Blæksprutter og rejer

IMG_1152

I dag står den på ren friture, men for pokker det kan også være lækkert! Husk nu temperaturen skal være høj, så maden ikke bare suger olie til sig og bliver olierede, men høj varme, så maden bliver sprød og lækker. Husk altid du ikke må gå fra varm olie og heller ikke have børn i nærheden. Hav altid et stort grydelåg klart, hvis uheldet skulle være ude. Taler af erfaring desværre, da min mand sidste år brændte vores køkken ned.

En god idé er at starte med dejen til rejerne og også til blæksprutterne, da den har godt af lige at stå at trække på kæl i en halv times tid.

Tempuradej med kokos

1 æg

1,5 spsk. mel

2 spsk. kokosmel

1,5 spsk. koldt vand

Lidt salt og lidt tørret chilipulver

Start med at piske æg og koldt vand sammen til det danner mange bobler. Pisk derefter alle de tørre ingredienser i, og dejen er klar til brug. Der skal være min. 10 cm olie i din gryde, som også gerne skal være tykbundet. Når olien er varm nok (kan testes med en tændstik, hvor du stikker tændstikshovedet i olien. Syder det omkring svovlet er den varm nok, eller et lille stykke brød, som gerne skal blive brunt hurtigt).

Tag dine store kinarejer, skyl dem og læg dem og tør dem derefter af på køkkenrulle. Tag rejerne og vend dem i dejen. Tag kun lidt rejer i gryden ad gangen, så du ikke får nedkølet olien for hurtigt. Steges i ca. 5 min. Tag dem op og læg dem på køkkenrulle. Dette gøres smed alle rejerne.

 

Til din dej til blæksprutterne er der sikkert mange forskellige opskrifter. Jeg bruger denne opskrift, da jeg synes den giver en god dej rundt om blæksprutten. Den har også godt af at hvile en halv times tid inden brug i køleskabet.

Beignetdej til blæksprutter

125 g hvedemel

1 tsk. salt

1 dl. øl

1 dl. koldt vand

2 spsk. olie

1 æggehvide

Jeg køber mine blæksprutter hos min fiskemand, som har dem på frost. De er store og meget nemme at gå til. Jeg renser dem for hinder, vasker dem og dupper dem tørre med køkkenrulle. Skærer så ringe af dem, som jeg dypper i dejen og steger dem i den varme olie.

Serverer rejerne med en god aoli og med maser af frisk citron.

 

 

Smørrebrød til en dejlig sommerdag

IMG_1256  IMG_1258 IMG_1260

Er der noget bedre end en dejlig frokost på terrassen med dansk smørrebrød? Nej vel? Elsker  simpelt hen tomater og især de nye, danske kartofler på et godt, lunt rugbrød i tykke skiver. Og især det at starte med en god hjememlavet karrysild er jo også dejligt.

IMG_1257

Karrysild

1 1/2 dl cremefraiche 18%

1 dl mayonaise

1-1 1/2 tsk. karrypulver

1/2 tsk. sukker

et drys salt og lidt peber

1 1/2 tsk kapers

1 1/2 skrællet, sprødt æble skåret i tern

1 hårdkogt æg skåret i små stykker

6 gode, store marinerede sildefiletter skåret i mundrette bider

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, undtaget æg og sild og smag til. Det kan godt være der skal lidt mere i af salt, sukker eller karry. Det er jo en smagssag. Lad dressingen samle sig lidt på køl en halv times tid. Vend til sidst æg og sild i og server med rå løg og evt. lidt revet hårdkogt æggeblomme ovenpå.

Hjemmelavede steget løg

Til maden med de nye kartofler har jeg lavet hjemmelavet stegte løg. Tag dine løgringe og vend dem i hvedemel. Ryst dem ganske let i en sigte og steg dem sprøde i  6 cm. solsikke olie. Skal dryppe godt af på køkkenrulle. Giv gerne et rundhåndet drys salt.