist på pakningen. Kog 1/2 skrællet og blendet mango med 4 spsk. vand og 1 spsk. sukker. Tag det af varmen og lad det køle lidt af inden du rører husblas i. Hæld nu den afkølede (må gerne være lidt lunken, men ikke for varm) mangosauce over cheesecaken og sæt på køl igen i min. 1 time. Gerne mere og også gerne til dagen efter.

 

 

 

Bryllupskage

Bryllupper er der også mange af her om sommeren, og her er nogle kager, som skulle være enkle, med hortensiapynt og ikke helt traditionelle. Jeg valgte at lave dem med lyse lagkagebunde med hindbærmousse og hvid Crunch-mousse med lakridspulver efter aftale med bruden. Opskrifter på lagkagebundene samt hindbærmousse er tidligere lagt ud, så jeg beskriver kun opskriften på den hvide Crunch mousse.

Hvid Crunch-mousse til en form (33 cm)

2½ plader Nestlé Hvid Crunch-Chokolade
½ l. piskefløde
6 stk. husblas
3-6 dråber vanilleessens

Start med at tage halvdelen af piskefløden og varm den op mens du udbløder husblas i koldt vand. Hak chokoladen i mindre stykker. Når fløden er godt varm tager du den af varmen og lidt efter tilsætter du den hakkede chokolade og rører det sammen til alt chokoladen er smeltet. Når det er godt rørt sammen tilsætter du den afdryppede husblas i massen, mens du rører det sammen. Når det hele er kølet lidt af, vender du det nu sammen med den sidste halvdel af piskefløden, som har pisket til flødeskum. Når det er vendt sammen sætter du det på køl sammen med den hindbærmousse du også har på køl. Lagkagebunden flækkes to gange vandret og på det første lag valgte jeg at væde med min egen hyldeblomstessens. Så lagde jeg et tykt lag hindbærmousse, så næste lag, som jeg dryppede med jordbærsirup og derefter lagde et tykt lag Crunch-mousse over. Der efter dryssede jeg Bülow Lakridspulver henover moussen og lagde det sidste lag på kagen og pressede det meget blødt sammen. Jeg samler altid kagen i formen med en stor pose i bunden, så er det super nemt at tage op igen. Sæt kagen på køl og lad den gerne hvile et par timer eller gerne til dagen efter.

På begge kager brugte jeg en stjernetylle til at sprøjte det øverste lag med. På den ene kage lavede jeg en creame chesse frosting og den anden var ren piskefløde, så der var to smagsvarianter. De ligner hinanden, men synes det er rart at der er lidt at vælge mellem.

Cream cheese frosting:

500 g flødeost
300 g blødt smør, stuetemperatur
ca. 1200-1500 g flormelis
ca. 6-8 dråber vanilleessens
eller kornene fra 1½ vanillestang

Pisk flødeost sammen med smør på en køkkenmaskine og tilsæt langsomt flormelis og vanilleessens. Lad maskinen køre på middel hastighed i ca. 5 min. Nu kan du bruge frostingen i en sprøjtepose med tylle i og lave lige det mønster du vil have på din kage. Til slut pyntede jeg begge kager på skift med blomster, blade, kugler og glimmer. Da det var meget varmt den dag, tog det ekstra tid hele tiden at skulle sætte den ene kage på køl efter den anden. Men har fået god respons på kagerne, at de smagte rigtigt godt.

Jordbær-/cheesecakemuffins

Disse muffins er bare så super lækre. De holder ikke lnge herhjemme for alle elsker dem. Der er til ca. 18 muffins i denne opskrift.

Jordbær-/cheesecake muffins

2 3/4 dl. mælk
75 g smør ved stuetemperatur
2 æg
1 ½  tsk. vanillepulver

225 g sukker
2 1/4 tsk. bagepulver

190 g hvedemel
et nip salt
ca. 1½ pk. friske jordbær, skåret i mindre stykker
250 g. digestive kiks, smuldret

Hæld mælk, vanille, smør, bagepulver og æg sammen i en røremaskine og sørg for det er godt blandet sammen. Tilsæt bagepulver, salt og mælk og pisk dejen til den er blød og cremet i konsistensen. Tilsæt de hakkede jordbær og vend det i dejen med en dejskraber. Fyld dejen i muffinsforme og sæt i en forvarmet ovn v/175 grader i ca. 18-20 min.. Tjek altid dejen ikke hænger fast i en kødnål eller et grillspyd. Lad nu kagerne køle helt af mens du laver toppingen, som er en dejlig flødeostecreme.

450 g flormelis
75 g usaltet smør ved stuetemperatur
190 g flødeost

Du starter med at piske flormelis og smør sammen i en røremaskine til det er rigtigt godt blandet. Tilsæt flødeosten og pisk til det er blandet sammen. Tilsæt evt. et par dråber vanilleessens. Pisk det sammen i min 5 min. Men pas på det ikke skiller.

Smør flødeosten på cupcakes og vend dem i de knuste Digestivekiks. Du kan også vælge at sprøjte det på med en fin tylle. Jeg har så lavet i fondant nogle små jordbær til pynt. Det er en himmelsk mundfuld man får her og man kan nok ikke nøjes med en… Velbekomme.