Min nyeste farvelagte tegning er fra et kig under havoverfladen med mine briller på. Trængte til at lave andet end blomster og sommerfugle, så nu er jeg lige i gang med et par tegninger fra havet. Har tegnet denne tegning på markerpapir med markerpenne fra Copics, Stylefile, on the run og de noget billigere tuscher fra boghandleren, Twinmarkers.
Prøvede ligesom sidst at få husket at tage fotos undervejs i min farvelægning.
Fik så helt blod på tanden efter første tegning, så tog skridtet videre og fik en skøn gave af min mellemste søn. Han synes jeg er verdens bedste mor, og går simpelt hen ud og køber en A3 markerblok til mig for hans egne lommepenge. Verdens dejligst søn! Så nu måtte jeg simpelt hen tegne i et nyt og større format. Skønt!
Igen en lille fotoserie af processen.
Næste tegning gjorde jeg mig også umage med at få taget fotos, både af processen, men også af tegnemetode og tilmed også lavet en lille video. Jeg har ikke tonsvis af farver, men har en del fx. grønne nuancer. Ca. 15 stk. Sådan er det med de farver jeg bruger mest. De farver jeg ikke har så mange nuancer af udnytter jeg så ved at tegne/male flere gange ovenpå hinanden, så jeg fx. får en mørkere tone og, hvis jeg skal have en lysere tone, blender jeg først og tegner/maler blødt ovenpå, så fremkommer en lysere tone. Så du behøver ikke købe tuscher for millioner af kroner, men det er værd at købe et godt mærke. Jeg er specielt meget glad for Copic markerpenne. De har meget farvepigment og er lette at arbejde med.