Æblebraiserede svinekæber
12 stk. finpudsede svinekæber
5 stk. hakkede skalotteløg
2 fed hakket hvidløg
1 stk.citrongræs i skiver
2 store kviste timian
150 g selleri tern
2 røde æbler skåret i tern
3/4 l. god æblesaft
3 dl. fløde
2 dl. bredbladet persille
smør til stegning
Salt og peber
Vend de finpudsede svinekæber i hvedemel og krydr med salt og peber og brun dem godt af i smør. Læg dem i en stegeso eller et stort ildfast fad. Svits løg, hvidløg, citrongræs, timian, selleri og æbler let og hæld det over svinekæberne sammen med æblesaften. Sæt låg på stegesoen og sæt den i ovnen i ca. 2½-3 timer ved 166 grader. Tag nu kødet op. Blend saucen i min. 5 min. Hæld nu saucen tilbage over kødet sammen med piskefløden. Smag til med salt og peber og evt. et lille skvæt sukker. Hvis du ønsker det kan du skære flere æbler ud, svitse dem og tilsætte retten. Ved serveringen drysser du hakket persille over retten. Når det skal gå hurtigt svitser jeg ikke grøntsagerne af, men putter dem direkte i min stegeso.