Et pust fra Mexico

IMG_0104

Nu er det efetrårsferie, hvilket jo er lig med hygge med børnene, da de har fri en uge fra skole. I år skulle vi ikke ud og rejse, så vi har i stedet hygget med film, biografture og selvfølgelig mad, som børnene kan lide det. Noget de elsker er mexikansk mad, så her er et bud på en meget nem menu, som er yderst velsmagende, og børnene selv kan være med til at lave.

Øverste foto er vores svar på mexikanske kartofler, som er meget vanedannende og nemme at lave.

Mexikanske kartofler

1 pose franske kartofler

1/2 pakke rød cheddar som jeg river groft (eller en pose)

4 tomater eller (har brugt en pakke små, blandede cherrytomater)

1 lille rødlø, hakket fint

2-3 spsk. creme fraiche 18%

1 bdt. purløg, hakket elle rskåret i små stykker

Varm din ovn op til 175 grader og hæld posens indhold fra de franske kartoffelchips ud i et ovnfastfad. Vend chips med cheddarosten og sæt i ovnen ca. 5 minutter til osten lige er smeltet. Når fadet kommer ud af ovnen drysser du tomater, purløg og creme fraiche over og serverer. Du kan sagtens lave det lidt før, da det absolut ikke gør noget kartoffelchipsene bliver lidt bløde.

Hvad kan du så spise til, som også er nemt? Jeg laver tit en meget stor omgang af næste ret, så ungerne kan få med til madpakke næste dag eller som eftermiddagsmad den næste dag. Så min opskrift her er altså til 8-10 personer.

IMG_0142

Mexikanske pandekager

1 kg hakket oksekød 3-5%

1 pakke durumruller (køber mine i Lidl, da de er store og saftige) Du kan også købe tortillas

2 store, grofthakkede løg

4 store tomater

2 snackpeberfrugter

1 glas salsa

1 tsk. tøret chili

1 tsk. spidskommen

1 tsk. timian

1,5 tsk oregano

1 lille dåse tomatpuré

1/2 tsk. cayennepeber

2-3 fed hakket hvidløg

Lidt forårsløg til pynt

saften fra 1/2 limefrugt

1/2 blok revet cheddarost (eller en pose)

1 1/2 kugle mozarella i skiver

salt og peber samt sukker til tilsmagningen

Olie til stegning

Brun/svits kødet på en pande eller i en gryde i lidt olie. Når det er svitset godt af tilsætter du alle de tørre krydderier. Når det er godt vendt sammen tilsætter du hakkede tomater, peberfrugter, løg og hvidløg og slutter af med tomatpuréen og salsaen. Nu skal retten gerne simre i ca. 20 min. Smages til med sukker, limesaft,salt og peber. Når kødet er kølet bare lidt af lægger du en stribe kød ud på en durumrulle/tortilla og ruller pandekagen sammen fra den ene ene til slut. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, tæt sammen. Når du har lavet dem alle drysser du osten på og sætter dem i ovnen ca. 10-15 min. v/175 grader. Når du tager pladen ud deler du dem med en kniv på midten, da de ellers er meget store (hvis du benytter durumruller). Server dem med dine chips og evt. en fyldig guacemole.

IMG_0138   IMG_0139   IMG_0140

Stinas guacemole

3 store, mode avocadoer (luksus)

2 store fed presset hvidløg

2 store tomater renset for kerner

2 snack peberfrugter skåret i små tern

1/2 bdt. bredbladet persille skåret groft

saften fra 1/2 limefrugt

2 spsk. creme fraiche 18%

1 1/2 spsk. sød chilisauce

salt, peber og sukker til tilsmagning

Halvér dine avocadoer, og tag stenene ud. Tag kødet ud i en skål og mos det godt sammen. Jeg bruger en stavblender, men moser det ikke helt, da jeg godt kan lide det har lidt konsistens. Vend nu hvidløg, creme fraiche, lime, chilisauce, tomaterne skåret i tern, persille og peberfrugter i mosen og smag det til med salt, peber og sukker. Lad det stå ca. 5-10 min. og smag til igen, så det lige får trukket. Hvis du har noget tilbage smager det himmelsk med en dåse drænet tun i næste dag på et stykke ristet rugbrød.

Fantastisk Ketchup!

IMG_0410

Lige nu kan du få masser af billige, lækre tomater og derfor er det så oplagt at lave en ordentligt omgang ketchup. Det smager fantastisk, og er velegnet til næsten alt mad. Jeg bruger det også som krydderi til dressinger og lækkert til fx. guacamole.  Jeg har tidligere lagt en opskrift ud, som var mere krydret. Denne er mere basis, så hvis du synes den er for basis, er den skøn med fx. revet appelsinskræl i, moset banan, og en kanelstang, men smag dig frem. Husk blot når ketchupen køler af smager den anerledes og bliver også tykkere. Jeg har tilsat majsmej (maizenamel) til min blanding denne gang for at tykne den, men det afhænger også lidt af størrelsen på tomaterne.

Hjemmelavet ketchup

1 kg solmodne tomater, store som små

1 1/2 æble, skrællet og skåret i tern uden kernehus

2 løg grove stykker

2 fed hvidløg, hakket groft

120 g rørsukker

3 spsk. brun farin

1 dl æbleeddike

1 knivspids stødte nelliker

2 tsk salt

friskkværnet peber

evt. lidt maizena udrørt i koldt vand

atamon til at skylle glas

Rens tomaterne og fjern “stilken” indeni. Hak tomaterne i kvarte og hæld alle ingredienser i en stor gryde. Lad det småkoge i en time under låg.
Lad det køle lidt af og blend det med en STAVBLENDER til det er helt fint, eller i en blender for tyndere konsistens. det har jeg gjort denne gang, så det gør at mine børn hellere vil soise det. Du kan også lave halvt af hver konsistens.
Kom ketchupen tilbage i en ren gryde og kog op til det er blevet en tykkere konsistens. Tag evt. lidt fra og lad køle af, så du kan se konsistens og smage om den er lige i skabet.
Imens klargør du glas og flasker, som er skoldet og skyllet i atamon evt. Ketchupen kan holde sig på køl uåbnet i ca. 2 måneder og åbnet omkring 2 uger.

Hjemmelavet ketchup

Vi har fået en ny grønthandler i byen, og min mand havde været inde og handle hos ham og kom hjem med 6 kg, store, flotte tomater. Så vi har kogt tomatsuppe og tomatsauce til pasta, men jeg stod i dag og havde 3 kg tilbage. Så nu har jeg så lavet en masse hjemmelavet ketchup. Jeg har fået ca. 4,5 liter af det lækreste tomatketchup ud af det, og jeg kan varmt anbefale det. Det tager ingen tid at lave, og ungerne elsker det. Men det smager ikke som du kender det, bare så du ikke forventer det. Husk at skolde dine glas eller flasker inden brug eller brug Atamon.

Hjemmelavet tomatketchup (ca. 4 liter)

3,2 kg solmodne tomater
4 løg
4 æbler
4 hvidløg
1/2 tsk. kanel
1 tsk. kinesisk 5 spice-krydderi
375 g brun farin
4 dl æbleeddike
2 ds koncentreret tomatpure (250 g)
salt
evt. til maizena til at jævne med

Skær tomater, løg, hvidløg og æbler i grove, store stykker. Hæld det op i en stor gryde sammen med eddike og krydderier. Kog det hele sammen til æblerne er blevet godt møre. Lad det hele køle en anelse af, inden du hælder det på en blender og blender det sammen til en blød masse. Hæld det tilbage i din gryde og smag til med farin, salt og eddike. Jeg jævner med maizena til den bliver lidt tykkere. Det hele tager ca. 20 min. at lave, så det er ret nemt at lave ketchup. Hæld nu ketchuppen op i rengjorte, skoldede glas eller flasker og stil dem på køl.

Æggekage i en hurtig vending

En af de travle dage måtte jeg så lave en dansk klassiker og der er da helle rikke noget bedre en skøn, varm sommerdag.
Til vores “store” familie bruger jeg flg.:
Æggekage (5 pers.)
9 æg
2½ tsk. kartoffelmel
2 dl. mælk
1/4 dl. piskefløde
Salt, peber
Bacon, cocktailpølser samt purløg efter behag
Lidt smør til panden
Varm ovnen op til 175 grader. Jeg vælger at stege min bacon i ovnen på en bagerist med bradepanden nedenunder, så bliver det ikke så fedt. I en pande på steger jeg så alle cocktailpølserne.
Start med at piske alle de våde ingredienser sammen (gem lidt mælk til at piske melet ud sammen med), og tilsæt mel, salt og peber. Smelt smør i en ovnfast pande, og skru ned for middel varme. Hæld æggemassen ud på panden, og skrab lidt i bunden hele tiden, så æggemassen kan løbe ned. Når æggekagen er halv-stiv, sættes den i ovnen og skal være i ovnen til den er helt stivnet og rejst sig. Når æggekagen er klar, tages den ud af ovnen og bacon, pølser og purløg kommes ovenpå. Herhjemme serveres æggekagen med rugbrød, koldt smør og sennep.

Thai-/tomatsuppe

Nu er hverdagen så begyndt igen og nogle gange skal maden bare være hurtig og enkel. Jeg har så lavet en dejlig thai-inspireret tomatsuppe. Spis den evt. med nybagt flutes/brød til.
Thai-/tomatsuppe til 4 pers.
3 ds. flåede, hk. cherrytomater
1½ spsk. tomatpure
1 stængel citrongræs
1½ spsk. friskrevet ingefær
2 finthakket hvidløg
½ hakket løg
1 ds. kokosmælk
1 dl. piskefløde (kan udelades)
3/4 dl. sød chilisauce
1 spsk. Panang Curry paste
1 bdt. koriander eller persille
1 dl. kyllingefond
salt og peber og sukker
Olie til stegning
Start med at svitse hvidløg, løg og citrongræs i lidt olie til det begynder at tage lidt farve. Tilsæt curry paste og ingefær og rør rundt. Tilsæt hk. tomater og tomatpureen og rør rundt igen til det er godt blandet sammen. Tilsæt alle de andre ingredienser, dog ikke koriander, og kog suppen op og lad den koge/simre i ca. ½ time. Brug en stavblender til at purere med i gryden og smag til med salt og peber og en anelse sukker. Til sidst tilsættes hakket koriander og kan man ikke lide smagen af koriander kan man benytte persille, brøndkarse eller anden krydderurt. Tilsæt evt. en skefuld creme fraiche 38% i midten af tallerkenen eller yoghurt naturel.