Nu skriver vi 2015! Masser af drømme, tanker og selvfølgelig mad.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rigtigt godt nytår til dig som læser. Håber året vil byde på noget godt. 2014 bød på nogle store bump på vejen og store omvæltninger, og tabet af nogle venner der betød noget virkeligt for mig. Men også en masse skønne oplevelser med familie og venner. Men jeg tror også på, at ting sker af en årsag. Af at vi skal lære, at man nogle gange skal presses og at det tit er for at det bliver bedre på længere sigt at noget sker i ens liv. Når man står i tingene kan det være svært at se fremad, at det skal være godt for en årsag, men på afstand af tingene kan man godt se, at noget sker fordi det SKAL ske. Men venner man mister af den ene eller anden grund er hårdt og de er og vil nok længe være savnet. I starten er man fyldt med en vrede og sårbarhed, men igen med tiden lever man med det, og håber at vejene en dag krydses på den ene eller anden måde. Heldigvis bliver vrede og sorg tit omdannet til andre følelser og jeg tror det er med til at gøre os til dem man er og bliver. Ingen går gennem livet uden knubs, men jeg vil heller ikke være foruden de knubs. Dermed ikke sagt jeg er verdens bedste ven/veninde, for jeg kan tit se indad og tænke at jeg burde være mere for den og den, men det kræver også man selv har overskuddet, og her er jeg blevet god til også at passe bedre på mig selv. Så må andre også se, at jeg nogle gange er den der har brug for omsorgen. 2015 er helt klart et år jeg har store drømme jeg knokler på skal gå i opfyldelse, og hvorfor ikke? Hvis man jagter drømmene nok, når man dem ind i mellem. og i år er det år jeg skal nå dem. Det ved jeg!

På min blog vil jeg fortsat knokle på at du vil få nyttige opskrifter, tips og oplevelser. Stort som småt. I mit sidste indlæg i 2014 skrev jeg jeg ville prøve at nå at opdatere fotos fra nytåret, og helt rigtigt. Det nåede jeg selvfølgelig ikke. Men du skal da ikke snydes for vores madfotos, som jeg EEEELLLLSSSKKKEEERRR. Vi havde bestilt en skøn 4-retters menu fra Røgeriet i Mosede v/Greve, som er en super lækker restaurant. Kan helt klart anbefales, da det var meget lækkert og der var rigeligt af mad. Det var nemt at gå til også. Ud over menuen valgte jeg også selv at lave to retter, da vi jo er meget sultne herhjemme.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
1. ret: Bisque med torsk og jomfruhummerhaler.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
2. ret: Vores egen ret. Rørt tatar med trøfler, jordskokkepuré og jordskokkechips med havesyre. Opskrift står nederst.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
3. ret: Foi Gras med syltet havtorn, kørvel og ristet rugbrød.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
4. ret: Mørbrad med stegte svampe, portvinsglace, frisk timian og Pommes Anna.
5.ret: Ja, undskyld men min mand anrettede denne ret og fik ikke taget foto. Chokoladefondant med blødende hjerte med vanille creme og appelsin Gelé.
IMG_0680
6. og sidste ret: Min egen ret. Parfait med nougat lavet af mandler og pekan, hvid og mørk chokolade. Ananasmousse, lakridsmarinerede ananasstykker, passionsfrugtcoullis, karameliseret hvid chokoladesne og mini marengs. Opskrift står nederst.
IMG_0672
Nytårsdekoration

En dejlig og meget nem menu som smagt skønt. Bordet med al sin pynt nåede jeg ikke at tage fotos af, så det har jo været en festlig aften. Håber I også kom godt ind i det nye år og er klar, ligesom mig til at tage fat på et skønt 2015.

Opskriften på min rørte tatar:

Rørt tatar med trøfler

(4 pers.)

200 g frisk tatarkød

ca. 1/2 dl hvid trøffelolie

1/4 finthakket rødløg

1 spsk. dijonsennep

Salt og peber

Rør alle ingredienserne sammen og smag til med sennep, salt og peber. Du kan jo også evt. tilsætte en sjat spiritus i form af en god cognac.

Server den evt. med:

Jordskokkepuré

10 flotte, vaskede, rensede jordskokker

2 spsk. smør

2 spsk. piskefløde

salt og peber

Vask, skræl og skær jordskokkerne i fine tern og kog dem op ca. 5 min i vand til det lige dækker. Hæld det meste af vandet fra og tilsæt piskefløde og smør. Blend med en stavblender, så puréen stadig har struktur. Det kan jeg godt lide. Smag til med salt og hvid peber. Du kan også tilsætte et skvat trøffelolie, hvis du lige skal give den ekstra gas og elsker trøfler.

Ristede Jordskokker

10 jordskokker

Fritureolie, Palmin eller Solsikkeolie

Vask jordskokkerne godt og tør dem af i køkkenrulle. Skær meget tynde skiver af jordskokkerne og læg lidt ad gangen i en gryde med varm olie/friture. De skal blive gyldne. Tages op med en fritureske, hulske og lægges på et stykke køkkenrulle, hvor de nu gives et godt drys salt. Jeg serverede færdigkøbte rugbrødschips til denne ret. Du kan se på fotoet, hvordan jeg anrettede retten.

DESSERTEN

Ananasmousse

(8 pers.)

3 Æggeblommer

4 spsk. flormelis

2 æggehvider

1 lille ds. ananas, blendet (380 g)

1 spsk. citron eller limesaft

2 dl piskefløde

Pisk æggehviderne helt stive og pisk i en anden skål æggeblommer og flormelis helt tyk og cremet. Vend forsigtigt æggehvider og blommer sammen u og stil på køl til du skal bruge det. Inden anretning vender du pisket piskefløde, blendet, afdryppet ananas og citronsaft i. jeg gjorde det nogle timer før, og satte det herefter i fryseren. Tog det op lidt før vi skulle spise desserten, men du kan bare lade det være i køleskabet.

Passionsfrugtcoulis

10 passionfrugter

1 1/2 spsk. sukker

3 spsk. vand

Tag kødet og kernerne ud af skallerne og kom sukker, frugtkød og vand i en gryde. Lad det koge op og lad det simre i ca. 5 min. Tag det af varmen og sigt det gennem en si og stil det på køl til du skal bruge det. Kan evt. tilsættes et par dråber frisk citronsaft.

Ananaschips

1 lille ananas

1 dl vand

150 g sukker

25 g glukosesirup

Skræl ananas grundigt, så du ikke har de små brune pletter tilbage heller. Skær nu ultra tynde skiver ananas. Kog sukker og vand op i en gryde. Det skal koge/simre i ca. 10-12 min. inden gryden tages af varmen og køler lidt af. Glukosen tilsættes og ananasskiverne lægges i en ad gangen. De skal være helt dækket af sukkerlagen og skal nu trække ca. 30 min. Tør dem let af og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade. Bages nu i ca. 4 timers tid v/80 grader. Når de er færdige skal de være helt tørre og sprøde.

Minimarengs

(opskrift fra Isabellas)

1 æggehvide
50 g sukker

Pisk æggehvide og sukker til sej og blank marengs, og kom marengsen i en sprøjtepose med lille, rul tylle. Sprøjt små toppe ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag marengsen ved 100 grader i 1-1 1/2 time. Opbevar dem i en lufttæt beholder indtil brug.

Krystalliseret hvid chokolade

(opskrift fra Isabellas)

25 g hvid chokolade af god kvalitet
25 g sukker
25 g vand

Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og lad det koge, indtil sukkermassen har en temperatur på 136 grader. Hæld sukkermassen i en tynd stråle over chokoladen, mens du pisker. Forsæt med at piske, indtil chokoladen krystalliserer (bliver til små, knasende kugler.) Hæld den krystalliserede chokolade ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.

Vanilleparfait med nougatin

(10 pers.)

10 æggeblommer

200 g flormelis

korn af 2 vanillestænger

1 l piskefløde

Til parfaiten piskes æggeblommer og flormelis lyst og luftigt. Rør vanillekornene i og vend den stiftpiskede piskefløde i. Stil cremen i fryseren i 20 minutter, rør den igennem, frys atter 20 minutter og rør igennem, inden den fryses i den endelige FORM. Jeg lavede isen i små alu-portionsforme. Du kan også benytte en ismaskine selvfølgelig.Har lavet en kæmpe portion, så der også var lidt ekstra til fryseren. Frys parfaiten i mindst 6 timer. Jeg valgte at blande hakkede chokolade i parfaiten og nougatin, som jeg lavede ved at smelte 100 g sukker. Når det er lysebrunt og gyldent vendte jeg pekannødder og mandler i og hældte karamellen på et stykke bagepapir. Lad det køle helt af inden du hakker det i fine stykker og blander i parfaiten inden du fryser den. Man kan jo blande i, hvad man kan lide. Hakkede Oreo’s, bær, lakrids, osv.

Lakridsmarinerede ananas

Resten af ananas fra ananaschips skæres i små tern og drysses med lakridspulver. Skal stå på køl i min. 3 timer og røres i en gang i mellem. Inden servering drænes ananasternene for saft.

 

 

 

 

Nu er jeg kommet godt i gang med julen!

IMG_0897

Nu kunne jeg simpelt hen ikke vente mere! Elsker jo at lave jul. Både dekorationer, pynt og julebag. Fandt i min lokale Røde kors-butik en pelshue, som gav mig ideer til at at kaste mig ud i meget naturlige dekorationer (se nederest), ligesom jeg i sommers har tømt en masse dåser med oliven og gemt dåserne til jeg egentligt ville have lavet en budet med pæoner, osv. i sommers. Men det blev ikke til noget, og nu synes jeg at olivendåsen fungerer rigtigt godt som juledekoration med olivengrene og glimmer. Til min “oliven-juledekoration” har jeg benyttet oasis i bunden og stukket kertelys i omkranset af plademos. Ovenpå er der limet med limpistol stykker af pels , kunstigt gran med sne på, kugler og glimmerstjerner. Jeg har stukket små stykker af olivengrene i moset og afsluttet med en sød, nostalgisk sløjfe.

IMG_0433
Den super lækre Røde Kors Pelshue

 

Til næste dekoration var jeg jo blevet helt bidt af de søde dåser jeg har gemt og havde denne skønne, zebrastribet cremefarvede dåse fra instant tea. Teen var ingen succes skal det lige siges! Men dåsen er sjov, så her har jeg igen brugt mos, pels, olivengrene samt tørrede dadelgrene, kugler, glimmerstjerner og et beige/cremefarvede bånd med påtrykt tekst med Merry Christmas. Lyset er et lækkert lys i ren stearin, som er sodefrit og efter sigende allergivenligt og i cremefarvet perlemor.IMG_0900

Efter en gåtur med min skønne hun der har været syg og været på Dyrehospitalet, gik jeg forbi en grund, hvor de er ved at skulle bygge hus. De har fældet alle træerne på grunden og jeg tillod mig at snige mig afsted med et par stykker træ. Den første dekoration jeg kastede mig over var på en slank, meget grøn træstub, og jeg satte et lækkert, olivengrønt lys på stubben. Her kan du se, hvordan jeg har gjort. Jeg har først sat elefanttråd i lysets ende og derefter tegnet prikker på træstubbens, som passer til dér, hvor lyset skal stå med ståltråden. Boret huller i træet ca. 1 1/2 cm. Lim og sæt derefter ståltråden ned i hullerne. Lad ca. 2 cm stå som luft af ståltråden fra træet til lyset, så du har lidt luft at arbejde med med pels og mos.

IMG_0435   IMG_0439

Når lyset er sat er det jo så blot at pynte med det man lige synes man har lyst til. Den anden dekoration har jeg også lavet på en træstub, blot med et glas til lys ovenpå.

IMG_0450

IMG_0456

Rosendekoration

IMG_0794 IMG_0795 IMG_0796

Denne skønne dekoration bliver jeg nød til at dele med jer. Jeg synes den er så frisk og smuk og egentligt ganske enkel. Det er en sød skål jeg har brugt, hvor jeg har fyldt den op med den grønne vådoasis. Derefter har jeg skåret roserne med et skråsnit og stukket dem i oasis og fyldt ud med pistacie imellem. Har pyntet med at lægge liljesiv/græs henover fra side til side, som er fæstnet ved at stikke hver ende i oasisen. Den holder ret længe og vandet blot en gang imellem i oasisen i skålen. Den er jo meget sød som borddekoration til en speciel lejlighed eller en værtindegave. Man kan jo også lave den med mange andre typer blomster, f.eks. blomster fra haven.

Nu er det snart advent

Der er jo ikke så længe til det er første søndag i advent og det kan jo være du kan bruge nogle af mine ideer til selv at kreere din adventsdekoration eller gerne vil lave noget lignende. Det er ikke altid jeg laver de helt traditionelle grankranse til at fejre advent med, så det er også muligt at bruge nogle flotte skåle, fade eller, hvad du lige ligger inde med.

Den første adventsdekoration i dag er en købt krans med flet i midten, så det danner et hul, hvor jeg så har valgt at lave dekorationen. Kransen er bundet med tykke grene, hvori der er bundet kogler i. Den er malet helt hvid og jeg har så valgt at spraye perlemorsglimmer (spraylim+glimmer) på hele kransen inden jeg dekorerer den. I bunden har jeg lagt en stor lerklump og sat oasis lysholdere ned i leret. Det gør at det er nemt at kunne udskifte lyset, når det evt. er brændt ned. Så har jeg sat alm. grønt mos fast med grønt ståltråds-kramper. Det er alm. grønt blomsterståltråd, som jeg har klippet i mindre stykker, ca. 6 cm., som jeg bøjer på midten. Dem bruger jeg faktisk i alle dekorationer til a fæstne materialerne. Jeg har i midten fæstnet et stor bunke tallandsiamos, i siden et husløg, som også kan udskiftes i løbet af december. Her og der har jeg så limet kogler og kugler i forskellige størrelser og i mat og blank sølv. Jeg har valgt et smalt mat sølvbånd, som jeg har sat på også med ståltråd i leret. Til slut har jeg sprayet to lærkegrene med lim og sølvglitter og sat den fast i siden med ståltråd. Lysene er høje, hvidlakerede Erik og Esther-lys, som er smukke, danske hånddryppede lys, der er kendt for at brænde flot, ikke sode og faktisk være allergivenlige.

De næste dekorationer er lavet på nogle rå zinkfade. Jeg har monteret ler i store klumper, men først har jeg sat det der hedder elefantsnot, som er grønt tape, som klistrer rigtigt meget og kan formes, fast i bunden og sat oasis “firben” fast på tappen. Det gør at når leret tørrer op, så skrider leret ikke rundt og vælter dekorationen.
 
Leret har jeg sat så det nogle steder er meget højt og ujævnt for jeg synes det er flottest på dette fad at der er forskellige højder på lysene. Jeg har igen brugt de flotte laklys fra Erik og Esther til den bordeaux dekoration og til den i natur og sølv har jeg brugt nogle matsølvlys, men ikke fra E&E. Jeg har derefter pyntet fadet med det jeg nu synes passede godt til lysene og stilen. Så det kan være grene, kogler, mos i forskelige varianter, hvis du har nogle flotte kugler, figurer eller andet kan det også sagtens benyttes. Det er bare vigtigt, at det ikke bare bliver en stor klump af dekoration rundt om lyset, men at du prøver at lave nogle linier ud. Man kan også lave en helt naturlig skovbund kun med mos og kogler og grene.

De grønneste og skønneste træer

Jeg får jo lavet en masse julepynt i disse tider, som jeg sætter stor pris på, da det er dejligt at lave en masse forskelligt. Disse skønne, grønne træer er lavet på tør-oasiskegler, hvor jeg har viklet uld omkring og hæftet med klammer jeg har lavet af ståltråd. I toppen har jeg limet et kræmmerhus til fyrfadslys omvendt på. Derpå har jeg limet og på sat en masse forskelligt pynt, som kugler, agern, træstjerner og har også brugt hekselyng bagved nogle af de på limede dekorationsmaterialer.

Jeg har fyldt en urtepotte med ler, hvorefter jeg finder en træstamme (dvs. en pind) som jeg putter op i keglen med lim i og derefter stikker ned i lerret. Jeg hat pyntet med mos rundt om stammen og pyntet i mos med kogler, svampe, grene med lau-mos og en sløjfe. Denne dekoration er også en man kan tage frem år efter år.