Juledekoration til værtindegave

Jeg bliver jo også lige nød til at dele flere juledekorationer med jer, da de stadig er nemme lige at lave og ideelle til værtindegaver, som der er kærlighed bag. Du kan jo benytte lige det du har ved hånden af det du finder i naturen og du har i dine gemmer af urtepotteskjulere, julepynt, osv. Varm nogle stykker elefanttråd (kraftigt ståltråd) op i den ene ende, og sæt tre stykker i en trekant op i hvert lys, så du laver dine egne spyd på lyset. Læg en god klump ler i skjuleren og sæt lyset godt fast med spydet ned i leret. Nu kan du pynte med stedsegrønt, sløjfer, kogler, osv. og evt. give et drys glimmer til sidst. Det behøver jo helle rikke altid være en dekoration til jul, men faktisk kan du også lave det til alle årstider. Fx. til påske med æg, mos, birkegrene, forårsløg, osv. Til sommer kan du bruge hybenbær, tørrede lavendler, tørrede roser.

Decemberlækkerier med gran, mos og og lys

dekoration med sølvlav og træstjerner
Dekorationer med tørrede hortensia

Jeg er i fuld gang nu med at producere juledekorationer, og kan her vise nogle fotos, så det kan jo være du kan få nogle ideér. Det jeg her viser er dekorationer, som kan bruges år efter år, da jeg ikke har benyttet frisk gran eller lignende. Jeg vil sige en limpistol er uundværlig til at frembringe dekorationerne. Du kan skifte mine ting ud med andre ting du selv har eller har fundet i naturen og du kan jo også bruge andre farver. Mit er meget natur og ikke så glimmer- og fyldt med kugler, osv., men det kan måske hjælpe dig til at komme i gang.

Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har brug for hjælp. Alle bloklys er trådet med elefanttråd, som kan købes hos din blomsterhandler eller hos en hobbybutik. Jeg varmer tre stykker af ca. 6 cm op og stikker i enden af lyset, godt fordelt med luft i mellem.Det gør at lyset står stabilt og ikke skal vente på evt. ler skal tørre op om lyset. Bl.a. en af de dekorationer jeg viser har jeg brugt meget længere elefanttråd, så lyset står op over dekorationen, så man også kan pynte nedeunder lyset. En lidt anderledes idé, men dekorationen
er blevet super fin.

Naturdekoration med svævende lys og lærkegrene

Aflang adventsdekoration i natur
Evighedstræer i tøroasis med sølvlav og tørrede dadler
Hjerter i kurv med sølvlav
Juledekoration i zinktema
Zinkdekoration til fyrfadslys
Stjerne-adventsdekoration til fyrfadslys
Dekoration med grønt tema
Klassisk, Rødt zink
Aflang adventsdekoration med rødt tema
Stort evighedstræ af lærkegrene i sølvpokal

Det store træ er lavet ved at putte tøroasis ned i bunden samt 3 kg ler ovenpå. Jeg var så heldig at naboen havde beskåret et fint træ og ville smide disse fine grene til storskrald, men jeg nåede at haspe dem inden. Så jeg har benyttet et stor, tyk gren i midten, som er stukket godt ned, både i oasis og i ler. Jeg dækker ler med pudemos og talantsiamos samt svensk lav. Derefter har jeg brugt små grene med lav og lærkegrene, som skiftevis er bundet om den store gren med blomsterståltråd. Start nedefra og sæt grene fast efterhånden opad. Når du er nået op til toppen kan du med limpistol sætte mindre grene fast på din “stamme” og limme lidt flere lærkekogle fast og evt. dække dér, hvor du måske skal skjule din ståltråd på stammen. Til slut har jeg sprayet elefanthud over det hele og drysset et fint lag glimmer på grenene. Dette træ kan du have år efter år, og er super dekorativt.


Mange af dekorationerne er beskrevet i december-indlægget 2012, men hvis du savner en how-to-do, så skriv endeligt, så skal jeg nok beskrive fremgangsmåder, men måske kan du finde lidt inspiration til at lave dine egne dekorationer til glæde for dig selv, familie og venner evt.

 

Jeg elsker juledekorationer, og laver mange…

Som du sikkert snart har set ved at læse mine andre indlæg, så får jeg lavet en masse dekorationer hele tiden, og december er jo slet ingen undtagelse. Snarere tværtimod…. Måske du kan blive inspireret til selv at kaste dig ud at lave en dekoration, som også er en skøn værtindegave, som er lavet med kærlighed.

Naturkrans på fad
Min egen adventsdekoration
Skøn naturkrans til advent

Naturdekoration i marineblå
Klassisk rød juledekoration med husløg

Her er så lidt flere eksempler på mit kreative talent.

 

IMG_9379 IMG_9378 IMG_9335 IMG_9174 IMG_9173 IMG_9169 IMG_9166 IMG_9165 IMG_9057 IMG_9056 IMG_9055 IMG_9054 IMG_9052 IMG_9051 IMG_9025 IMG_8904 IMG_9019  IMG_9382

Hygge i haven til Sankt Hans

Huset skal jo nok se hyggeligt ud, og hvorfor ikke også flytte hyggen udenfor med lanterner, fakler eller tomme, vaskede marmeladeglas med fyrfadslys i, og stil det udenfor til at byde dine gæster velkommen. Eller tag et zinkfad/-bakke og læg skønne rosenhoveder, pæoner, o.lig. ned med lidt vand i til pynt ved siden af hoveddøren med en høj glasvase stillet ned i med et bloklys i. Du kan jo binde et sødt bånd rundt om vasen. For at det ikke skal gå op i at det tager for lang tid at dække et fint bord, så tag, hvad du har af små glas, stager og flasker og sæt små lys, blomster og korn/siv i. Det er rustikt, men passer så dejligt til midsommer. På hver serviet kan du lægge en sød blomst fra haven eller et flot blad. Det gør ikke noget det ikke er ens synes jeg. Er det med bordplan, så find nogle flotte sten og skriv navn på dem.

Nu er det så endelig blevet jul

Som du nok snart har bemærket har jeg altid ret travlt ved juletid med at lave dekorationer og jeg får lavet ret mange af dem. Jeg vil ikke i dette indlæg lige gå i detaljer med en how to do på hver enkelt dekoration, men håber du måske kan finde lidt inspiration til at lave dine egne dekorationer eller lave til en værtindegave.

 

Vi har nu siddet og set julekalender på TV2 med det første lys tændt i adventsdekorationen og rammerne er jo helt fantastiske, da det har sneet i nat og meget af dagen. Så jeg må dele lidt stemningsbilleder fra min egen jul. Det er rigtigt blevet jul. Glædelig jul!

1. Søndag i advent nærmer sig!

Jeg kan jo slet ikke klage over jeg har har haft en skøn fri-weekend i familiens skød. Lørdag stod jeg tidligt op og gik i haven allerede kl. 8.30 med en kop te ved min side. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville få mine gamle græskar, og efterårskranse udskiftet med lidt jul. Det nærmer sig jo hastigt. Fik klippet en masse gran og lagt langs huset, bundet grankranse til pynt og til ophæng samt bundet en krans i blød ene med lærkegrene i, til vores hoveddør. Min mand stod også tidligt op og fik sat en masse lyskæder op, så nu er der så dejligt. Lyder det dumt, at jeg nu bare godt gad en masse hvidt sne? Det pynter altså rigtig meget. Må lige lægge flere fotos på min blog af juledekoer samt andre ting jeg har lavet. Det kunne jo være du også fik lyst til at lave dine egne dekorationer til julen. Bl.a. faldt jeg over et billede med en gammel lysekrone jeg fandt i en container. Den bandt jeg op med mos, satte prismer på og lavede nogle rosetter i silkebånd. Den blev super fin og passede fint til den lade den blev sat op i.

  

Har også lavet en dekoration, som ikke er med lys, da det ikke passer alle steder med lysdekorationer. Som I nok allerede snart har set på flere af mine dekorationer er jeg meget til natur samt glitter.

Denne adventsdekoration er meget enkel og alligevel lidt gammeldags. Det forskellige mostyper, grene og kogler og lidt eukalyptus og enkelte kugler og til slut et enkelt bånd. Alt sat i vådoasis, så den kan holde sig frisk julene igennem.

  a23e1-mors3030a23e1-mors3030