Hverdagen er startet med madpakker igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Madpakkeboller

Så er hverrdagen startet igen, med børn der skal op og i skole. Morgenmad og madpakker i et virvar og eftermiddagssultne børn der kommer hjem sidst på dagen. Derfor har jeg bagt disse dejlige, meget hurtige og nemme boller, som er super til mellemmåltid og madpakken. De kan varieres efter, hvad du lige har ved hånden og erstat gerne noget af melet med en mere grov eller fiberrig meltype. Opskriften er fra Guldbageren og er uden gær, så den er hurtig at lave, da der ikke er noget hævetid.

Madpakkeboller

(Ca. 12 store boller)

450 g hvedemel

1 spsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

100 g smør

4 dl mælk

300 g cheddar ost groft revet

1/2 dl hakkede soltørrede tomater

2 spsk hakket frisk basilikum

2 fint snittet springløg

1/2 gul peberfrugt i små tern

Bland alle ingredienserne sammen og ælt dejen GODT igennem. Del dejen i ca. 12 flade boller der bages ved 225 grader i 10-15 minutter.

Madpakkebollerne kan evt. rulles ud i en tykkelse på 1 cm og udstikkes med sjove FORME til børnemadpakken. Du kan også bruge skinke, pesto, hytteost, pepperoni,oliven, hvidløg, osv.