kage

Advent er lige om hjørnet

Posted on Updated on

DB6C5E53-907D-4A24-998C-7BB1B3BF71ABNu er der ikke mange dage til første søndage i advent. Jeg knokler i butikken, men tog en hjemmedag i dag, så jeg også passer lidt på mig selv og hygger med min dejlige familie. Så inden de kom hjem fra skole bagte jeg en af deres favoritter, som er brownie. Jeg bagte en børnevenlig udgave, som er med hvid chokolade og jeg havde lovet den var uden nogen form for nødder. Jeg kan nu godt lide der er lidt nødder i, men nu var det jo mine børn jeg ville forkæle. Her er opskriften, som gælder en bradepande på 25×35 cm. Husk du sagtens kan tilsætte nødder. Prøv evt. ristede macademianødder og ristede mandler.

Familiens Hvid ChokoladeBrownie

380 g smeltet smør

625 g hvid chokolade

900 g sukker

1 1/2 tsk. vanillesukker

8 æg

525 g hvedemel

1/2 tsk salt

Forvarm ovnene til 185 grader. Smelt smør og tag det af varmen. Tilsæt chokoladen og lad det smelte under omrøring. Vil det hele ikke smelte kan du tage gryden lidt på komfuret igen og røre i gryden til chokoladen er rørt ud. Hæld det i en skål. Jeg benytter min røremaskine. Tilsæt sukker, vanille og rør det rigtigt godt sammen. Under omrøring tilsættes 1 æg ad gangen. Til sidst tilsættes mel og salt. Hæld nu dejen i en bradepande beklædt med bagepapir og bag den i midten af ovnen i ca. 25-30 min. Bag den ikke for længe, da den ikke må blive for tør.

Kan også med fordel bages som muffins. Husk blot på der er meget dej, så der bliver ca. 40-45 muffins. Halver evt. opskriften. det plejer jeg at gøre.

Her er nogle af mine ideer til inspiration til årets adventsdekoration. Jeg benytter forskellige materialer som forskellige gransorter, eucalyptussorter, grene, mostyper og en masse kogler. Jeg holder selv meget af natur og også dekorationer med husløg.

Æblesæsonen er skudt i gang

Posted on Updated on

Nu er det blevet september og vi har haft en perfekt sommer for æblerne. Der har været en del regn og ikke alt for varmt. Så mange æbler har undgået sygdom og har optimale vækstbetingelser. Jeg elsker retter med æbler. Så her får du 2 super enkle retter med æbler. Den først er en ret, som jeg ofte laver i efteråret og vinteren. Vi bruger den til en frokostret.

img_1991

Æbleflæsk

4 store, skrællede æbler

4 spsk. vand

1 tsk. sukker

Stegeflæsk

Skær de skrællede æbler i tern uden æblehus og læg dem i en gryde med vand og sukker. Tænd for blusset på komfuret og kog til æblerne er godt møre. De må dg godt lige have lidt bid, uden at være kogt helt til mos. Smag til med sukker. Du skal ikke salte det, da flæsk er røget og salt.

Tænd ovnen på 225 grader og gør en bageplade klar med bagepapir. Bank flæsket med en kødhammer og læg dem på den klargjorte bageplade. Steg dem i ovnen til de er gyldne og vend dem gerne undervejs. Tag dem ud, når de færdigstegte og lad dem hvile et øjeblik på  køkkenrulle. Anret det sammen et lækkert stykke rugbrød. Det bliver nemt en favorit. Rester opbevares hver for sig i køleskabet.

Karameliseret æbletærte

IMG_3814

Det er så syndig en kage og den smager bare så fantastisk. Jeg har bagt den i en rund bageform på en dia. på 25 cm. Normalt benytter man en tærtedej, men jeg kan godt lide der er lidt mere svampet konsistens, så jeg har bagt den med en dej jeg selv har kreeret.

185 g hvedemel

95 g sukker

1 tsk. bagepulver

2 æg

0,8 dl smagsneutral olie

0,8 dl mælk

1 1/2 tsk. vanillesukker

Rør alle ingredienserne sammen med en spatel til en glat, blød dej.

Karamel:

2 spsk. smør smeltes med 5 dl flydende karamelsauce (se opskrift jeg har i arkiv). Her har jeg dog brugt en købe-karamelsauce, som også er udmærket at bruge. Lad det koge op sammen til er det er blevet lidt tykkere, Det tager ca. 7-10 minutter. Jeg kan godt lide det søde med det salte, så jeg har tilsat 3/4 tsk. groft salt efter det er taget af blusset. Hæld nu karamel ned i en klargjort form. Jeg har klippet et stykke bagepapir til i formen i bunden.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

4-6 skrællede æbler, skåret i tynde Både (skiver).

Æblerne lægges i et cirkelmønster på karamellen fra kanten og ind mod midten. Hæld nu dejen hen over. Glat dejen ud på hele fladen, så den dækker æblerne.

IMG_3807

Bages i midten af ovnen i ca. 20-25 min. Køles af i ca. 10 min. Tag et fad eller en stor tallerken og læg ovenpå, Vend nu formen så fad/tallerken er nederst. Tag formen af, og voila, her er der en dejlig æbletærte. Smager skønt med tyk cremefraiche eller vanilleis til.

Til slut får du her lidt efterårsinspiration til kranse du selv kan binde, og skønne blomster.

En hurtig dessert med rabarber

Posted on Updated on

I går var det søndag og jeg var lidt rundt i min have. Jeg opdagede jeg stadig havde en del skønne, røde rabarber stående, så jeg fik straks lyst til en lille dessert med rabarber. Nu havde jeg egentligt ikke alverdens tid til at være kreativ og havde ikke købt ind til at skulle kreere en dessert. Men jeg fik skabt denne vildt lækre dessert, som smagte frisk og dejligt. Og den var hurtig at lave. Jeg brugte pulver til vanillecremen, som jeg dog tilsatte korn fra en vanillestang, så var den super god.

Rabarbertrifli med hyldeblomstsaft og pernod

8 små glas

10 stængler, renset og vasket rabarberstængler

2 spsk. sukker

korn fra 1 vanillestang (eller vanillesukker)

1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

1 1/2 spsk. pernod

Vanillecreme tilsat korn fra 1 vanillestang

3,5 dl. piskefløde pisket til flødeskum

1 pose makroner bagt med marcipan

Hyldeblomstsaft til at blødgøre makroner

Begynd med at lave vanillecremen, som det nu står på pakken og tilsæt vanillepulver/-pasta efter smag. Sæt på køl.

I en gryde bringes de vaskede og snittede rabarber i 0,5 cm stykker i kog sammen med sukker, vanillekorn og rester af vanillestang samt hyldeblomssaften. Lad det simre i ca. 5 min. Måske du skal tilføje lidt vand, men det skal blive lidt tykt inden du nu tilsætter pernod, som så simrer i et par minutter. Smag til evt. med sukker. Sættes på køl. (Jeg kølede min kompot af i fryseren i 10 min.)

Pisk fløden til flødeskum og sæt på køl.

Knus nu makronerne. Jeg gør det i posen de kommer i, så griser det ikke så meget. Tag små glas eller skåle frem og fyld ca. 1-2 spsk. knuste makroner i. Tilsæt nu ca. 1/2 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft over de knuste makroner. Lad dem stå i nogle minutter. Tag Rabarberkompot, vanillecreme og flødeskum  ud af køleskabet. Læg et godt lag vanillecreme over de knuste makroner, nu et lag rabarberkompot og slut af med flødeskum. Jeg brugte lidt af de knuste makroner til pynt, og lige en lille blomst fra haven. Jeg er jo skør med blomster.

Så er desserten klar til servering, Du kan også opbevare dem på køl. Du kan også lave desserten i en stor glasskål. Det vil også se pænt ud ved servering.

Her er lidt af de blomster jeg har bundet her i sommeren. Nu er det jo snart rigtig kransetid og sensommeren er på vej med nye farvesammensætninger. Så bliver det også æbletid, og jeg har allerede en skøn æbledessert klar til dig næste gang.

Fødselsdagskage til 80 årrig levemand

Link Posted on

IMG_0542Denne kage er bestilt til en ung herre der fyldte 80 år og skulle overraskes. Han rejser en stor del af sin tid, har arbejdet hos KTAS/Telia og elsker sin avis, Berlingske Tidende. Disse elementer fik jeg med i denne kage. Da den hovedsageligt var til voksne bagte jeg en tung chokoladekage i den nederste del med fyld af en lækker, cremet chokolade-ganache, som jeg også brugte til opsmørringen. Toppen var en kage af vanillesponge-kage lagt sammen med to lag lakridsmousse. I spongekagen havde jeg tilsat pastafarver i dejen, så det passede med det visuelle udenpå, så kagen var blå og grøn.I stedet for fondant, benyttede jeg en vanillesmørcreme til jordkloden og landene.

Chokoladekage til en form på 35 cm Ø

500 g smør
825 g sukker
400 g mørk chokolade
5 dl mælk
6 æg (stuetemperatur)
600 g mel
100 g kakaopulver
2 tsk bagepulver

Tænd ovnen på 160 grader og gør bageformen klar. Jeg benytter bagepapir i siderne og i bunden, som jeg klipper til.

Start med at smelte smør, sukker og chokolade sammen med mælken, og lad det afkøle i ca. 15 minutter.

Pisk imens æg i mælkeblandingen og sigt mel, kakao og bagepulverunder omrøring. Hæld dejen i den klargjorte bageform og bag nu kagen i ca 1,5-2 timer. Tiden varierer efter ovnen, men husk ikke åbne ovnen før min. 1,5 time. Bag hellere lidt for lidt end for meget. Lad kagen afkøle på bagerist før den flækkes. Husk den skal være helt afkølet.
Chokoladeganache laves ved at hælde 3/4 liter piskefløde i en gryde og tage den af varmen lige inden den når kogepunktet. Lad køle lidt af og hældes over 750 g god, finthakket chokolade. Jeg bruger en 68%. Du kan evt. tilsætte Bailey eller anden smagsgiver som fx. revet appelsinskal til ganachen. Vend det forsigtigt sammen og lad det køle af i ca. 5-7 timer. Kan sagtens laves dagen før. Tages ud af køleskabet en times tid inden brug og røres let sammen nu, så er det klar til fyld og opsmørring.
Lakridsmousse og spongekagen har jeg kavet flere gange og kan findes ved at søge i søgefeltet her på bloggen.
IMG_0541 IMG_0545 IMG_0546 IMG_0547

 

Andreas ønskekage

Posted on Updated on

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har en skøn lille ven, som har ønsket sig en kage til sin fødselsdag fra mig. Og det skal han jo have. Da jeg spurgte ham om, hvad det så skulle være, kom der mange ting på banen. Det skulle være en rocker-, røver, politi-, brandbilkage. Hmmm, lidt mange ting, men jeg synes nu jeg fik meget af det med. Da det var til små børn har jeg ikke lavet kagen med mousse i, men blot en chokoladesmørcreme til opsmøring og en saftig chokolade drømmekage. Den øverste kage er blot en dummy, så der var plads til alle de ting jeg gerne ville have på kagen, samt der så er en ting Andreas så kan gemme til pynt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  OLYMPUS DIGITAL CAMERA  OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Chokolade Drømmekage

(opskriften er til en stor bradepande eller en rund bageform Ø 35 cm)

8 æg
8 dl. sukker
10 dl. mel
8 spsk. kakao
8 tsk. vanillesukker
8 tsk. bagepulver
4 dl. mælk
500 gr. smeltet smør

Tænd ovnen på 180 grader.
Æg og sukker piskes skummende og til en tyk masse. Mel, kakao, vanilje og bagepulver sigtes sammen og tilsættes med en gummispatel mens du til efter lidt tilsætter smeltet smør og mælk .
Smør din form godt med fedtstof eller foer den med bagepapir. Bagetiden afhænger lidt af, hvad du bager kagen i, men jeg bagte min i den store, runde bageform og der fik den 60 min. Bag den blot til dejen slipper din bagepind. Lad kagen køle helt af inden du opsmører den med smørcreme. Se tidligere opskrifter herpå.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA   OLYMPUS DIGITAL CAMERA   OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hyggedag i køkkenet med “oprydningskage”

Posted on Updated on

Kender du ikke det, at man står med en masse bananer, som ingen har sat tænderne i og de nu er blevet brune at se på. De fejler jo intet, men ingen i familien rører dem. Har også nogle dejlige, store æbler tilbage, som ingen vil spise for nu har jeg haft dem i 14 dage i køleskabet. Ville gerne have haft chokoladestykker i, men endte med at tilsætte Orios, da skabet ikke lige indeholdt chokolade og jeg ikke gad handle ind til denne kage. Men jeg nægter simpel hen at smide gode råvarer ud, og med en dag hjemme, så tænkte jeg at jeg måtte se, hvad jeg kunne finde på. Så denne opskrift er selvkomponeret og endte med at smage mere end godt. Jeg tror jeg vil lave det til en god basiskage, hvor jeg også sagtens kunne forestille mig den med store chokoladestykker, figner og dadler med et skvæt appelsinsaft tilsat. Eller iblandet lidt god syltetøj og friske bær og æbler, eller måske med bananer, chrunchy jordnøddesmør, nødder og chokolade. Mulighederne er mange, og det er ikke sidste gang jeg bager den, da det er en god “Oprydningskage”. Det er også en hurtig kage lige at lave. Det der tager tid er bagningen, så prøv at kaste dig ud i at bage denne kage. Familien og vennerne vil sætte stor pris på den.

“Oprydningskage” (Stor rugbrødsform)
75 g smør eller margarine
3 mellem, skrællede æbler i store tern eller 2 store æbler
3 mosede bananer
2 spsk. blomsterhonning eller anden honning (samt 2 spsk. til at hælde på toppen)
korn fra 1 vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
2 tsk. kanel (kan udelades)
3 æg (sammenpisket)
50 g grofthakkede valnødder eller pecannødder
samt 30 g. til pynt på toppen
350 g mel
7 stk. Orios
lidt smør til pensling af formen

Start med at tænde ovnen på 180 grader og smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsætter du sukker sammen med æbletern og lader det simre ved lavt blus i ca. 5 min.

Mos bananerne og tilsæt honning, vanille, bagepulver, natron, nødder og de sammenpiskede æg. Under omrøring hældes mel i lidt efter lidt og til slut røres smørblandingen med æblerne i. Pisk det nu godt sammen i ca. 3-5 min. Jeg laver det hele på min køkkenmaskine, så tager det ikke så lang tid. Imens dejen røres sammen smører du formen og med en kniv løsner du cremen i Orios. Det skal du ikke bruge. Hæld et lag kagedej i formen og strø et godt lage Orios over, hæld det sidste dej i og slut af med de sidste Orios. Tag nu en kniv og fordel Orios godt i dejen og slut af med et lag nødder, hvor du hælder de sidste 2 spsk. honning over. Bages i midterste rille i ovnen ca. 1 time og 15 min. Husk det er ikke skal hænge dej ved fra midten af, når du tester om den er færdigbagt.

Jeg havde en bøtte Neutral Creamcheese i køleskabet og lavede en lækker creme til. En bøtte piskes sammen i 10 min. med 150 g flormelis og 2 spsk. blødt smør. Hæld det ikke på kagen før den er godt afkølet.

Figenkage med æbler og gulerødder

Posted on Updated on

Stranden er stadig så smuk, og det er jo herligt at alle årstider er dejlige uanset om det er høj sol, regnvejr eller snevejr. Her forleden styrtede det ned og jeg fik en ubehændig trang til varm kakao og hjemmebag. Jeg har købt de dejligste, store, friske figner, som jeg ville kreere en kage efter. Jeg har selv lavet opskriften, så den kan godt variere lidt efter, hvilken ovn og hvilken mel man bruger. Men jeg har lavet denne opskrift til en stor springform. Ovnen tændes på 180 grader. Hvis du ikke lige kan få fat i figner er ananas også rigtigt lækkert at bruge.

Figenkage med æbler og gulerødder

3 æg
275 g rørsukker
175 smeltet, afkølet smør
325 g sigtet mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
2 tsk vanillesukker
6 store, friske finger
2 små æbler (ca. 125 g revet)
4 gulerødder (ca. 130 g. revet)
85 g rosiner
ca. 70 g god mørk chokolade, hakket i mindre stykker
1,5 spsk. muscovadosukker
lidt smør til at smøre formen

Start med at piske æg og sukker til det er helt tykt, lyst og skummende. det tager ca. 5 min. på en røremaskine. Imens kan du tage lidt smør og smøre din springform med og bagefter drysse muscovadosukker i bunden af formen. Tag nu 4 figner og del dem i hver seks både og læg dem pænt i din form. Nu skulle æg og sukker gerne være rørt godt sammen og du skal nu tilsætte det afkølede og smeltede smør lidt ad gangen mens du rører. Nu tager du mel, vanillesukker, bagepulver og natron og blander sammen og rører det lidt i æggeblandingen ad gangen. Til slut vender du revet gulerødder, æbler, de sidste figner skåret i tern, rosiner og chokolade i dejen og hælder det over i formen over fignerne. Sæt nu formen i ovnen i ca. 30-35 min. til du kan stikke en pind i kagen uden at der hænger dej ved.


Lad kagen køle helt af inden du laver toppingen som består af:

100 g blødt smør
400 g flødeost naturel
350 g flormelis
2 tsk citronsaft
chokolade til pynt

Pisk smørret helt blødt og tilsæt flødeosten. Pisk det luftigt et par minutter og tilsæt nu flormelis lidt ad gangen og slut af med citronsaften.

Nu kan du fordele flødeostecremen ovenpå kagen og strø et godt lag hakket, mørk chokolade ovenpå.