Gyldne dråber med sundhed og energi

image

Nu er det rigtigt efterår, og kroppen har brug for energi og et ekstra boost med sundhed. Jeg har netop åbnet min egen, lille blomsterbutik i Solrød Strand, som hedder Christinas Blomster & Livsstil, så jeg har ikke tid til at skulle have syge bøørn eller selv at lægge mig syg. Jeg skal jo i fuld gang med julen i butikken, som jeg knokler på at nå. Derfor har jeg lavet denne nemme drik, som er er en ingefærshot, som jeg giver alle i husstanden hver morgen inden afgang til skole og arbejde. Har krydret den så den er tilpasset hele familien. Efter min egen smag ville jeg nok gerne have den lidt stærkere, men jeg har sødet den en del, så alle kan drikke den, unge som gamle.

Opskriften er til ca. 2 1/2 liter, som jeg har hældt på skoldede patentflasker, som opbevares i køleskabet.

Ingefærshots a la Stinassmag

450 g skrællede ingefær

12 dl vand

Skræl ingefær og skær dem i skiver. Det nemmeste er faktisk at benytte en spiseske og skrabe skrællen af. Læg alle ingefærskiverne i en stor gryde og hæld vand ved. Lad det koge op og koge videre med låg i ca. 15-20 min.

Saft fra 8 lime samt selve frugten

Saft fra 3 citroner samt selve frugten

4 store kviste timian

1 lakridsrod

1 spiseske cayennepeber

4 poser kamillete (jeg har brugt teposer fra Pukka, den der hedder nightflower med kamille, havreblomst, lavendel, baldrianrod, mv.)

Tilsæt nu saft fra lime, citroner samt skallerne herfra, timiankvistene, cayennepeber, lakridsrod og læg teposerne i. Lad det trække i ca. 30 min. Sigt nu blandingen gennem en fin trådsigte.

4-5 spsk. honning

Honningen røres i efter smag. Du kan benytte mere eller mindre. Smag dig frem.

Hæld nu blandingen på skoldede, rene flasker som opbevares i køleskabet. Husk alle får en shot hver dag, så vi er godt rustet til hele den kolde og grå vinter. Så håber jeg vi alle undgår influenza, osv. Jeg vil da lige dele lidt fra min lille blomsterbutik.

imageimageimageimage

 

Thai-/tomatsuppe

Nu er hverdagen så begyndt igen og nogle gange skal maden bare være hurtig og enkel. Jeg har så lavet en dejlig thai-inspireret tomatsuppe. Spis den evt. med nybagt flutes/brød til.
Thai-/tomatsuppe til 4 pers.
3 ds. flåede, hk. cherrytomater
1½ spsk. tomatpure
1 stængel citrongræs
1½ spsk. friskrevet ingefær
2 finthakket hvidløg
½ hakket løg
1 ds. kokosmælk
1 dl. piskefløde (kan udelades)
3/4 dl. sød chilisauce
1 spsk. Panang Curry paste
1 bdt. koriander eller persille
1 dl. kyllingefond
salt og peber og sukker
Olie til stegning
Start med at svitse hvidløg, løg og citrongræs i lidt olie til det begynder at tage lidt farve. Tilsæt curry paste og ingefær og rør rundt. Tilsæt hk. tomater og tomatpureen og rør rundt igen til det er godt blandet sammen. Tilsæt alle de andre ingredienser, dog ikke koriander, og kog suppen op og lad den koge/simre i ca. ½ time. Brug en stavblender til at purere med i gryden og smag til med salt og peber og en anelse sukker. Til sidst tilsættes hakket koriander og kan man ikke lide smagen af koriander kan man benytte persille, brøndkarse eller anden krydderurt. Tilsæt evt. en skefuld creme fraiche 38% i midten af tallerkenen eller yoghurt naturel.

En dejlig, hurtig thai-ret

Kender du ikke det, at man er ved at være træt af sovs og kartofler? Så når jeg ikke har lukkevagt i blomsterbutikken er det mig selv der står for madlavningen herhjemme, så jeg prøver at lave lidt lette retter til familien end min mand laver det. Thai-mad falder altid i rigtig god smag, så her kan jeg altid folde mig ud, for alle synes altid det er skønt. Og i dag blev heldigvis ingen undtagelse. Jeg lavede en ordentligt omgang thai-deller med nudler til i en thai-suppe. Synes selv jeg ville lave det hyggeligt med pinde, men det droppede vi jo hurtigt alle sammen, for havde problemer med at få suppen med op. I denne portion var der til vores familie på 5 plus lidt ekstra deller blev det til, til børnenes madpakker dagen efter.

Thai deller:

1½ kg hakket svinekød
1 fintrevet løg
1 stort bdt. koriander,
2 spsk. sød chilisauce
2 æg
1 spsp. fiskesauce
1 tsk. sorte sesamfrø
reven skal fra en limefrugt samt saften fra en halv lime
salt og peber
Olie til stegning

Sauce/Suppe:

1 liter vand
1½ ds. kokosmælk
½ bdt koriander
evt. frisk chili efter behag (Jeg benytter sød chilisauce)
saft fra 1 lime
2 stængler citrongræs
3 limeblade
1 spsk. revet ingefær
Forårsløg (hakket i små stykker)

1 pakke nudler

Alle ingredienserne til dellerne blandes sammen og lad farsen hvile på køl i min. en ½ times tid. Så kommer alle krydderierne til deres ret. Når farsen har hvilet har jeg kogt en stor omgang vand, som er godt saltet, i en en stor gryde til at koge kødbollerne. Tril små kødboller og læg dem i det kogende vand i ca. 5 min. Tages op med en hulske og lad dem dryppe godt af. Inden servering steger jeg dem af i en pande med godt med olie i til de er let gyldne.

Til suppen kommer du alle ingredienserne i en gryde undtaget korianderne, som først skal tilsættes til sidst. Lad suppen koge sammen i gerne en times tid. Smag til med chili og lime efter smag og vend til sidst

Sæt en gryde med vand over og lad det koge op med salt. Når det det koger tilsætter du nudlerne og koger efter anvisningen på pakken. Server nudlerne i en lille skål, kom suppen ved og læg kødboller ved siden af og drys forårsløg over retten. Det er en dejligt, velsmagende ret, som er nem at gå til og noget jeg kunne spise hver dag (næsten).