Tiden går og går og går…Og nu er det December!

img_1542

Efter jeg har fået min egen blomsterbutik, flyver tiden afsted for mig. Jeg har så travlt i butikken og ved at være en god mor og kone stadig. Så tiden har ikke været til også at få skrevet på min blog, og sikke jeg savner det. Sidder nu og har sendt ungerne afsted, manden ud ad døren, varm te, tændte stearinlys og ild i brændeovnen. Så nu er der ro og jeg holder mig en fridag. Derfor har jeg nu taget nogle timer ud af kalenderen kun til dig! Nu kommer der opskrifter på mine ynglingssmåkager og en masse idéer til juledekorationer. Der er 12 dage til juleaften, og normalt har jeg lavet chokoladekonfekten nu, men har planlagt det til at jeg laver det i næste uge.

Men julesmåkagerne kunne vi ikke vente på. Jeg har lavet alle dejene, og har kun bagt halvdelen af hver portion. Resten har jeg lagt i fryseren, så det nu er nemt lige at bage en omgang friskbagte julesmåkager. Det tog mig ca. en times tid at lave dej til alle opskrifterne, så det var ikke et uoverskueligt projekt at kaste mig ud i.

En småkage vi herhjemme ikke kan holde jul uden at have bagt er helt klart specier. Jeg har lavet dem som chokoladespecier, men har du lyst kan du lave en anden version også. Prøv også evt. at bage dem med revet appelsinskal.Eller citronskal. Tørrede Tranebær. Lakridspulver, tørrede solbær eller noget andet. Det er en nem dej at arbejde med og tilsætte sin egen ynglings-ingrediens. img_1749

Chokoladespecier

(ca. 75 stk.)

100 g flormelis

350 g hvedemel

250 g smør

1 æg

150 g hakket, mørk chokolade Flormelis

Flormelis, mel, smør og æg blandes sammen til en dej.

Chokoladen hakkes i små stykker og blandes i. ( Skal først blandes i den færdige dej, ellers kan man ikke få den til at hænge sammen.). Dejen rulles ud i to lige store pølser og filmes. Sættes i køleskab i min. en time. Pølserne tages ud og skæres i tynde skiver, og bages til de er lysebrune v/180 grader i ca. 7 min. Køles af på bagerist og opbevares i tætsluttende kagedåse.
 img_1750

Vanillekranse

(ca. 50 stk.)
250 g hvedemel
50 g fint blendede smuttede mandler
½ tsk. hjortetaksalt
korn af 1 1/2 stang vanille
125 g sukker
175 g smør
1 æg
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål og smuldr det kolde smør i blandingen, og saml dejen med ægget. Læg dejen i køleskabet i et par timer. Kør dejen gennem en kødhakker med stjerneform, en Kitchenaid med stjerneform eller tril lange pølser på køkkenbordet og lav små kranse af dejen. Læg kransene på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 7 min. midt i ovnen og lad dem afkøle på en bagerist. Holder sig bedst i en kagedåse eller en lufttæt beholder.
 img_1753

Jødekager

(hjerter, ca. 250 stk.)
1 kg hvedemel
375g flormelis
750 g koldt smør i tern
2 æg
1 sammenpisket æg til pensling

sukker og kanel til drys samt hakkede mandler
Kom alle ingredienserne i et stort fad eller en stor skål og ælt det sammen til en ensartet masse. Brug hænderne, da smørret bliver blødt og samler dejen. I starten virker det som rasp, men pludselig vil du føle dejen samler sig. Del dejen i 6-7 portioner og drys et tyndt lag mel ud på bordet og rul dejen ud til ca. 2-3 mm tykkelse. Udstik kagerne med en rund form eller som jeg har gjort en lille hjerteform. Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med det sammenpiskede æg og drys kanelsukker og hakkede mandler på. Bages ca. 5-7 min. i midten af en 200 grader varm ovn. I varmluftovn 180 grader. Husk at kagerne skal opbevares i en tætsluttende beholder, så de holder sig sprøde.

img_1752

Lakridsstjerner

(ca. 250 stk.)
1 kg hvedemel
375g flormelis
750 g koldt smør i tern
2 æg

1 1/2 spsk. lakridspulver
1 sammenpisket æg til pensling
lakridssukker til drys (lakridspulver og sukker rørt sammen)

Glasur tilsat lakridsaroma

Kom alle ingredienserne i et stort fad eller en stor skål og ælt det sammen til en ensartet masse. Brug hænderne, da smørret bliver blødt og samler dejen. I starten virker det som rasp, men pludselig vil du føle dejen samler sig. Del dejen i 6-7 portioner og drys et tyndt lag mel ud på bordet og rul dejen ud til ca. 2-3 mm tykkelse. Udstik kagerne med en rund form eller som jeg har gjort en lille hjerteform. Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med det sammenpiskede æg og drys lakridssukker på. Bages ca. 5-7 min. i midten af en 200 grader varm ovn. I varmluftovn 180 grader. Husk at kagerne skal opbevares i en tætsluttende beholder, så de holder sig sprøde.

Her min absolut ynglingsopskrift, og dem kan jeg selv spise rigtigt mange af.

img_1751

Kirkeruder/Brunkager

(Ca. 300 stk.)

500 g margarine

500 g sukker

250 lyst sirup

15 g potaske

7 g stødt nellike

7 g stødt ingefær

25 g stødt kanel

240 g hakket sukat

50 g hakket orangeskal

350 g finthakkede mandler

750 g mel

Opskriften er delt op i 2 dage, men det gør jeg så absolut ikke selv. Jeg lader blot dejen hvile nogle timer og fortsætter så videre.

1.dag: Smelt margarinen sammen med sukker og sirup og lade det varme igennem i en tykbundet gryde i ca. 30 min. Ikke mere, for så kan det gå hen og blive bittert. Rør massen godt sammen og tilsæt nu potaske, som først er opløst i 2/3 dl kogende vand. Tilsæt nu hakket sukat, orangeskal, mandler og krydderierne. Dejen skal nu røres sammen til en tyk vælling. Sigt 2/3 af melet i og rør det langsomt sammen. Lad dejen hvile en times tid og tilsæt nu resten af melet. Æltes til dejen er fast og blank. Del dejen i fire lige store stykker og rul dem til fire ruller. Pak hver enkelt rulle i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet til dagen efter.

2. dag: Kan du ikke vente kan du godt bage dem samme dag, men det er nemmest, når de får lov at vente et døgns tid. Forvarm ovnen på 200 g og gør bagepladerne klar med bagepapir. Skær kagerne ud så tyndt som muligt. Læg skiverne på bagepapiret og bag dem i ovnen i ca. 3-4 min.

Hvis du ønsker at bage med smør bliver de ikke gode, da dejen derved vil skille.

Nu kommer der simpelt hen en masse fotos af blomsterdekorationer, og jeg håber at du kan finde inspiration til selv at kaste dig over at få lavet lidt smukt. Det er jo også skønt at lave og kunne komme med til værtindegave f.eks. Jeg laver alle mine dekorationer i oasis, da det holder det grønne en del friskere helt hen mod jul. Alle lys er ren stearin og de er udstyret med 3 stykker tyk elefanttråd i enden, som jeg har smeltet i.

Her er så som lovet en masse jul fra min blomsterbutik. Håber du kan lide det.

Årets julebag – også for en god sag!

IMG_0634

Julen er jo altid meget travl for alle, men især for os som arbejder som blomsterdekoratører. Men der skal være tid til hyggen og hyggen herhjemme er helt klart, at der er tid til julebag og konfekt! Så en fridag blev lavet til Store Bagedag. Børnene stod lidt af, da det tog for mange timer, men nogle af småkagerne gad de godt. Klejner var nok favoritten, da den jo skal snoes og koges. Jeg lavede firedobbelt portion, da jeg er blevet spurgt om jeg ikke ville være med til at hjælpe nogle trængende familier i den by, hvor vi bor, og det ville jeg selvfølgelig rigtigt gerne.

Selvom vi hver i sær har så travlt, skal vi også huske at have hjertet på det rette sted og det ikke er alle der råd til at fejre jul med deres familier. Tror vi alle, uanset om det er bagværk, penge, tøj eller gaver, kan blive bedre mennesker og lære vores børn om næstekærlighed, ved at lære at alle ikke har de ting, som vi ofte tager som en selvfølge. Det har så også resulteret i at min datter på 10 år har ryddet ud i skabe og skuffer på sit værelse og det er blevet til rigtigt meget legetøj og tøj, som hun ikke synes hun gider mere. Sikke en luksus. Kan dog godt være nervøs for at der er ryddet mere op end lige godt er, men så må hun jo lære det. Hun synes andre børn skal have glæden ved hendes legetøj og hun har jo også ønsket sig nyt til julegaver. Hvis du ønsker at hjælpe andre, også selvom det ikke er jul er der stadig mange der har brug for din hjælp, kan du kontakte din sundhedspleje evt. og høre om hun evt. er interesseret i at formidle dine ting og sager videre til de familier i din kommune der mangler. Eller spørg den hjemløse der ofte står ved dit supermarkede om I kan lave en aftale om en dag, hvor du kommer forbi med tæpper, lækkerier, tøj eller spørg om, hvad han/hun behøver. Hvis du ikke har til at give andre, kan det jo være der er nogen der står og mangler en gåtur, pasning, rengøring, klipning, o.a. Hvad kan du tilbyde andre?

Men her så opskrifterne til mit hjemmebag. Jeg bagte følgende:

  • Jødekager med et tvist
  • Kirkeruder
  • Chokoladespecier
  • Fedtekager
  • Klejner
  • Vanillekranse

IMG_0632

Jødekager med et tvist

(hjerter, ca. 250-275 stk.)
1 kg hvedemel
375g flormelis
750 g koldt smør i tern
2 æg

1 1/2 spsk. lakridspulver
1 sammenpisket æg til pensling
lakridssukker til drys (lakridspulver og sukker rørt sammen)

Kom alle ingredienserne i et stort fad eller en stor skål og ælt det sammen til en ensartet masse. Brug hænderne, da smørret bliver blødt og samler dejen. I starten virker det som rasp, men pludselig vil du føle dejen samler sig. Del dejen i 6-7 portioner og drys et tyndt lag mel ud på bordet og rul dejen ud til ca. 2-3 mm tykkelse. Udstik kagerne med en rund form eller som jeg har gjort en lille hjerteform. Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med det sammenpiskede æg og drys lakridssukker på. Bages ca. 5-7 min. i midten af en 200 grader varm ovn. I varmluftovn 180 grader. Husk at kagerne skal opbevares i en tætsluttende beholder, så de holder sig sprøde. Du kan jo stadig lave opskriften som den klassiske jødekage-opskrift, hvor du ikke tilsætter lakridspulver i dejen og i stedet for lakridsdrys kommer du kanelsukker på.

IMG_0633

Kirkeruder

Brunkager, Ca. 300 stk.)

500 g margarine

500 g sukker

250 lyst sirup

15 g potaske

7 g stødt nellike

7 g stødt ingefær

25 g stødt kanel

240 g hakket sukat

50 g hakket orangeskal

350 g finthakkede mandler

750 g mel

1.dag: Smelt margarrinen sammen med sukker og sirup og lade det varme igennem i en tykbundet gryde i ca. 30 min. Ikke mere, for så kan det gå hen og blive bittert. Rør massen godt sammen og tilsæt nu potaske, som først er opløst i 2/3 dl kogende vand. Tilsæt nu hakket sukat, orangeskal, mandle rog krydderierne. Dejen skal nu røres sammen til en tyk vælling. Sigt 2/3 af melet i og rør det langsomt sammen. Lad dejen hvile en times tid og tilsæt nu resten af melet. Æltes til dejen er fast og blank. Del dejen i fire lige store stykker og rul dem til fire ruller. Pak hver enkelt rulle i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet til dagen efter.

2. dag: Kan du ikkk vente kan du godt bage dem samme dag, men det er nemmest, når de får lov at vente et døgns tid. Forvarm ovnen på 200 g og gør bagepladerne klar med bagepapir. Skær kagerne ud så tyndt som muligt. Læg skiverne på bagepapiret og bag dem i ovnen i ca. 3-4 min.

Hvis du ønsker at bage med smør bliver de ikke gode, da dejen derved vil skille.

IMG_0630

Chokoladespecier

(ca. 100 stk.)

200 gr. flormelis

700 gr. hvedemel

500 gr. koldt smør
150 gr. mørk chokolade
1 sammepisket æg
Flormelis, mel, smør og æg blandes sammen til en dej. Del dejen i to stykker og læg dem på køl en times tid.
Rul dejen ud på et stykke bagepapir og stik småkagerne ud med din udstikker eller rul dejen til en pølse og skær pølsen i skiver. Læg kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i midten af ovnen ca. 7 min. v/180 grader. Lad dem køle godt af efter bagning på en rist.
IMG_0628

Fedtekager

(Ca. 40 stk.)
250 g mel
1 tsk. hjortetaksalt
250 g smør
125 g sukker
125 g kokosmel
Glasur:
Flormelis
vand
lidt romessens (Behøves ikke, men smager skønt)
Guldstøv (behøves ikke)
Forvarm ovnen til 200 grader.
Bland alle ingredienserne sammen til en ensartet masse. Lav nogle lange stænger, og læg dem på bagepapir og tryk nu hver stang lidt flad. Bages i ca. 10-12 min. og tages ud af ovnen. Skær nu med en kniv snit i stængerne, småkager i ca. 3 cm i bredden. Lad dem køle helt af inden du hælder glasur på. Opbevares et køligt sted i en lufttæt, tætsluttende beholder.
IMG_0627

Klejner

ca. 50 stk.
40 g smør eller margarine
50 g sukker
1 æg
2 spsk. piskefløde
200 g mel
1 knsp. hjortetaksalt
1 knsp. stødt kardemomme
1/2 tsk. vanillesukker
revet skal fra 1/2 økologisk citron
Palmin eller fritureolie til stegning
Blødgør smørret og pisk det hvidt sammen med sukker. Tilsæt æg og sukker og rør det godt sammen. Kom alle de andre ingredienser i og ælt det sammen til en fast dej. Lad dejen hvile en times tid og rul den tyndt ud. Skær nu harlekinstern med en evt. klejnespore eller med en kniv og lav et snit på langs i midten af hver kagerude. Tag den ene ende af ruden og sno den gennem hullet i midten og træk ganske let.
Varm fedtstoffet i en gryde til 180 grader. Bag klejnerne lidt ad gangen i fedtstoffet. Når de er lysebrune lægges de på fedtsugende papir (køkkenrulle). Når de er kælet af kan du evt. drysse med lidt flormelis gennem en sigte.
IMG_0629

Vanillekranse

Ca. 100 stk.)
250 g mel
1/2 tsk. hjortetaksalt
180 g sukker
200 g smør
korn fra 1 vanillestang
1 æg
50 g finthakkede, smuttede mandler
Sigt mel og hjortetaksalt i en skål. Det er vigtigt du ikke kommer for meget eller for meget hjortetaksalt i dejen, da de ellers har en tendens til at flyde ud. Tilsæt sukker, smør i tern og korn fra vanillestangen. Vend det lidt sammen og tilsæt ægget og mandlerne. Smuldr/ælt nu dejen til den er glat. Kær nu dejen gennem en kødhakker med stjerneform. Jeg har købt en form til min kødhakker til KitchenAid, så det er super nemt og hurtigt. Hvis du ikke har nogle af delen, kan du altid trille en lang, tynd pølse af dejen og skære dem i små stykker. Jeg laver lidt større kranse, da keg godt kan lide de stadig har et hul i midten, og de nogle gange har en tendens til at lukke helt sammen. Bages i en 185 grader forvarmet ovn i ca. 6-8 min. på en bageplade beklædt med bagepapir. Køles helt af inden de kommes i tætsluttende kagedåser eller glas.
Håber du vil synes det er hyggeligt at bage og tag gerne børnene med i processen. Eller bag lidt ekstra og glæd andre. Evt. en god værtindegave også.

 

Så kom december og dermed også Bodil….

Sidder her en tidlig morgen og kan høre i nyhederne, at Bodil, en stærk storm er på vej ind over landet. Må nok ud og tage alle mine fine juleting ind og små grantræer, som står ved min indgang og på min terrasse. Kunne nu være hyggeligt, hvis jeg bare kunne gå i køkkenet og få bagt nogle julesmåkager, men de skal jo også spises. Jeg har altid bagt forskellige småkager hver uge, for hvis jeg bager dem alle på en gang, så er der simpelt hen for mange kager herhjemme, og jeg kan godt lide de er friske. Så i første omgang har jeg bagt to forskellige jule småkager som er jødekager og jødekager, som jeg har lavet en lidt anden form på, samt eksperimenteret med lidt lakrids.

Disse opskrifter er til mange småkager og du kan med fordel gemme noget af dejen i køleskabet og have til, at du kan bage friske småkager hele julen.

Jødekager (hjerter, ca. 250-275 stk.)
1 kg hvedemel
375g flormelis
750 g koldt smør i tern
2 æg
1 sammenpisket æg til pensling
Kanelsukker til drys (kanel og sukker rørt sammen)

Kom alle ingredienserne i et stort fad eller en stor skål og ælt det sammen til en ensartet masse. Brug hænderne, da smørret bliver blødt og samler dejen. I starten virker det som rasp, men pludselig vil du føle dejen samler sig. Del dejen i 6-7 portioner og drys et tyndt lag mel ud på bordet og rul dejen ud til ca. 2-3 mm tykkelse. Udstik kagerne med en rund form eller som jeg har gjort en lille hjerteform. Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med det sammenpiskede æg og drys kanelsukker på. Bages ca. 5-7 min. i midten af en 200 grader varm ovn. I varmluftovn 180 grader. Husk at kagerne skal opbevares i en tætsluttende beholder, så de holder sig sprøde. Jeg prøvede også at lave en variant, hvor jeg erstattede kanel med lakridspulver, og det må jeg sige smager himmelsk. Helt klart noget du må prøve.

 

 

Finskbrød (ca. 75 stk.)
500 g hvedemel
400 g koldt smør
125 g sukker
Til pynt:
Æggehvide
Hakkede mandler
Perlesukker

Smuldr smør i melet i en skål. Kom sukker i og ælt det sammen til en ensartet dej og lad dejen køle af i køleskabet i min. 1 time. Del dejen i 4 stykker og tril hver del til en stang på ca. 1 cm. tykkelse og tryk stængerne lidt flade. Pensl stængerne med den sammenpiskede æg og drys med de hakkede mandler og perlesukker. Skær nu stængerne ud i 4-5 cm stykker og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bage kagerne i 12-15 min. i  midten af en 200 grader varm ovn. I varmluftovn 180 grader. Husk at kagerne skal opbevares i en tætsluttende beholder, så de holder sig sprøde.