Er så klar til efterår nu!

IMG_0442

Jeg ved godt at det er skønt vejr og solen skinner, men jeg elsker efteråret og kan da ikke helt vente, ligesom det kribler i mig for at komme i gang med julen. Lige nu bugner haven, stranden og skoven af materialer, så det er jo egentlig bare om at komme i gang. Måske er det for tidligt med orange græskar, osv., så jeg har valgt at male mine græskar med akrylmaling. Græskarene rådner jo nok på et tidspunkt, så der må jeg i gang igen, og ellers holder de lige til jeg ikke orker at se på græskar mere, så er det fint. Jeg har også en masse grimme urtepoter stående, som ikke passer indenfor (og helle rikke udenfor), men jeg nænner ikke at smide dem ud, så de fik også en tur med akrylmaling, hvorpå jeg har skrevet noget tekst på.

 

IMG_0432     IMG_0436     IMG_0450    IMG_0447

Mine kranse har jeg bundet om en halmkrans og jeg har brugt en masse forskelligt, som jeg har samlet i haven, stranden og skoven. Husk ikke at samle mere end du lige skal bruge, da bl.a. dyrene i skoven lever af naturen. Så heller gå flere ture, som også er skønt. Jeg har brugt almindeligt vindseltråd til at binde rundt om og blot bundet rundt fra den ene ende til den anden. Kransene kan bruges til en hoveddør, måske med en sød lille sløjfe på, på en hyggelig krog på terassen eller som jeg her har vist med en glasvase med bloklys i midten. Det er bare at komme i gang. Min datter på 10 har også været med og det er jo super hyggeligt at stå i solen i sin have og kreere. Gør det lidt hyggeligt for dig selv med en god kop kaffe eller te, og alle dine materialer indenfor rækkevidde, for måske har du en idé og pludselig falder dit blik på noget andet der også lige skal afprøves.

Du er meget velkommen til at kommenterer og spørge, hvis der er noget du er i tvivl om. Når du nu er i skoven kan du jo også samle kogler og grene med lau på, så du har til julens dekorationer.

IMG_0426     IMG_0428

Efterårskrans

Hvert efterår laver jeg en krans til min hoveddør. Jeg er så heldig at jeg har min efterårskrans fra sidste år, som jeg bare kunne nøjes med at spæde lidt op. Du kan se i tidligere indlæg, hvordan jeg lavede denne krans. Men jeg kunne dog nøjes med at tilføje nogle nye paradisæbler, hortensia, hekselyng, hybenbær og bordeaux haler, så den blev ganske fin og fyldig. Du kan jo bruge, hvad du har. Evt også lyng er super fint. Husk du altid kan gå en tur og finde en masse lækkert i naturen og binde i din krans. Naturen har alt til en smuk krans. Du kan jo også fylde ud med lidt mos, men tager du det i skoven, må du ikke tage for meget og heller ikke tage en hel skovbund det samme sted, for vi skal passe på naturen og dyrene.

 

Julen er i gang med en skøn, skinnende krans

Julen nærmer sig med hastige skridt og det er nu du også kan begynde at skulle kigge på, hvordan din jul skal/kan se ud i år.  Her er blot en idé fra nogle af de ting jeg har kreeret, men der skal nok komme mere til.

Kransen er en halmkrans, der er bundet med vinseltråd og hekselyng. Hekselyngen kan sagtens tåle at tørre, så man har også en fin krans til de næste par år. Derefter har jeg bundet små glimmergrene med kogler på, limet små glitterblomster og til sidst med limpistol har jeg sat sølvkugler på. Det er starten til min adventskrans i år, som skal stå på mit stuebord i hvid højglans med slanke, høje, hvide perlemorslys i. Tror det bliver fint, men jeg kan sagtens nå at få andre idéer, så det ikke ender med denne krans.