Et hjerte af ren kærlighed og masser af blomster

IMG_3290

Dette hjerte er lavet af ren kærlighed og kun med ting fra haven og krukkerne. Der er bl.a. vild brombær, kløverblomster, Oxalis, geranium (Prince of Orange), lathyrus, hydrangea (hortensia) og oregano. Det er en nydelse at lave og lavet med kærlighed i tankerne til min farmor og min svigerfar, som desværre ikke er her mere.

IMG_2991

Dette hjerte er lavet efter ønske og har bl.a. felicia, white diamond, alstromeria, roser, statice, gernaium og lisianthus i.

IMG_3223

Kransen er også efter ønske, som skulle være farverig, så her har jeg brugt hydrangea (hortensia), roser, jomfru i det grønne, georginer samt hypericum i.

IMG_3238

Kransen her er lavet med blomstrende mynte, statice, roser, nelikker og broget geranium.

IMG_3220

Håndbundet krans med havens materialer, som hydrangea (hortensia), rosenblade, æbler, jomfru i det grønne samt eucalyptus.

IMG_3214

Stor glasvase og mindre skjulere i glas med sommerpynt. Sukkulenter med forskellige lag af sten, mos, jord og igen sten og små muslinger. Om vasen er der bundet garn og en lille træpind.

Rådhusbuket med pink tema. Håndbundet af pink grenroser samt pink ecuadorroser.

 

Vores dejlige konfirmation…

…Er nu overstået og vi kan se tilbage til en super skøn dag. Vi var heldige med vejret, da solen skinnede over os fra vi slog øjnene op lørdag morgen til vi gik i seng søndag aften. Vores fest var med overnatning og jo, vi sov også natten mellem lørdag og søndag, måske dog ikke så meget. Festen blev holdt på Bed and Breakfast Havgaarden i Vejby, som er et super hyggeligt og idyllisk sted. En gammel gård med skøn gildestue og tilhørende lokaler.

http://www.havgaarden.dk

Bordpynt lavede jeg i bakker købt i Bilka, som har dem i mange forskellige farver. Min søn ville ikke have en masse blomster, og det er jo svært for mig at styre mig, når jeg nu elsker blomster. Men vi fandt på et kompromis, så det blev en masse forskellige potteplanter, sm jeg plantede i bakkerne med puddemos mellem. Nu efter festen har vi så også et minde, da alle bakkerne er plantet om i en stor krukke med alle potteplanterne i.

IMG_2241På bordene stod også små Cola-flasker, som jeg havde malet indvendigt med træ- og metalmaling. Heri stod grene fra blomstrene, hvide kirsebærtræer. På hver stol var en heliumballon bundet fast, da velkomstsangen skulle synges med et ordentligt skud hellium. Ikke den store kunstneriske sang, men den satte en god stemning fra starten af.

På buffeen havde jeg lavet en stor buket med grene fra naturen samt et bundt hvid løvemund og et bundt limegrønne hortensia. Det så rigtigt fint ud og min søn fik det som han ville.

Da gæsterne begyndte at ankomme og havde fået deres værelser havde jeg selv lavet en velkomstbuffet, som bestod af oste, pølser og dyppe, dyppe. Det var nemt for mig at lave i forvejen og noget der var nemt at spise for gæsterne.

Forkælelse til og fra min mand samt den skønneste forårskrans

IMG_1790

Her forleden blev jeg mildt sagt meget overrasket, da min mand kom hjem fra arbejde. Han bad mig om at sætte mig i sofaen for han havde noget at fortælle mig. Tusinde tanker gik gennem mit hovede. Hvad nu? Han så glad ud og spændt ud. Jeg slukkede for madlavningen og fik bare besked på at vente et øjeblik. Han gik  og et øjeblik efter kom han glad retur med en kæmpe buket smukke blomster samt en pakke ,og sagde: “Tillykke min skat”. What???? Hvad var nu det? Hvad havde jeg glemt? Bryllupsdag? Nope, det er først i august. Hvad kunne det være. Jeg var helt mundlam og tænkte. Han grinte ad mig, for normalt er det mig herhjemme der har styr på alle de ting. Han måtte simpelt hen sige det til mig til sidst. Vi havde mødedag!!! Den dag vi havde kysset for første gang for 21 år siden. Okay. Det gav så lige ekstremt mange point på hans pointtavle. Wow jeg var rørt. Og lykkelig for at have den dejligste, mest opmærksomme mand i verden. Og ja, selv efter 21 år. Resten af aftenen var jeg lykkelig, men det nagede mig, at jeg ikke havde husket det. Så nu er det så min tur til at forkæle ham, og hvorfor så ikke gøre det gennem mad? Især en af hans favoritdesserter. Vejen til mandens hjerte er jo ofte gennem maven, siges der. Fik lavet 5 store glas/portioner af denne portion, som jeg efter vores smag nok lige fik tilsat lidt for lidt æblemos, så i opskriften har jeg så justeret det, så der er mere mos end knas.

Stinas forkælelse-Æblekage

(5 store portioner eller en stor skål)

10 skrællede æbler

1 dl vand

1 flækket vanillestang

1 dl sukker

(måske lidt ekstra vanillesukker)

Ristede luksusgryn

5 dl havregryn

1 1/2 dl honing

50 g smør

3 1/2 spsk. sukker

en god håndfuld grofthakkede hasselnødder

Ristede makroner

85 g smør

3/4 pose knuste makroner

1 dl rasp

1 dl sukker

Flødeskum pisket af 1/2 liter piskefløde

Skær de skrællede æbler i grove stykker og læg dem i gryden med vand, kornene og vanillestangen samt sukker. Lad det koge til æblerne er helt møre. Hvis du synes det, kan du tilsætte ekstra vanillesukker til. Det gjorde jeg. Det varierer lidt mht. vanillesmagen og sukkeret, da der er forskel på syrlighed og sødme i æblerne. Smag det til. Husk det smager mere kraftigt, når det er kølet af. Sæt det til side og lad det køle helt af.

Tag smør, sukker og honning på en stor pande og lad det smelte sammen. Hæld grofthakkede hasselnødder og havregryn i panden. Rør det godt rundt hele tiden, til det er gyldent og sprødt. Lad det køle godt af også. Du kan med fordel hælde det på et stykke bagepapir og køle af. Så er overfalden stor og det tager ikke så lang tid. Rør lidt rundt i det ind i mellem, så det ikke klumper sammen. Herhjemme bruges det også til en god gang musli, hvor jeg tilsætter tørrede eller friske frugter og når det skal være ekstra lækkert, hakket Chokolade.

Til de ristede makroner tager du makronerne ned i en frysepose og tager kagerullen og knuser dem ekstremt fint. Bland det med rasp. Smelt smør og sukker på en pande og rist makroner og rasp til det er gyldent og sprødt. Lad også dette køle af.

Pisk fløden til en let skum.

Nogle timer inden eller dagen før anretter du din æblekage i en stor skål elle ri små portionsskåle. Start med æblemos, ristede havregryn, makronrasp, flødeskum og start forfra igen. Top af med flødeskum og pynt med flødeskum og ristede havregryn til slut.

Til denne Variant brugte jeg også blåbær, som jeg blot lagde ned i mellem lagene med æblmos. Det smagte vildt godt, og min mand blev meget glad og lykkelig, så han tager nok 21 år mere med mig.

IMG_1780

Denne forårskrans har jeg lavet på en halmkrans, som jeg først har bundet plademos på med grøn myrteltråd- Dernæst har jeg bundet to slags eucalyptus på. Igen med myrteltråd. Jeg har brugt tulipaner på løg, perlehyacinter samt hyacinter. Disse løgplanter har jeg sat på ved at stikke et stykke elefanttråd gennem løget og bundet tråden på den anden side af kransen.Reden har jeg købt i Tiger for en ti’er…

Ville egentligt gerne have haft sukkulenter på, men jeg kunne ikke opdrive dem i den rigtige størrelse, så derfor brugte jeg efeu og en sukkulentplante jeg simpelt hen har glemt navnet på. Du kan se det er den jeg har sat i kransen til højre med de hvide blomster. Jeg har taget planterne ud af potterne, rystet det meste jord af. Viklet mos omkring og bundet tråd omkring, som igen er bundet bagpå kransen. Til slut har jeg sat fasanfjer rundt om samt limet vagtelæg med limpistol. Tulipanløg er fra et bundt jeg havde købt for uger siden, så de er sat fast også med ståltråd bagpå. Men ellers gå i haven og se, hvad der pipler op lige nu. Bind en skøn krans og byd foråret velkommen.

Jeg er også i fuld gang med produktionen af min håndmalede æg. Her er lidt du kan søge inspiration af. Jeg har først tegnet æggene op med en tynd Posca-tusch og farvelagt dem med akvarel samt markers. Det er de samme tuscher jeg benytter til mine tegninger.

IMG_1749IMG_1750

IMG_1753