En skøn uglekage

 

Denne uglekage er en overraskelse til en skøn dame/pige som har fødselsdag og elsker fugle. Kagen er bagt som almindelige lagkagebunde, hvor jeg har bagt dem med chokoladestykker i. Kagefyldet er jordbær-, chokolade- samt vanillemousse. Kagen er smurt op med smørcreme med vanille og overtrukket med fondant. Uglen er bygget op i Rice Krisp Treat og understøttet med popcakesugerør under den (som er sat i kagen). Kagen bragte stor lykke og var en stor overraskelse for hende der fik den overrakt.

Lagkagebunde  18-20 cm)
5 æg
120 g sukker
100 g mel
15 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Æggene skal have stuetemperatur, så tage dem ud i god tid før du skal bage. Det gør æggemassen mere luftig og giver en mere luftig lagkagebund.  Ligeledes gør jeg formen klar inden jeg går i gang og har et super tip igen fra himmelske-kager. Hun smører bunden med smør og klipper et stykke bagepapir til så det passer i bunden. Hun smører ikke siderne på formen, da kagen vokser bedre op hvis siderne ikke er smurt. På denne måde får du en snor-lige kage.

Del nu æggene i blommer og hvider. Tilsæt sukker og pisk godt og grundigt til æggemassen er lys og skummende. Mens maskinen pisker, så afvej mel, kartoffelmel og bagepulver og pisk æggehviderne stive, så begge dele er klar når æggeblomme-massen er færdigpisket. Sigt først mel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen og bland grundigt. Vend derefter med det samme de stiftpiskede æggehvider i.

Hæld dejen i formen og sæt den i en 175 C varm ovn i ca. 40-45 minutter. Lad være med at åbne ovnen i de første 30 minutter! Den totale bagetid afhænger selvfølgelig af hvor stor en kage du bager. Hold øje med kagen og tag den ud så snart den er fast at røre ved. Pas på, at den ikke får for meget, for så bliver den tør.
Afkøl kagen i formen på en bagerist. Når den er kølet, skærer du forsigtigt kagen fri i kanten af formen og vender den ud på bageristen og lader den afkøle helt inden du skærer den i tre bunde.

Du kan med fordel fryse bundene. Læg bagepapir imellem bundene og pak dem godt ind i fryseposer

Rice Krisp Treat 

250 g små skumfidusser eller store, skåret i små stykker

100 g smør

175 g Rice Krisp

3 dråber vanilleekstrakt

Smelt smør go tilsæt skumfidusser, som smelter sammen til en masse. Tilsæt nu Rice Krisp og rør det godt sammen. Hæld det hurtigt i en form inden det størkner. Husk formen skal være beklædt med bagepapir. Pres dejen godt sammen. Lad det køle af inden du med handsker former massen til den figur du ønsker.

Jordbær mousse

200 g jordbær (frosne)

50 g sukker

1/2 vaniljestang

3 blade husblas

2,5 dl fløde

Kog jordbær og sukker op i en gryde sammen med kornene fra vaniljestangen. Lad resten af stangen koge med og fjern skummet med en ske. Når det er kogt godt sammen efter ca. 10 min., tages det af varmen og blendes med en stavblender. Læg husblas i blød i kold vand i 10 min. Rør husblas i jordbærpureen så det smelter – tjek om jordbærpureen har den rigtige temperatur med en finger på bunden af gryden, det skal være så varmt at man kun lige kan holde sin finger det i. Når husblassen er opløst sættes blandingen på køl.
Når jordbærpureen er kølet lidt ned, piskes fløden til flødeskum. Rør lidt af flødeskummet i blandingen af gangen. Sæt moussen på køl til det er stift, min. 3 timer. Pisk moussen igennem inden den lægges i kagen.
Vanillemousse
4 æggeblommer
200 g sukker
4 dl mælk
2 spsk. maizenamel
1 vanilliestang
3 blade husblas
3 dl pisket flødeskum
Læg først husblassen i blød i en skål med koldt vand og stil det til side. Rør æggeblommer med sukker og Maizena i en skål til det er tykt og cremet. Varm mælken op til kogepunktet. Rør den varme mælk i æggesnapsen mens du rører det godt sammen. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud og kom både korn og stænger i cremen. Varm cremen op i en gryde og kog den igennem under omrøring, indtil den blive mørk gul og tyk. Hæld cremen over i en skål. Kom husblassen i den varme creme under omrøring. Tag nu vanillestangen op. Lad cremen køle af i køleskabet, indtil cremen er helt kold og husblassen begynder at stivne. Det tager ca. 2 timer. Når cremen har tyknet lidt, vendes flødeskummet i cremen og stilles på køl igen i min. 3 timer.
8f43b-img_8094

Afskedskage til efterskole-dreng

IMG_2592

Denne kage er en kage jeg har lavet fra et forældrepar som en overraskelse til deres store søn, der skal afsted et år på efterskole. Der skulle være lidt fra hans liv. Han er en dreng der spiller fodbold og spiller guitar og glæder sig til efterskolen, så der skal jo også være lidt festligt.

Vanille-spongekage bunde med jordbær- og lakridsmousse, hvor der har sneget sig stykker af Toms skildpadder i.

Spongekage

4 æg

450 g sukker

2 tsk. vaniljeessens

2 ½ dl. mælk (helst sødmælk)

55 g. smør

220 g. mel

2 tsk. bagepulver

1/4 tsk salt

Start med at piske æggene luftigt. Efter 3-4 minutter tilsættes sukkeret og vaniljeessensen, mens der stadug piskes. Pisk det yderluigere i 4-5 minutter, til en luftig og skummende masse. de tørre ingredienser blandes i en anden skål. Sigt de tørre ingredienser op i æggemassen og pisk stille og roligt til det er blandet. Mælk og smør varmes i en gryde, så smøret smelter. Når smøret er smeltet, hældes det i dejen og blandes stille og roligt.

Bages ved 175 grader i ca. 30-45 min. Kagen er færdig når den giver efter ved et lille tryk. eller hvis der ikke kommer dej med op, når du stikker i den med en nål el.lign.

Jordbærmousse

4 dl piskefløde
140 gram sukker
300 gram jordbær
1 tsk citronsaft
6 blade husblas

Kom husblassen i kold vand. Purer jordbær og sukker. Pres vandet fra husblassen og smelt husblassen i citronsaften. Brug et varm vandbad. Rør den smeltede husblas i jordbærpuréen. Kom først en tredjedel af flødeskummen i og vend det i. Når det hele er vendt, i så vend resten af flødeskummen i. Det skal gerne gå hurtigt fra man hælder husblasen over indtil alt flødeskummen er vendt i. For den begynder at stivne med det samme. Men man skal samtidig være forsigtig ikke at piske luften ud af flødeskummet.

Lakridsmousse

2 bægre past. æggeblommer
1 tsk. lakridspulver
4 dl fløde
1/2 dl flormelis
4 blade husblas
6 skildpadder fra TOMS
Tilbered husblasen som anvist på pakken. Pisk æg og lakridspulver godt sammen til det er cremet og tykt. Pisk fløden stift til flødeskum sammen med flormelis og vend det sammen med ægge-/lakridsblandingen. Tag husblasen op go læg dem direkte i en gryde, hvor de smleter i det vand der “hænger” ved. Inden du hælder husblas i flødeskumsblandingen,, tager du 2 spsk. af blandingen og og rører det sammen med den varme husblas, så det bliver tempereret. Når det er gjort skal det hele røres sammen. Stilles på køl min. 7 timer og er fantastsik, hvis man kan lave det dagen før. Sådan er det med de fleste mousser. Så det kræver lidt planlægning. Næste dag eller når moussen har sat sig tilføjer jeg så de 6 TOMS skildpadder som jeg har hakket i stykker.
Kagen er samlet i den kageform jeg bagte bundene i. Har først lagt et stort lag plastik i bunder (en udklippet frostpose). Lagt første lag vanillekage i, lavet en ring med tylle i kanten med jordbærmoussen og derefter kørt tyllen helt ind til midten. Næste lag kagebund er så lagt på. Denne er lige vædet lidt med lidt jordbærsirup, som jeg laver ved at koge jordbærsaft sammen med sukker. Næste lag er så lakridsmoussen, som jeg påfører ligesom jordbærmoussen. Til slut lægges “låget” på i form af sidste lag kage. Lukker posen rundt om kagen og stiller den på køl, gerne to-tre timer. Kan nu vendes ud på den bund kagen skal stå på og tag forsigtigt plastikken af kagen. Nu kan den smøres op og pyntes med fondanten.

IMG_2589      IMG_2594   IMG_2590

IMG_2583   IMG_2582

 

 

Køkkenkage

Nu blev det så min søn, Lucas’ tur til at være med til at bage en kage, som skulle bruges som en dessert til hans hold i hjemkundskab. De havde sidste dag og alle skulle/måtte gerne komme med en ret eller andet de havde lyst til, og min søn ville gerne have en kage med. Det måtte han også gerne, men kravet var fra mig, at han selv skulle være med. Jeg starter med at skitsere vores idéer løst på et papir, for det kan godt gå hen og blive for omstændigt, hvis jeg ikke har idéen først inden jeg bager.

Vi besluttede os for en gammeldags tavle underneden med lagkagebunde fyldt med limemousse. Den øverste del skulle så være en kurv med lagkagebunde med jordbærmousse. Lagkagebundene bagte jeg i springform og den øverste del i en mindre kageform. Som altid har jeg kun bagepapir i bunden, da dejen hæver bedre, hvis man undlader at smøre kanterne. Det er super nemt at lave sine egne bunde, så kast dig bare ud i det. For en god ordens skyld får du så opskriften igen.

Lagkagebunde:

5 æg
120 g sukker
100 g mel
15 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Æggene skal have stuetemperatur, så tage dem ud i god tid før du skal bage. Det gør æggemassen mere luftig og giver en mere luftig lagkagebund. Ligeledes gør jeg formen klar inden jeg går i gang.
Del nu æggene i blommer og hvider. Tilsæt sukker og pisk godt og grundigt til æggemassen er lys og skummende. Mens maskinen pisker, så afvej mel, kartoffelmel og bagepulver og pisk æggehviderne stive, så begge dele er klar når æggeblomme-massen er færdigpisket. Sigt først mel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen og bland grundigt. Vend derefter med det samme de stiftpiskede æggehvider i.

Hæld dejen i formen og sæt den i en 175 C varm ovn i ca. 40-45 minutter. Lad være med at åbne ovnen i de første 30 minutter! Den totale bagetid afhænger selvfølgelig af hvor stor en kage du bager. Hold øje med kagen og tag den ud så snart den er fast at røre ved. Pas på, at den ikke får for meget, for så bliver den tør.
Afkøl kagen i formen på en bagerist. Når den er kølet, skærer du forsigtigt kagen fri i kanten af formen og vender den ud på bageristen og lader den afkøle helt inden du skærer den i tre bunde.

Du kan med fordel fryse bundene. Læg bagepapir imellem bundene og pak dem godt ind i fryseposer

 

Limemousse: (Passer til en kage på ca. 25 cm i dia).
4 dl piskefløde
2 del creme Fraiche
2 dl Yoghurt Naturel
1½ dl. sukker
2 tsk. revet skal af økologisk limefrugt
1 dl. limesaft
6 blade husblas

Start med at piske fløden stiv. Pisk derefter creme fraiche, yoghurt og sukker sammen ved lav hastighed, indtil sukkeret er opløst. Læg husblassen i blød i koldt vand. Pres vandet fra og smelt husblassen i limesaft og -skal i en gryde ved meget svag varme. Hæld massen i yoghurtblandingen i en tynd stråle og rør det hurtigt sammen. Vend til sidst flødeskum i. Sættes nu på køl i et par timer til den er stiv nok til at bruge som fyld i en kage. Piskes sammen lige inden brug.

Jordbærmousse:
4 dl piskefløde
140 gram sukker
300 gram jordbær
1 tsk citronsaft
6 blade husblas

Kom husblassen i kold vand. Purer jordbær og sukker. Pres vandet fra husblassen og smelt husblassen i citronsaften. Brug et varm vandbad. Rør den smeltede husblas i jordbærpuréen. Kom først en tredjedel af flødeskummen i og vend det i. Når det hele er vendt, i så vend resten af flødeskummen i. Det skal gerne gå hurtigt fra man hælder husblasen over indtil alt flødeskummen er vendt i. For den begynder at stivne med det samme. Men man skal samtidig være forsigtig ikke at piske luften ud af flødeskummet.

Jeg har skåret lagkagen ud i to bunde og monteret formen med en frostpose, så alle kanter er dækket. Derefter har jeg lagt øverste lag kagebund og fyld limemousse i. Til slut lægger jeg sidste bund i og sætter formen med lagkagen i køleskabet. Kan godt laves dagen før. Man kan også sagtens lægge frisk frugt i moussen, blot sørg for at frugten er drænet, så den ikke afgiver for meget fugt. Når den har sat sig kan den vendes forsigtigt ud på kagepladen den skal stå på.

Det samme gjorde jeg også med den lille form, dog fyldte jeg blot jordbærmoussen i. I mellem tiden, hvor moussen skulle stivne i lagkagen gik vi så i gang med at forme grøntsager og frugt til selve kagen og indfarve fondant.

Jeg brugte til at opsmøre kagen, den samme opskrift som til hjelmen, 1:1 chokoladeganache. Dvs. lækker chokolade omkring 55% og piskefløde der lige er kogt op. Derefter vender man chokoladen i blandingen og lader den køle helt af. Den samme blanding brugte jeg også til kurven. Dog var jeg noget irriteret over jeg ikke kunne finde mine tyller, så jeg endte op med at måtte bruge mit værktøj til at lave mønsteret i kurven og det var absolut ikke optimalt. Men det blev ok, men klart det ville have set bedre ud med den rigtige metode.

Det var super hyggeligt at lave med mine børn omkring mig og alle deltog. den ene rørte mousserne sammen, den næste formede jordbær og salt og den anden indfarvede og lavede håndtaget til kurven. Det er jo som modellervoks for dem. Og det var en meget stolt søn der til hjemkundskab kunne fremvise sin kage til hans klassekammerater, og den smagte også super fik vi at vide.