Så skal der fejres farmands fødselsdag

IMG_1199

Min dejlige, elskede farmand fyldte 79 år og er stadig frisk, rask og i fuld vigør hver dag. Han har givet min mor en rejse til Spanien i julegave, så jg synes bestemt ikke han skulle sidde alene hjemme på sin fødslesdag og lave mad til sig selv. Så i stedet inviterede jeg mine brødre og svigerinder til middag med min far hjemme hos os. Menuen skulle være som jeg ved han kan lide det og jeg selv elsker meget. Lidt lækker fingermad, men det tager jo lidt i forberedelse at lave mange små ting.

Menuen bestod af flg.:

Tortilla/omelet i gryde med chorizo

Mini cheeseburger

Minie kyllingeburger

Stinas Abondigas (spanske kødboller)

Oliven, hj.lavet pesto, hj.lavet hvidløgsmayo og masser af ristet hvidkøgsbrød til dyppe dyppe

Melon og serrano-skinke

Is-surprice

Til tortilla kan du lave det i små skåle en blot en stor tortilla i stedet for de små gryder jeg er så heldig at eje.

Tortilla i gryde

2 løg

500 g kogte kartofler

Salt og peber

6 æg

1 1/2 dl piskefløde

Bredbladet persille

1 dl olie

Chorizo i skiver

IMG_1191

Pisk æggene sammen med piskefløden, salt og peber. Skær kartofler og løg i mindre stykker og læg det i gryden sammen med to skiver chorizo.  Hæld æggeblandingen over. Sæt gryderne/skålene i ovnen og bag dem i ca. 10 min. (til æggene er faste) ved 215 grader.

Laver du det i en pande er der en anden fremgangsmåde, som er fra Isabellas:
Hak løgene fint, og skær kartoflerne i grove stykker. Opvarm olivenolien i en dyb pande.
Tilsæt kartofler og løg, og steg, til kartoflerne tager farver. Det tager cirka 6-8 minutter. Rør jævnligt i panden, og vend kartoflerne, så de bliver brune og sprøde på alle sider. Krydr med salt og peber.
Pisk æggene sammen med hakket persille. Tag de stegte kartofler og løg af panden med en hulske, og læg dem i æggeblandingen.
Rør rundt. Kasser olien på panden, og tør panden af. Opvarm ny olie.
Hæld æggeblandingen på panden, og skru ned til moderat varme. Lad omeletten syde og boble i 10-12 minutter, til den er fasti kanterne.
Læg en tallerken over panden, vend omeletten over på tallerkenen, og lad den glide tilbage på panden, så den bliver lige så flot stegt på den anden side – det tager 5-6 minutter. Sluk for blusset.
Lad tortillaen afkøle lidt, før den skæres i trekanter.

Mini cheeseburgere/kyllingeburgere

Burgerboller

IMG_1194

(12 store eller 45 små)

40 g gær

1,5 dl sødmælk

4,5 dl vand

1 1/2 tsk salt

1 1/2tsk sukker

2 spsk. olie

750 g hvedemel (du kan også bruge andre meltyper af grovere karakterer eller erstatte  lidt mel med havregryn og kerner)

Sesam til pynt og æg til pensling

Varm mælk og vand i en gryde til det er lunkent og hæld det op i en skål. Smuldr gær i mælkeblandingen, tilsæt salt, sukker og olie og bland tilsidst mel i lidt efter lidt til det er en blød, samlet dej. Æltes i ca. 10 min. Måske du skal bruge lidt mindre eller mere mel. Læg dejen i en ren skål dækket over med et klæde og stil skålen et lunt sted til hævning min. en times tid. Gerne lidt længere.

Ælt dejen på et meldrysset bord og form boller i den størrelse du ønsker dine burgerboller skal være i. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og gør dem lidt flade. Husk at have godt med mellemrum mellem dem, da de nu skal hæve igen med klde på i ca. 1/2 times tid. Tænd ovnen på 185 grader, pensl burgerbollerne med sammenpisket æg tilsat lidt vand og drys tilsidst med sesam. Bages i ca. 10-12 min.,  men kan igen varierer det fra ovn til ovn og størelsen af bollerne. Men de er færdige, når der er gyldne og lyder hule når du banker bagpå en af de bagte boller. Køles af på en bagerist.

Du kan også tilsætte revet gulerødder eller lidt spinat til dine boller. De bliver altid gode.

Som fyld bruger jeg hakket oksekød, som jeg steger i helt små størrelser og godt flade. Husk at lave dem lidt større end bollen, da bøffen skrumper ind ved stegning. Når de er færdigstegte lægger jeg et stykke cheddarost på hver bøf. Kan sagtens laves i forvejen. Blot komme film om bøf og ost og kom husholdningsfilm på. Sættes i en forvarmet ovn v/185 grader i ca. 8 min. til opvarmning inden servering af burgeren. Varmer også bollerne her. Cheeseburgeren serverer jeg med en god klat ketchup, en skive cherrytomat, et lille stykke løg og iceberg-salat.

Til kyllingeburgeren har jeg stegt kyllinge inderfillet på panden med salt, peber, olie og grillkrydderi. Lad det køle helt af inden du skærer kyllingen i mindre stykker. Laver kyllingeburgeren med et godt lag hj.lavet mayonaise, pesto, tomatskive, guacamole og bløde, ristede løg.

Hjemmelavet Hvidløgsmayonnaise med parmesan

2 past. æggeblommer (stuetemperatur)

¼ tsk. salt

ca.4½ dl neutral olie, f.eks. solsikkeolie

ca. 2 spsk. citronsaft eller hvidvinseddike, eller gerne halvt af hver

2 fed presset hvidløg

25 g frisk parmesanost

Jeg laver min mayo på min kitchen Aid blender, men ellers kan du bare benytte en el-pisker.

Kom æggeblommerne, parmesan, hvidløg og salt sammen i blenderen og kør i cirka 1 minut, det tykner blommen lidt, så den bedre binder olien.Tilsæt olien lidt efter lidt. Gerne en teske efter teske. Jeg plejer at hælde stille og roligt det hele i i en tynd stråle i blenderen. Konsistensen skal være fast og cremet og mayonnaisen mayonnaisen klar til tilsmagning.

Rør hvidvinseddike, citronsaft, salt og peber i og tilsæt ekstra efter smag. Det er vigtigt at mayonnaisen har godt med syre, ellers bliver den bare som olie i smagen.

Jeg hælder min mayonnaise i et patentglas med tætsluttende låg og opbevares på køl indtil servering.

Grøn pesto

2 bt Basilikum, store bundter (du kan også bruge bredbladetpersille)

50 g Pinjekerner (evt. ristede solsikkekerner)

1-1 ½ dl Jomfru olivenolie

1 1/2 dl rapsolie

1-2 fed Hvidløg

50g friskrevet parmesanost

Salt og lidt sukker

Pestoen laver jeg i min blender. Jeg starter med at blende parmesanosten og hvidløg sammen med salt og lidt sukker. Tilsæt nu olie samt basilikum og kør til det blot lige er blendet

sammen. Tilsæt nu pinjekernerne og kør pestoen sammen et kort øjeblik, da det stadig skal have konsitens og ikke en grød uden struktur.

Hvis den er for tyk kan der tilsættes lidt mere olie. For at beholde den flotte grønne farve kan man blande lidt bredbladet persille i.

  Ice-surprice

IMG_1196

Grunden til det skulle være en dessert med is, er min familie er vild med is! Denne dessert kom jeg meget let udenom, da jeg købte mig til isen og lagkagebundene. Men normalt ville

jeg altså selv lave mine bunde, da de klart er bedre og saftigere. Isen kan man jo selv bestemme, hvad man skal have i. Jeg ville genetligt gerne have haft noget hindbær- eller

mangosorbet, men på denne årstid er det ikke det nemmeste at få fingrene i. Så jeg endte op med at købe en rigtig god lakridsis og Hansens Jordbæris. Lad isen være stuetemperatur i

ca. 10 min, så den er blød, men ikke smeltet.

begynd at fylde en form (jeg benytter nogle engangs aluforme) halvt med lakridsisen og fyld op til kanten med jordbæris. Slut af med at lægge et låg af lagkagebunden. Jeg stikker bunden

ud med et glas, som svarer i diameter til min bund af formen. Pres det godt ned og sæt formene i fryseren til de skal bruges. Man kan sagtens lave en stor isdessert, hvor du smører

indersiden af en skål med blød is. Lav et hul i midten og sæt på frys igen. Efter et stykke tid kan du fylde en ny smag is i og afhængigt af størrelsen kan du fylde endnu en slags is i og slutte

af med lagkagebunden. Du kan også slutte af med en browniebund evt. Laver du isen i en stor skål skal den gerne være i fryseren i min. 5 timer. Laver du isen selv er det min. 8 timer.

  Marengs

6 past. æggehvider

300 g sukker

2 spsk. Maizenamel

2 tsk. citronsaft

Pisk æggehviderne helt stive i ca. 3 min. med en håndmikser og tilsæt sukkeret lidt efter lidt. Jeg tilføjer en spiseske ad gangen. Pisk i ca. 5 min. Tag isene/Isen ud af fryseren og lad dem stå

imens du nu pisker citronsaft og Maizenamel i æggehvideblandingen. Pisk endnu til marengsen er helt blank og fin. Dæk isbomben helt med marengs. Du kan gøre det med en sprøjtepose

eller som jeg gjorde med en palet. Du kan lave en masse forskellige mønstre som du vil. Jeg benytter en gasbrænder, som jeg også benytter til creme bruleé. Har du ikke sådan en kan du

sætte bomben i en 250 grader forvarmet ovn og nu tænde på grill til den er brændt lidt af.

 

Forskellige bruschettabrød

Kender du ikke bare det at vågne op med ondt i ryg og hals, så dejlig start på dagen. Men jeg måtte i gang for en  af vores meget gode venner fra Fyn kommer på besøg i aften og skal overnatte her. Har tænkt mig vi skal have lidt dejlig mad for han kommer altid med den skønneste vin. I løbet af dagen fik jeg forberedt toppings til nogle bruschettabrød jeg vil lave til han kommer. Så kan vi bare sidde og tale sammen og ikke stresse rundt. Det er en nem ting lige at bikse sammen. Jeg havde ikke overskud til selv at bage brødet, så købte færdigt italiensk brød. Brødet skærer jeg lidt på skrå i meget tynde skiver, sætter dem på bagepapir på en bageplade. Drysser lidt olivenolie over alle brødene og sætter dem øverst på grill i ovnen. Hold godt øje med de ikke bliver sorte. De skal være let gyldne og sprøde. Brødene rister jeg først lige inden servering.
Jeg lavede lidt forskelligt fyld, og her er blot nogle af dem man kan fylde på. der er jo masser af muligheder og tit har man noget i køleskabet man lige kan benytte. Husk blot ikke at putte fyldet på brødet lige før servering, da det ellers bliver blødt. Det første jeg lavede var en tomat/hvidløgs-topping, som altid smager super frisk.
Tomat-/Hvidløgstopping til brød
 500 g Små cherrytomater el. lign. med god smag
4 fed finthakket hvidløg
ca. 2½ spsk. god olivenolie
basilikum og persille
lidt sukker, salt og peber
Først skæres tomaterne i små både og kernerne skrabes ud. I den hurtige version bliver de bare siddende. Alle ingredienserne røres sammen i en skål og står og trækker på køl i en skål i min. 2 timer. Den nemme version, hvor kernerne ikke er fjernet, tager du inden servering tomatfyldet i en sigte og lader væden dryppe fra. Inden du sætter fyldet på brødet vender du olivenolien i tomatblandingen og smager til med salt og peber. Så er det klar til at toppe på brødet.
Oliventapanade med feta
 1 glas spanske, sorte oliven (ikke græske, de kan smage bittert)
2-3 fed hvidløg
½ bdt frisk persille
ca. 3 spsk. olivenolie
Peber og lidt salt, da oliven godt kan være salte
Oliven, hvidløg og olivenolie kommes i en blender og blendes til en ensartet masse og smages til. Til sidst hælder du persille i blenderen og kører en hurtig omgang. Så er dette fyld klart til at komme på brødet. Når det er lagt på brødet kommer du lidt friskrevet (med en gaffel) feta ovenpå.
Tuntopping
 1 ds. tun i vand
1½ spsk. cremefraiche 38%
1 bdt. purløg
½ spsk. sød chilisauce
salt og peber
Hæld vandet fra tunen og hæld tunen i en skål. Fordel tunkødet med en gaffel og rør cremefraiche, purløg, chilisauce og salt og peber i. Så er denne topping klar til brug. det er blandt en af mine ungers favoritter.
Parmaskinke med ost og pesto
 et stort bdt. frisk basilikum
1 stort bdt. persille
1 pk. pinjekerner
½ pk. parmesanost skåret i små stykker
2 fed hvidløg
olivenolie og evt. rapsolie
salt og peber og måske en anelse sukker
Start med at blende parmesanosten og hvidløget i din blender og tilføj krydderurterne og olivenolien. Mængden af olivenolie og olie varierer lidt, hvor meget du skal bruge, men det skal binde alle tingene sammen og ikke være noget tungt klumpet noget. Det skal ikke blive til en mos, men kun lige blendes til det stadig har lidt struktur. Tilsæt pinjekerne og kør et par omgange, så kernerne stadig har struktur. Smag til med salt og peber og evt. nogle gange lidt sukker. Jeg bruger altid både raps- og olivenolie, da jeg synes det kan blive lidt bittert med kun at benytte olivenolie. Kan holde længe i et skoldet patentglas. bare sørg for der altid er olie på toppen og sørg for altid at bruge rent bestik.
Det sprøde brød gnider jeg med et frisk hvidløgsfed og en halv tomat. Tilføjer en blok god ost. Nu havde jeg lige en lækker camembert liggende, så det var det der kom på denne dag.Til slut lægger jeg parmaskinken over og med løs hånd, hælder jeg noget af den dejlige pesto henover.
Det smagte super dejligt og vi fik noget dejlig rødvin til. Imens havde jeg sat kartofler, som blot var skyllede og skåret i tynde skiver i ovnen. De var lagt på bagepapir på en bageplade og havde lige inden fået et ordenligt skvæt olivenolie, rosmarinkviste og havsalt hen over sig. De skal have ca. ½ time ved 200 grader. Ligeledes var der en bageplade med rødbeder, gulerødder og pastinakker, som alle var skåret lidt groft, et par klumper smør, salt og ca. 2 spsk. honing på. De får samme tid. Alle tingene i ovnen havde jeg klargjort forinden og havde blot haft dem i fryseposer i køleskabet, så det var nemt ikke at skulle stå med en masse, når vi nu har gæster. 5 min. før det hele var færdigt stegte jeg Saltimbocca, som er kalvefilet med et stykke parmaskinke og to stykker salvie lagt oven på og sat fast med et træ grillspyd. De skal blot vendes et minuts tid på en pande med olivenolie og lidt smør. Når man har stegt kødet tilføjer jeg Marsalavin, som er en italiensk hedevin. det koger hurtigt op, smages til med lidt salt og evt. meget lidt sukker. Panden tages af blusset og så tilføjer du koldt smør mens du pisker. det smager fantastisk og er en super nem ret.
Et andet nemt tilbehør som vi også fik til retten var langtids bagte cherrytomater, som igen er en ret der er nem at lave. Du skyller blot en masse tomater, dupper dem tørre, vender dem i olivenolie, tilsætter rosmarinkviste, salt og lidt sukker, sætter dem i ovnen i mellem 6-8 timer ved 90 grader. Voila, det er lækkert, velsmagende og nemt!